Skal medierne acceptere citater skrevet af ChatGPT?

Illustration skabt med støtte fra Midjourney

Det er sikkert bare er en mediehappening, men den prikker effektivt til nogle større principielle problemstillinger.

Norske Dagbladet bragte tidligere på ugen et skriftligt interview med komikeren Harald Eia, og efterfølgende fattede et konkurrerende medie, Aftenposten, mistanke til, at komikerens citater var skrevet af kunstig intelligens. 

Aftenposten kørte derfor citaterne igennem et værktøj, der måske/måske ikke kan tjekke, om noget er skabt af kunstig intelligens. Dommen er, at det sandsynligvis er tilfældet, og Dagbladet valgte at afpublicere interviewet.

Komikeren vil hverken af- eller bekræfte om han har anvendt AI, men benytter lejligheden til at reklamere for, at hans ugentlige podcast, der kommer fredag, vil beskæftige sig med sagen.

Jeg ville ikke blive overrasket, hvis komikeren selv har tippet Aftenposten for at hype sagen. 

Men uanset hvad der er op og ned, åbner sagen, der, så vidt jeg ved, er den første af sin art, flere spændende spørgsmål, som alle medier formentlig kommer til at skulle forholde sig til.

Det er fuldt forståeligt at, at alarmklokkerne ringer hos Dagbladet. Ingen medier ønsker, at der skabes tvivl om ægtheden af de informationer, der bringes. Derfor skal alt indhold ikke bare faktatjekkes for at være sandt, men ideelt set også verificeres, så vi ved om det er skabt af mennesker eller maskiner.

Så langt, så godt. 

Men medierne har længe stiltiende og ind imellem med lidt højere grynt accepteret, at kilder sender skriftlige citater. Og alle ved, at jo mere travl kilden er, jo mere sandsynligt er det, at kilden ikke selv har skrevet citatet.

Faktisk er man for længst holdt op med at spørge, om det rent faktisk er ministeren selv, der har haft tid til at skrive lange sirligt udtænkte citater, debatindlæg eller ligefrem kronikker. For vi kender jo godt svaret, og kan ikke lide at høre det.

Rationalet er, at så længe kilden mener det, som nogen har skrevet for dem, så er det fint nok. 

Men kunne den begrundelse ikke også gælde for citater skrevet af ChatGPT? 

Er citater skrevet helt eller delvist af AI mindre lødige, end citater skrevet af spindoktorer eller embedsmænd?

Eller vil vi også vænne vi os stiltiende til at kilderne – ligesom medierne selv – anvender AI.

Og hvad nu, hvis teksten er skrevet og udtænkt af et menneske, som efterfølgende har ladet AI læse korrektur eller måske komme med forslag til sproglige forbedringer. Er teksten så AI-skabt og betyder det, at den eventuelt skal bortvises som citat non grata? 

Vores digitale tilværelse udvikler sig lige nu hastigt mod en fuldstændig sammenblanding af det sande, falske, autentiske og syntetiske, og det er fristende at argumentere for, at publicistiske medier skal være rene åndehuller, hvor man kan stole på, at alt er håndlavet og snedkereret af mennesker.

Men selv med de bedste intentioner om at skabe et sådant reservat, viser den norske sag, at drømmen kun holder lige præcis så længe, som kilderne ønsker det. 

Mit gæt er, at alle medier allerede er oversvømmet med citater andet skriftligt indhold fra kilder, som har genereret det helt eller delvist ved hjælp af AI.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

AI er venstreorienteret

Stiller du et politisk spørgsmål til en af de mange sprogmodeller, er der stor sandsynlighed for, at du får et svar, der er mere venstreorienteret end højreorienteret.

Det viser et nyt omfattende studie, der har testet 24 forskellige sprogmodeller på forskellige politiske test.

Kasper Astrup Saugmann, medstifter af Den Uafhængige og nu selvstændig rådgiver m.v. har gennemgået studiet og skrevet en spændende artikel om den kunstige intelligens politiske slagside.

Halvdøde medier genoplives

Axios noterer sig, at en lang række døde eller næsten døde amerikanske medier opkøbes af nye ejere, som enten suger det sidste kraft ud af dem eller rent faktisk forsøger, at give dem nyt liv.

Ofte er medierne kendetegnet ved knuste forretningsmodeller, men værdifulde brands som kan malkes i en periode.

Blandt de terminale medier, der nævnes i artiklen er The Daily Beast og Deadspin.

Fire minutter med Anna Lin

Foto: Yazz Jansen

Anna Lin Lundsgaard er freelance TV- og podcastvært. Har blandt andet været vært på DR Ultra, Kender du typen og MGP.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Min podcast SOLO, som jeg er i gang med anden sæson af. Den er optaget i New York, og handler om at tage alene ud i verden og møde sig selv i mødet med det fremmede. Mange af mine projekter tager udgangspunkt i mig selv for forhåbentligt at fortælle noget om os allesammen. Min bror, Mads Bjørn Lundsgaard, er min lyddesigner og kreative makker, og vi sidder lige nu sammen og sørger for, den bliver klar til premieren om lidt.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

De nye talenter, der bliver ved med at komme ind i branchen. Jeg er stolt af at være fra DR’s Talenthold, og jeg elsker at følge med i, hvem der kommer ind ad døren for hver årgang. Det nuværende hold har nogle funklende stjerner, men der også andre nævneværdige talenter. Solaf Masoud, som har været så sød at give stafetten til mig, giver mig især håb. Hun har et umiddelbart talent, som branchen har brug for, og jeg håber, flere som hende får adgang til at gøre en forskel indefra.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Ansætte mennesker fremfor jobs. Der er brug for folk, der tænker anderledes, og hvis alle kommer fra den samme baggrund eller uddannelse, er der høj sandsynlighed for, at de udover at have den samme værktøjskasse, også har de samme tankemønstre. 

Håndværk kan tillæres, men gode idéer kommer ikke af at have gået i skole det rigtige sted. Vi skal have flere forskellige mennesker med forskellige hobbyer og historier ind på gangene. Jeg nægter at tro, vi repræsenterer det Danmark, vi gerne vil dække, hvis hele redaktion går til padeltennis det samme sted. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher? 

Det er bare et job. Det er et vigtigt job, ja. Men som en, der har været i mediebranchen, siden jeg var 20 år, kan jeg mærke, hvor vigtigt det er for mig at huske på, det bare er mit arbejde. Jeg er alt muligt andet end tv-vært, og jeg er ikke mindre værd, hvis jeg en dag stopper. Det er vigtigt at lægge værdi i sit arbejde, men jeg tror, mange i branchen, kunne lære noget af at zoome lidt ud og se proportionerne af, hvor meget andet der har betydning i verden.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Stafetten skal videre til Laila Karim fra DR. Hun er fra den seneste årgang af Talentholdet og har gang i nogle nye spændende ting, jeg gerne vil høre mere om!