Hvis ikke det lige var fordi en ansættelseskontrakt for den kommende chef for Watch Media Sweden dukkede op på et herretoilet, kort efter at koncernchef Stig Ørskov fra JP/Politikens hus tirsdag morgen afviste, at Watch Media havde aktuelle planer på det svenske marked, ville der ikke være nogen historie – i hvert fald ikke lige nu.
Men sådan er forløbet i denne besynderlige fortælling.
Vi er i Stockholm. Det er tirsdag og Stig Ørskov er en del af panelet til konferencen Media Summits åbningsdebat. Moderatoren Thomas Mattson spørger insisterende ind til Watch Mediers eventuelle planer i Sverige.
I forvejen vokser Watch Medier i både Danmark, Norge og Tyskland. Sverige er derfor et oplagt nyt mål. Spørgsmålet er derfor snarere hvornår end om, der sker noget.
“Vi har rigeligt at se til med ekspansionen i Norge og Tyskland. Men vi udelukker intet,” lød det fra Ørskov.
På dette tidspunkt er et kontraktudkast for en kommende leder af Watch Media Sweden dog allerede printet og medbragt til Stockholm.
Og af uforklarlige årsager, bliver de fire sider med gule fremhævninger og kuglepenne-rettelser kort efter glemt på herretoilettet på den svenske mediekonference.
Kontrakten er en fastansættelse for den kommende Editor of Watch Media Sweden. Vedkommende kommer til at skulle referere til Rasmus Emborg, der er Watch Mediers internationale spydspids, og hvis navn også er gjort klar til underskrift på side fire.
Navnet på den kommende redaktør og hvilken løn vedkommende skal have, er dog ikke udfyldt. Men et såkaldt “friskvårdsbidrag” på 3.000 årlige kroner, som kan bruges til sunde fritidsinteresser, er noteret.
Det fremgår også, at lønnen skal genforhandles hvert år, og at det sker første gang den 1. april 2025. Dette kunne indikere, at ansættelsen er tænkt at skulle træde i kraft allerede den 1. april 2024.
På side 3 fremgår det, at den kommende redaktør er underkastet en uendelig stribe af fortrolighedskrav, som naturligvis også indbefatter, at man ikke må offentliggøre kontrakten.
Nu er toilettet på en mediekonference ikke det smarteste sted at gemme fortrolige papirer, og der går selvfølgelig ikke længe, før en kvik journalist kommer forbi.
Det er den svenske journalist Anders Malmsten, der udgiver det uafhængige og anbefalelsesværdige nyhedsbrev Malmsten om Medier.
Anders Malmsten har en lang international karriere bag sig som Bonniers mand i 19 forskellige lande, og han kender derfor nyhedsværdien af, at Watch Medier nu har et mere end teoretisk kig på Sverige.
Onsdag udkommer Anders Malmstens nyhedsbrev med en lettere fornøjet beskrivelse af de modstridende budskaber, der er mellem Stig Ørskovs udtalelser på scenen og virkeligheden på toilettet.
Senere onsdag beder jeg Stig Ørskov kommentere sagen, men han sender den videre til Anders Heering, der er administrerende direktør for Watch Medier, som forsøger at lægge historien ned:
“Vi er altid på udkig efter muligheder også i Sverige. Det er et interessant marked, ligesom flere andre. Lige nu har vi dog hænderne fulde i andre lande. Hvad nogen har fundet på et toilet og finder etisk og relevant at viderebringe, har jeg ingen kommentarer til,” skriver Anders Heering.
Hvor tæt på en svensk ekspansion Watch Media er, ved vi altså ikke.
Men en passus i ansættelseskontrakten peger på, at ønsket var at ankomme diskret.
Watch Medier har nemlig ikke etableret et datterselskab i Sverige. I stedet skal den nye redaktør i første omgang ansættes af JP/Politikens Hus’ svenske datterselskab, forlaget Polaris, for senere at blive overflyttet til en nyoprettet enhed.
God læselyst med resten af nyhedsbrevet
Jan
En af de lavest hængende frugter på mediernes AI-træ er muligheden for at supplere artikler med korte opsummeringer.
Så kan de travle læsere enten nøjes med det lynhurtige overblik eller vælge at klikke ind på artiklen på et mere kvalificeret grundlag end ellers.
Aftonbladet i Sverige har allerede for længst vist, at de læsere, der først læser deres “snabversion” og derefter klikker ind på selve artiklen, har markant længere læsetider, end dem der ikke gør.
Nu viser nye erfaringer fra norske NRK det samme billede.
Her tilbringer læsere, der først har læst “saken oppsummert” 60 sekunder på artiklen. Til modsætning læser dem, der ikke har set opsummeringen, kun i 27 sekunder.
Resultatet er egentlig ret logisk i det, opsummeringerne hjælper brugerne til at træffe kvalificerede valg. Ønsker du at læse artiklen efter opsummeringen har klædt dig på, er det netop fordi du ønsker detaljerne og nuancerne.
Opsummeringer har eksisteret længe før AI – blandt andet på CNN og Business Insider – men med AI er det blevet superlet at automatisere det.
Hvis det er længe siden, du sidst tabte kæben over de kreative muligheder med kunstig intelligens, skal du høre denne korte melodi, som jeg har komponeret med en ny AI-tjeneste kaldet Suno.
Suno skaber vild musik på baggrund af prompts
Skru godt op for lyden og hør den kampsang for babyer, der kom ud af mit enkle prompt: Heavy metal for babies
Jeg har været vild med ideen bag Espresso-appen siden den blev lanceret helt tilbage i 2014, og derfor er det skønt at se, at den trives godt og hver dag servicerer flere end 21.000 mennesker.
Espresso giver et lynhurtigt dagligt overblik over de vigtigste historier, og leverer dermed en anden service end hovedproduktet, der dyrker dybden.
Espressos succes er særligt høstet blandt yngre læsere.
I 2018 interviewede jeg The Economist deputy editor Tom Standage om blandt andet Espresso, og om less is more generelt.