Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Sprogmennesker nailer sprogmodeller

– Nye formater skal håndtere læsetræthed

– Dårlige redaktører er dårlige journalister

– Fire minutter med Lars Skree

Udgivet

den

Sprogmennesker nailer sprogmodeller

Illustration: Midjourney

Godmorgen, 

Kan det passe, at vi journalister og kommunikatører er som skabte til at prompte kunstig intelligens, mens ham fyren med hættetrøje nede i IT er bagud på point allerede inden han har stavet til ChatGPT?

Ja, det er der faktisk noget, der tyder på, hvis man lytter til Ethan Mollick, der er professor i entreprenørskab ved The Wharton School i USA.

For tre uger siden skrev han på Linkedin om, hvordan nogle af de bedste prompt enginers, han kender overhovedet ikke kan kode. Og at mange programmører har det svært med generativ kunstig intelligens.

Jeg har ikke den store erfaring med programmører, men jeg kan bekræfte, at den amerikanske professor har fuldstændig ret, hvad angår alle os, der er bedre til at snakke og skrive end til at kode.

Igennem det seneste år har jeg undervist flere hundrede professionelle i medie- og kommunikationsbrancherne om, hvordan de helt konkret kan udnytte kunstig intelligens i deres dagligdag. 

Og jeg har igen og igen oplevet, hvordan kunsten at kunne kommunikere er direkte proportional med sandsynligheden for brugbare outputs fra for eksempel ChatGPT.

Generativ kunstig intelligens, som ChatGPT, er nemlig ikke en maskine, der sprøjter eksakte og forventelige resultater ud, hvis man behandler den efter en forudbestemt manual. Tværtimod er resultaterne ofte uforudsigelige og relativt uforklarlige. 

Derfor går vejen til et godt og brugbart output altid via en klar og præcist formuleret instruks fra brugeren, og ganske ofte via længere efterfølgende dialoger mellem mennesket og maskinen.

Og her bliver sprogmenneskerne belønnet for deres evner og talenter til at kommunikere præcist og utrætteligt.

Hvis ikke man kan instruere (prompte) den kunstige intelligens præcist, i hvad den skal skabe og hvordan det skal se ud, finder den bare selv på noget. Derfor kræver det mere udtalte formuleringsevner at definere opgaverne til ChatGPT, end de fleste forventer.

Kvaliteten af input er lig med kvaliteten af output. Shit in – shit out. Så enkelt er det.

Ydermere er der den finesse, at ChatGPT teknisk set er en sprogmodel, der sandsynlighedsberegner, hvilke ordsammensætninger, der giver bedst mening – både i forhold til brugerens ønsker og i forhold til virkeligheden. 

Sprogmodellen har derfor en meget fin fornemmelse for sprogets nuancer, og hvis brugeren også har det, stiger mulighederne for, at de sammen får de ønskede resultater.

Små omformuleringer i opgaveformuleringen, kan ofte skabe store forbedringer.

Uanset, hvor gode prompts, man har, vil man alligevel igen og igen opleve, at ChatGPT leverer svingende resultater. Selv det samme prompt brugt to gange på samme licens kan resultere i vidt forskellige outputs. Og så er det, at menneskets vilje og evne til at tage dialogen op, gør forskellen.

Er man derimod et menneske, der har en dyb forståelse for programmering, vil man som udgangspunkt forlange og forvente, at sirligt udarbejdede kodestumper genererer logiske og eksakte resultater. Det er hele essensen af programmering. 

Og uden at jeg skal komme for langt ud i lommepsykologiske påstande, er der formentlig en vis sammenhæng mellem om man som menneske trives bedst i et logisk og præcist miljø, eller om man som sprogmenneske får energi af en god sludder.

