Ikke innovation, men korruption.
Sådan er reaktionen fra flere hundrede mennesker efter de har set polemiske opslag på de sociale medier om Zetland, der netop har modtaget 3,6 millioner kroner fra Innovationspuljen.
For eksempel brugte en politisk reporter fra B.T. sin platform på Twitter til at dele nyheden med følgende tekst: ”Der er penge i at lave et medie, som politikere elsker #dkpol.”
I skrivende stund er opslaget blevet vist næsten 90.000 gange, og mange har reageret med anklagende kommentarer om, at der må være tale om korruption. Vel at mærke på allerhøjeste sted i samfundet:
”Familiefester med Barbara Berthelsen betaler sig”.
”De er jo venner med den korrupte Barbara og regeringen”.
”Belønningen for at forsvare BBB”.
”Føj siger jeg bare. Lea Korsgaards slikken i røven af BBB virkede. Korruptionen i Danmark er enorm!”
Disse reaktioner er blot nogle af mange reaktioner. Mange retter sig også den anden vej mod B.T. som selv modtager 17,5 millioner kroner i produktionsstøtte i år. Men dog ingen penge fra Innovationspuljen, der støtter nye ideer.
Journalisters kritiske mavefornemmelser er en fin ting. De er ofte startpunktet for research, der enten kan be- eller afkræfte historier. Men blot at sprede sine fikse ideer og insinuationer på sociale medier i stedet for at researche, er ikke bare dovent, men også skadeligt for det syn på medier, politikere og embedsmænd, som i forvejen har det svært.
Mennesker med sund fornuft og kritisk sans bliver bekræftet i, at medierne er useriøse, og mennesker med hang til konspirationer fodres med dagens løse luns, som de selv kan digte videre på.
Følgende fakta kan researches på få minutter:
- Innovationspuljen uddeler støtte to gange årligt til udvikling og etablering af medier.
- I 2023 er der uddelt 21.476.657 kroner fordelt på 21 forskellige ansøgninger. Zetland og Information har hver fået støtte to gange i år.
- Alle der har innovative ideer kan søge.
- Støtten afgøres af det uafhængige Medienævn, som er underlagt alle gældende regler om habilitet m.v.
- Medienævnet består af syv medlemmer. Hvoraf fem er udpeget af kulturministeren og to er indstillet af Danske Medier og Dansk Journalistforbund.
Insinuationer om, at der er urent trav er altså en mistro mod Medienævnet, hvor både medlemmer og sekretariat i så fald skulle være i lommen på en regering, der magtmisbruger offentlige skattekroner.
Det er en vild god historie, hvis den ellers var sand og kunne dokumenteres.
I stedet for at sprede brødnid, bør vi som branche glæde os over, at der er medier, som igen og igen tænker nyt og eksperimenterende. Det kommer hele branchen til gode.
Det er også positivt, at skiftende politiske flertal siden 2014 har støttet nye og vigtige ideer og projekter i vores branche. Det tyder mere på en forståelse af, hvor vigtigt det er, at medierne har en fremtid, end på magtmisbrug og korruption.
Kort sagt: Nye ideer i mediebranchen bør hyldes og ikke mistænkeliggøres.
PS: Det mest naturlige journalistiske spørgsmål i denne sag, er naturligvis, hvad Zetlands projekt egentlig går ud på. Så det svar kommer her:
Zetland vil udvikle nye journalistiske formater, der særligt retter sig mod det yngre publikum. Det bliver universer og formater, der bygges op med stærke journalistiske personligheder, som opleves som godt og troværdigt selskab.
Udgangspunktet for Zetlands udviklingsarbejde, er en analyse fra professor Rasmus Kleis Nielsen fra Reuters Institute for The Study of Journalism om, at de medier, der lykkes i disse år, ofte opfylder tre karakteristika:
- De kanaliserer personligheder (influencers, podcasts, creators).
- De er medier, der personaliserer indhold (sociale medier, streaming, søgninger).
- Det er platforme og medier, der gør det muligt at deltage aktivt (computerspil, sociale medier).
Tre karakteristika som i stigende grad er uomgængelige for det yngre publikum, men som i høj grad er fraværende hos hovedparten af de traditionelle nyhedsmedier.
