AI vs ophavsret: Pest eller kolera for medierne

Illustration: Midjourney

Godmorgen, 

Det er indiskutabelt forståeligt, at medier verden over forsøger at beskytte deres ophavsret ved at blokere for AI-selskabernes forsøg på at stjæle deres indhold. 

Men som samfund er vi nødt til at overveje, hvad det betyder på længere sigt, når aktuelt kvalitetsindhold fra medier ikke er en del af det foder, som de magtfulde algoritmer trænes med.

I samme åndedrag, må vi kigge på, hvem der så stiller materiale til rådighed for ChatGPT, Google Gemini og talrige andre nye og kommende værktøjer.

Jeg pegede i et teoretisk øjeblik på denne problemstilling for et halvt år siden, men allerede nu er skævheden en realitet.

En undersøgelse offentliggjort af Wired viser, at 88 procent af de største medier i USA nu blokerer OpenAIs webcrawl. Men billedet viser også en forventelig skævhed.

Så godt som alle kvalitetsmedier, New York Times, Washington Post, Wall Street Journal, The Atlantic og mange flere blokerer. Kigger man derimod på stærkt højreorienterede medier, som Breitbart og Fox News, er butikken åben for crawling. 

Og eftersom det er OpenAI selv, der har skabt muligheden for at blokere, kan det næsten kun opfattes som en invitation, når man som medie undlader at gøre det.

I Danmark er situationen nogenlunde identisk om end ikke så polariseret som i USA. Så godt som alle klassiske medier har valgt at blokere, mens for eksempel Den Korte Avis holder døren åben for alle, der måtte have lyst til at suge deres indhold.

I USA gisnes der om, at det tydelige mønster er et bevidst forsøg på at præge algoritmerne i en mere højreorienteret retning. Det kan ikke afvises. Omvendt siger eksperter, at det vil være muligt for algoritmerne at justere sig selv på plads, hvis de opdager, at de begynder at have en bias væk fra den gyldne midtervej.

Det kan ske ved at skrue op for vægten af det indhold, de allerede er trænet på, fra for eksempel lødige kvalitetsmedier.

Men bottom line er, at selv hvis det sker, så er det jo indhold, der typisk er nogle år gammelt og med tiden bliver ældre og ældre. Risikoen er derfor, at vi uanset big techs bestræbelse på at opnå neutralitet, alligevel ender med reaktionære og bedagede livssyn fordi AI baserer deres output på gammelt indhold eller stærkt biased indhold.

Hvis AI-algoritmer skal have den magt i samfundet, som alt tyder på, at de vil få, har vi altså en samfundsinteresse i, at de trænes på det bedst tænkelige indhold. Det gælder uanset om man måler det på tilstræbt objektivitet, neutralitet eller aktualitet.

Set med danske øjne er det saglige ønske om algoritmer trænet på godt dansk indhold endnu vigtigere, da algoritmen i forvejen er trænet på langt mindre dansk indhold, end det er sket i større sprogområder. 

Det betyder, at danske værdier allerede er bagud på point fra begyndelsen, og at vi lever med en vis bias i retning mod amerikansk mindset i det output vi eksempelvis får fra ChatGPT. Den bias kan kun blive større, hvis ikke der fodres med dansk kvalitetsindhold.

Medierne skal ikke ofre deres ophavsret for at sikre samfundets interesser. Men her er et oplagt dilemma, som skal og bør løses.

Løsningen er at medierne ophæver blokeringen mod en fair og ordentlig betaling og nogle forhandlede betingelser. Det kunne for eksempel være, at AI-algoritmerne får lov at læse med og træne sig selv. Men at de ikke må plagiere eller generere omfattende resumeer af artikler, så brugerne slipper for at besøge mediernes egne hjemmesider.

Desværre har nogle af de store globale mediehuse valgt at hytte deres eget skind i stedet for at bidrage til kollektive løsninger, der kunne være til gavn for alle. 

Axel Springer har lavet en eksklusiv aftale med OpenAI, mens New York Times foreløbig har sendt et sagsanlæg til OpenAI. Men som det så ofte sker i USA, kunne det også ligne et sagsanlæg, der er designet til et forlig. 

Og så må resten af medieverden ellers forsøge at følge efter og se om de kan få tilsvarende aftaler – for de bliver næppe bedre.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet.

Jan

Newsroom 3.0 = dagspas

“Der er gode beviser for, at nyheder kan tilgås og betales for på mere innovative måder. Der findes dagspas, som er succesfulde, der er ugepas, der er modeller som Guardian, hvor du kan donere. Der er en helt ny generation af betalingskoncepter for brugere. Jeg er ret begejstret for det. Jeg tror, det er Newsroom 3.0.”

Sådan lyder det fra den nye CEO på Washington Post Will Lewis i et interview i denne uge med Semafor.

Lewis anser den digitale abonnementsmodel, som aftagende og under alle omstændigheder uattraktiv for store målgrupper og ikke mindst de yngste. 

Han lover derfor fordomsfri eksperimenter og en helt sikkert øget personalisering af Washington Post.

Kønsbalance hos Akademikerbladet

Endnu engang viser eksperternes Top 50 i medierne en kæmpe kønsubalance. Men måske har har Akademikerbladet fundet vejen til bedre balance.

Du har næppe kunne undgå at læse om den nyeste opgørelse, så derfor bare helt kort: Den er skæv og lige så skæv som den plejer. 

Blandt de 5o mest citerede eksperter i 2023, var der kun fem kvinder. Og man skal helt ned på nummer 24 for at finde den mest citerede kvinde.

Akademikerbladet, som står bag den årlige undersøgelse, har selv i årevis haft en meget skæv balance mellem kvinder og mænd i deres journalistik. Derfor besluttede de sidste år udelukkende at tale med kvindelige kilder i hele marts måned.

Og det benspænd har virket så effektivt, at Akademikerbladet nu for første gang, kan præsentere en kønsbalance mellem kilder, der er i vater.

Regner man marts måned med, står den 52/48 i kvindernes favør. Og kigger man kun på de øvrige 11 måneder er regnskabet 50/50.

Chefredaktør Troels Kølln forklarer på Linkedin, hvordan marts måneds nye rutiner har påvirket resten af året:

“Der var ingen måde for os at holde fast i det sædvanlige – ved hver historie måtte vi tænke det hele forfra – og på den måde kortsluttede vi vores egen vanetænkning og kunne efterfølgende lægge nye erfaringer og metoder til vores praksis.”

10 tendenser der præger medierne i 2024

Det er ottende år i træk, at jeg giver mit bud de vigtigste tendenser i det kommende år for mediebranchen.

Ikke overraskende kommer AI til at dominere udviklingen og samtalen i de kommende måneder. Men det kommer til at ske på mange forskellige måder.

Dyk ned i de ti tendenser på hjemmesiden, eller download dem som printvenlig pdf (22 sider)