Journalister, kommunikatører og andre med formidlingstalenter, skal derfor glæde sig over, at den måske vigtigste teknologiske gamechanger i vores levetid, rent faktisk styres (i hvert fald indtil videre) af det brændstof, som er vores kernekompetencer.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan


Nye formater skal håndtere læsetræthed

Der bliver skrevet og publiceret ufatteligt mange ord, som aldrig bliver læst. Trods det, skrives langt de fleste artikler stadig efter nøjagtigt det samme format, som der er blevet anvendt i flere århundreder.

På amerikanske Newsday eksperimenteres der på livet løs med alternative måde at fortælle nyheder på. 

Det kan for eksempel være need-to-know-boxes, Q&A, lister, interaktive kort eller opfordringer til læserne om at interagere med  erfaringer eller holdninger.

For egen regning tilføjer jeg lige FAQ, som mest er kendt som et godt format til produktbeskrivelser, men som også kan noget redaktionelt. Og så er det superlet at producere med AI.


Dårlige redaktører er dårlige journalister

Det konstateres ofte med et lidt opgivende skuldertræk, at danske medielederes primære kvalifikation er, at de engang var dygtige journalister.

Men ifølge en amerikansk undersøgelse om medieledelse, påpeger medarbejdere, at det, der særligt kendetegner dårlige ledere, ofte er mangel på journalistisk ekspertise, dårlige kommunikationsevner og en dårlig nyhedssans.

Omvendt kendetegnes gode ledere ved at være journalistiske fyrtårne og stærke motivatorer.


Fire minutter med Lars Skree

Puk Damsgård sendte i sidste uge stafetten videre til Lars Skree med disse ord:

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Lars Skree, der er filmfotograf og en af de bedste fotografer vi har i verden. Redaktører lytter alt for lidt til dem, der ofte skaber historierne. Billedmagerne. De gange, jeg har været så heldig at rejse og arbejde med Skree, har jeg lært ekstremt meget af ham og hans måde at SE historien.

Lars Skree er freelance filmfotograf. Tidligere still fotograf i fotogruppen “Modlys”. Uddannet fra Den Danske Filmskole.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg skulle have været i Libanon for at optage en historisk film med et meget talentfuldt instruktørpar fra USA/UK. Men den ene instruktør kan ikke komme ind på Vestbredden på grund af sin palæstinensiske baggrund. Så det er desværre udskudt en tid endnu.

Jeg er ved at være færdig med et stort projekt for Disney/National Geographic med en kendt amerikansk skuespiller, som farer verden rundt på alle syv kontinenter.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg var virkelig positivt overrasket over dokumentaren om Kandis af instruktør Jesper Dalgaard. Med den i min optik lidt cheasy Kandis, dækkede Dalgaard et svært emne. Men vi grinte og følte med karaktererne, men ikke af dem. Det er en svær og hårfin balance, som ham ramte spot on. Jeg kunne også godt lide, at han brugte hele orkestret af virkemidler, hvilket endte meget poetisk.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vent dog med at publicere til der er facts på bordet. Inhale, exhale 🙂 

Jeg er freelancer, og det giver mig en utrolig frihed, og gør, at jeg ofte møder nye måder at se verden på. Nogle gange er meget fastlåste i Danmark, og mener, at vi skal ”gøre tingene som vi plejer”. “Nej, nej, det er alt for dyrt”. Vi skal give os selv noget mere frihed til at drømme stort.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher? 

Være mere nysgerrig, være åbne for at en film eller projekt ender et andet sted, end det var planlagt, og stiller flere spørgmål end svar. Luk øjnene, føl, sans, duft mere, vend det hele mere på hovedet og vær meget mere modig. Bruge inspiration fra kunst, litteratur, min kæmpe dovne kat..

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg syntes manus skriftforfattere er en gruppe, vi sjældent hører meget om i Danmark, men uden dem, havde vi ingen film. Jeg har haft den fornøjelse at arbejde sammen med Lars K. Andersen på PHANTOMS OF THE SIERRA MADRE, som får verdens premiere på CPH:DOX i hovedkonkurrencen i næste måned. Jeg glæder mig til at se, hvad Lars svarer til disse spørgsmål.


Læs også