Personlighederne på de kommende formater vil, med Zetlands direktør Tav Klitgaards ord, være ”kendetegnet af en karakteristisk personlighed, en mestring af formsproget på de autenticitetsbårne medieplatforme, og en uovertruffen indsigt i deres formidlingsfelt.”
Dette bliver årets sidste nyhedsbrev. Tak for at du har læst med.
Vi ses i 2024
Jan
Yes, jeg ved godt, at det kun er onsdag. Men nogle gange er det bare for svært at holde fingrene fra send-knappen
Britiske Daily Mails hjemmeside Mail Online er den grimmeste medieside, jeg har set meget længe.
Det skyldes ikke bare et rodet design, der ligner noget fra internettets barndom, men også at Mail Onlines forretningsmodel er at få flest mulige klik til hvert eneste stykke indhold, som så til gengæld er gratis, fordi det er pakket ind i reklamer i flere lag.
Men efter nytår er det slut med, at det hele er gratis, skriver Telegraph. Ifølge dem vil Mail Online lægge udvalgte artikler bag en betalingsvæg og lancere en form for plus-abonnement – måske a la det vi kender fra Ekstra Bladet +.
At Mail Online tager dette skridt, må være en tyk understregning af, at krisen på annoncemarkedet er massiv, og at et så inkarneret gratismedie som Mail Online vurderer, at det nu er en normaltilstand.
Det bliver i øvrigt spændende at se, hvordan Mail Online vil gribe ændringerne an. Det nuværende koncept er lagt så meget an på gratismodellen, at det umiddelbart virker umuligt blot at hegne indholdet ind uden også at ændre på indhold og design.
EU blev sent i sidste uge færdige med den nye forordning, AI Act, der skal være en slags færdselslov for brugen af AI i EU.
Forordningen indeholder mange spændende detaljer om regulering af AI, men i forhold til mediebranchen er det særligt relevant, at AI Act stiller følgende krav:
- Man skal oplyse, hvis indhold er genereret af AI. Det er dog endnu uklart, hvor stor en rolle AI skal have i et indholdsstykke, før denne oplysning bliver obligatorisk.
- Producenter af generative værktøjer som for eksempel ChatGPT skal udgive resumeer med forklaringer om, hvordan de har anvendt ophavsretsbeskyttet indhold til træning.
Der bliver flyttet nogle meget synlige hegnspæle, når et nyt nyhedsmedie, Channel 1, går i luften i det kommende år.
På overfladen ligner det hovedparten af amerikanske tv-nyheder, men Channel 1 er drevet af kunstig intelligens og alle værter og reportere er syntetiske avatars.
AI skriver manus og bruges også i nogle situationer til at skabe billeder og video, men i så fald er det tydeligt mærket.
I en video, som jeg kan anbefale at se, showcaser det nye projekt, at de kan og vil bruge AI-stemmekloning til at dubbe originalkilder, så man kan forstå dem på eget sprog.
Værterne taler naturligvis også alle sprog.
Channel 1 vil udkomme på egen app og web, og det bliver muligt at personalisere indholdet efter ens geografiske position og sprogpræferencer.
I den 20 minutter lange demovideo oplyser Channel 1, at de vil basere deres journalistik på troværdige og anerkendte kilder, men at den journalistiske bearbejdelse drives af AI.
I en artikel fra DEADLINE understreger lederen af det lille startupfirma dog, at der vil være mennesker involveret i alle led af processen. Ligeledes er de på jagt efter en chefredaktør.
Skal jeg være helt ærlig, glemmer jeg hurtigt, at der ikke er tale om ægte menneskeværter, selvom det er relativt let at gennemskue de lidt stive bevægelser, som avatars har – indtil videre.
Fire minutter med Haidar Ansari
Fire minutter er taget på juleferie. Men når nyhedsbrevet er tilbage den 11. januar, kan du glæde dig til fire minutter med den p.t. mest interessante stemme i den samfundskritiske lyrik.
Haidar Ansari drikker kaffe med justitsministeren, er dømt for vold og drabsforsøg, skriver kronikker i morgenaviserne og digtsamlinger på Gyldendal.
Men hvad tænker han om medierne?