Marchen fra JP har jo fuldstændig ret

Illustration: Midjourney

Godmorgen, 

Algoritmer lyder så tørt, kynisk og koldt, at langt de fleste mennesker instinktivt vrænger på næsen ved tanken om dem.

Yes, der er kolde og kyniske algoritmer, der gør alt det forkerte. Bare kig på de sociale medier.  Men der er også de bedre algoritmer, som rent faktisk bidrager til den gode sag.

Det gælder også udfordringen med at vælge det mix af nyheder, der skaber bedst mening for den enkelte nyhedsbruger uden at vedkommende forsvinder ned i et dybt kaninhul af ensidigt udvalgte historier, der gensidigt bekræfter hinanden.

Med andre ord, skal algoritmen både tjene den enkeltes umiddelbare interesser og adfærd og samtidig være tro mod de publicistiske værdier, som de fleste danske medier har i dna’et.

Jyllands-Posten præsenterede i går en ny forsidealgoritme, som kombinerer brugernes adfærd med artiklernes publicistiske vægt. Sidstnævnte vægtes på en skala fra 1 til 5, og det betyder, at redaktionen så at sige kan presse vigtige nyheder igennem algoritmen uden at det forringer den del af algoritmen, der tjener den enkelte bruges præferencer.

Det virker som en moden fortolkning af algoritmekunsten, og det bringer mine tanker til den såkaldte public service-personalisering, som BBC har praktiseret i længere tid.

Her er kongstanken, at man kan få væsentlige nyheder ud til flere brugere ved at blande dem sammen med de nyheder, som de enkelte brugeres adfærd udløser. 

BBC-algoritmen kan også bruges til at skubbe vigtige, men halvgamle nyheder frem i fokus til brugere, der ikke allerede har set dem. 

What’s not to like?

Algoritmer er ikke slemme i sig selv, det afgørende er, hvordan de anvendes. Og derfor er det dejligt, at redaktionelt tænkende mennesker i disse år er i gang med at erobre magten over algoritmerne, så de kan arbejde i den kloge retning.

“I stedet for at overlade algoritme-arbejdet til udviklerne skal journalister i 2024 forstå, at algoritmerne er et af de absolut vigtigste redaktionelle værktøjer at forholde sig kritisk og konstruktivt til,” lyder det fra Jyllands-Postens chefredaktør Marchen Neel Gjertsen i en pressemeddelelse om den nye forsidealgoritme.

Og det har hun fuldstændig ret i.

I en digital nutid kan ingen medier sidde brugernes interesser og behov overhørig. Derfor er algoritmer ikke til diskussionen. De er et must. 

Men det samme gælder naturligvis de publicistiske værdier, som er hele grunden til overhovedet at udkomme. Når de værdier sprøjtes ind i algoritmen får vi en moden og ansvarlig brug af algoritmer.

Om Jyllands-Posten rammer helt plet fra i morgen, er nok tvivlsomt. Der skal sikkert justeres hen ad vejen. Men visionerne bag den nye algoritme er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet.

Jan

Meta foreslår fælles standarder for mærkning af AI-indhold

På det netop afsluttede topmøde i Davos pointerede Metas globale direktør Nick Clegg nødvendigheden af at kunne identificere AI-genereret indhold. 

Derfor lancerer Meta nu nogle nye standarder, kaldet C2PA, der vil gøre det lettere for sociale medier og andre at identificere og markere AI-indhold.

Nick Clegg benyttede lejligheden til at opfordre andre i AI-verden til at tage standarderne til sig og på den måde bidrage til kampen mod manipulationer.

I denne uge meddelte OpenAI, der blandt andet står bag ChatGPT og billedprogrammet DALL-E, at de indfører vandmærker, der følger C2PA-standarden, i alle billeder, der skabes med deres seneste version 3. 

Også dette vil øge chancen for, at sociale medier kan gennemskue oprigtigheden af billeder.

Indtil videre integreres vandmærkerne kun i billeder fra DALLE og ikke i tekst fra ChatGPT.

Fornuftige målepunkter breder sig

Alt for længe har primitive målepunkter som sidevisninger og besøg fyldt for meget i medieverden. Det er ikke fordi klik er ubrugelige i alle sammenhænge, men alt for ofte, bruges de som styreredskaber til strategier, der burde styres efter helt andre målepunkter.

Derfor er det god læsning, når Fat Chilli Media (ikke mig der har opfundet navnet) spørger otte medieledere og dataeksperter om, hvad de måler og styrer efter.

Generelt er svarene, at de måler det, som de stræber efter. Nemlig konverteringer, læserengagement og andre kvalitetsfokuserede indikatorer fremfor de rene sidevisningsdata.

50.000 betaler frivilligt for italiensk medie

Efter jeg skrev denne lille artikel, gik det op for mig, at kilden faktisk er næsten to år gammel. men who cares, der er aligevel nogle interessante pointer.

Det er en bedrift at få 50.000 til at betale for journalistik, som de ikke ville kunne få uden at betale. Men at få dem til at betale for noget, som de kunne få gratis, er virkelig godt gået.

Men det er hvad der sker hos italienske Il Post, som i 2019 omlagde deres skrantende annoncefinansierede forretningsmodel til en frivillig medlemsordning.

Ordningen betyder, at medlemmer for en pris på 8 euro om måneden, får en række fordele, som gratisterne ikke har.

Det gælder blandt andet at slippe for annoncer, modtage nyhedsbreve, adgang til en populær podcast og til at kommentere på artiklerne.

Il Post er på mange måder et rimeligt klassisk nyhedsmedie, i hvert fald set med danske øjne, men det adskiller sig lidt ved også at have en del explainer-journalistik.

Ifølge Il Posts grundlægger Luca Sofri, som udtaler sig til PressGazette, har dette gjort Il Post særligt populær blandt unge.

”Det var ikke vores mål at nå ud til unge læsere. Vores mål var at forklare tingene bedre. Men det, der sker er, at det er de unge, som er mest interesserede, når man forklarer tingene bedre, og man sætter tingene i sammenhæng. Hos os finder de forklaringer på nyhederne, som de ikke finder andre steder.”

En anden interessant pointe er, at Il Post ifølge redaktøren er meget nøgtern og klinisk i journalistikken, men derimod er mere personlige og konverserende i nyhedsbrevene til medlemmene. 

Det er formentlig med til at skabe en klubfølelse og en oplevelse at være inkluderet, når man er medlem.