Er AI vor tids kulturrevolution?

Godmorgen, 

Der er øjeblikke i historien, der er så omsiggribende, at de ikke bare forandrer nogle udvalgte områder, men indirekte ændrer alt.

Tænk blot på 68-oprøret, som startede som protester mod autoriteterne, men som i dag sætter definerende spor i stort set alle hjørner af samfundet. Eller digitaliseringen, der egentlig bare skabte nye teknologiske muligheder for især kommunikation, men som fundamentalt ændrede vores måde at leve på.

Kunstig intelligens kan vise sig at være en lige så stærk transformer – af samfundet, arbejdsmarkedet, forretningslivet, kulturen og ikke mindst os som mennesker.

I 2023 gjorde millioner af mennesker deres første personlige oplevelser med AI i enten deres fritid eller meget sandsynligt i forbindelse med deres arbejde.

Det antal skal formentlig tælles i milliarder i 2024.

For mange er de første erfaringer med AI en blanding af frygt, skepsis og mindblowing oplevelser. De virksomme stoffer i AI er så stærke, at det er de færreste, der bare trækker på skuldrene og fortsætter som hidtil.

Så hvad sker der med vores kollektive mindset, når vi alle får så slagkraftige oplevelser samtidigt?

Kan vi selv se forandringerne ske, mens de foregår, eller opdager vi det pludselig en dag, ligesom vi i dag kun svagt mindes, at det for få år siden var almindeligt at være i det offentlige rum uden konstant at have næsen nede i en skærm?

Lige nu vil de fleste både mene og føle, at indhold – tekst, billeder, video eller musik – skabt af AI er mindre lødigt end indhold skabt i blod, sved og tårer af mennesker. Men mon ikke den grænse bevæger sig i takt med, at flere og flere personligt oplever, at AI-produkter kan have høj kreativ værdi, hvis de skabes i samspil med fagligt stærke mennesker.

Engang blev traditionelle fotos primært værdsat for deres dokumentariske kvalitet. I dag anerkender vi også kvalitetsfotos for fotografens kreativitet, selvom teknologien spiller en lige så vital rolle.

I mediebranchen sker AI-revolutionen samtidig med en alvorlig økonomisk krise og omfattende nedskæringer. Selvom de fleste fyringer (indtil videre) ikke har haft direkte forbindelser med introduktion af nye AI-arbejdsgange, er sammenfaldet en uheldig cocktail.

Den bedste implementering af AI sker utvivlsomt i et lyststyret miljø og ikke på en brændende platform, hvor folk kaster sig ud i det for at redde jobbet. 

Men kombinationen af, at der virkelig er noget på spil for de fleste af os, og at mulighederne med AI er næsten uforståelige, skaber den perfekte storm for et kulturskred, der virkelig kan slå gnister. Og som i 68-oprøret er der god mulighed for at placere sig i modsætningsfyldte bobler med skarpe holdninger og følelser.

De helt store samfundsforandringer skabes dog nok først, når nogle kvikke hoveder kombinerer de nye features på overraskende måder, så de skaber helt nye værdier eller behov, som vi ikke anede, vi havde.

Alle de vilde teknologier, vi ser lige nu, er formentlig kun byggematerialer til fremtidens bygningsværker.

Indledningen er hapset fra tendens 10 i mine forudsigelser af tendenser, der vil præge medierne i 2024.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet, der i denne uge er dejligt kort

Jan

Mediepakker trender

En af forklaringerne på successen bag New York Timer er, at de har været dygtige til at knobskyde med nye aktiviter, opkøbe andre og derefter tilbyde brugere pakker, som giver adgang til flere medieprodukter på en engang.

Den bundle-tankegang breder sig nu også til skandinaviske mediehuse. 

Senest beskriver JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse, at Ekstra Bladets kommercielle direktør Signe Skarequist fremover får ansvar for tværgående kommercielle aktiviteter i koncernen. Og det kan blandt andet være bundling, fremgår det:

“Der er åbenlyse muligheder på flere områder, f.eks. bundling af vores produkter, hvor vi har eksperimenteret i det små.”

I Norge vil de to store mediekoncerner Schibsted og Polaris ifølge det svenske nyhedsbrev Malmsten om Medier, der minder om dette nyhedsbrev, teste en dagbladspakke, der giver adgang til dagblade på tværs i de to koncerner.

Samtidig nævner Anders Malmsten i nyhedsbrevet, at norske Amedia allerede har en pakke, der for 299 norske kroner giver adgang til samtlige over 100 dagblade under Amedia.

I Sverige er Bonnier News og GotaMedia også på vej med en fælles pakke.

At bundling fanger an hos mediehusene skyldes den simple årsag, at det grundlæggende er en god ide. 

Der tale om en meget lille risiko for kannibalisering, da kun få i forvejen betaler for adgang til mange medier. Og styrken er, at man kan få en lidt højere pris samtidig med, at man udnytter rækkevidden hos hver involverede titel til at nå bredere ud.

10 tendenser der præger medierne i 2024

Det er ottende år i træk, at jeg giver mit bud de vigtigste tendenser i det kommende år for mediebranchen.

Ikke overraskende kommer AI til at dominere udviklingen og samtalen i de kommende måneder. Men det kommer til at ske på mange forskellige måder.

Dyk ned i de ti tendenser på hjemmesiden, eller download dem som printvenlig pdf (22 sider).