Men hvad mener brugerne om AI-indhold?

Godmorgen,

Ville du gide at bruge fem minutter af dit liv på at læse dette nyhedsbrev, hvis du vidste, at det havde taget ChatGPT 20 sekunder at skrive det?

Spørgsmålet er superrelevant og svaret er helt afgørende for den strategi, som udgivere skal anlægge, når kunstig intelligens integreres i medieverden. Hvis ikke modtagerne accepterer AI-indhold, kan det jo være nok så fejlfrit, hurtigt og billigt og alligevel fuldstændigt værdiløst.

P.T. kender jeg ikke til undersøgelser i medieverden, men jeg er lige faldet over et tankevækkende studie fra MIT Management Sloan School, der groft sagt viser, at testpersoner har en indbygget kærlighed til menneskeskabt indhold, men at de samtidig ikke har nogen væsentlig aversion imod AI-skabt indhold.

Forskerne bag undersøgelsen opdelte testpersonerne i tre grupper, som skulle vurdere fem marketingstekster. Nogle af teksterne var skrevet og udtænkt 100 procent af AI, nogle havde AI som en del af processen og nogle var 100 procent menneskeskabte.

Den ene testgruppe fik ingen oplysninger om processerne bag teksterne, den anden gruppe blev oplyst at, AI spillede en varierende rolle i de forskellige tekster, og den sidste gruppe fik fuldt indblik i hvor meget eller lidt AI havde spillet ind i de enkelte tekster.

Blandt den gruppe testpersoner, som ikke vidste noget som helst om produktionsprocessen bag teksterne, blev de højeste karakterer givet til rene AI-tekster. 

Den gruppe testpersoner, som kendte til AI-indblandingen eller mangel på samme, gav også høje karakterer til indholdet, der var skabt med AI. Men de gav endnu højere karakterer til det indhold, som de vidste var skabt af mennesker.

Dette får forskerne til at konkludere, at testpersonerne – måske os alle – på den ene side favoriserer menneskeskabt indhold og på den anden IKKE har en aversion imod AI-indblanding, når bare kvaliteten er høj.

Man skal nok være varsom med at tage disse konklusioner for langt og overføre dem til alle mulige andre produkter. Der er utvivlsomt forskel på synet på korte markedsføringstekster og lange journalistiske artikler eller måske ligefrem litteratur og kunst.

Og vores syn vil i øvrigt nok også forandre sig som tiden går.

Men to pointer står alligevel lysende klart:

1. AI-ligningen består af to sider, og vi skal både fordybe os i den del, der handler om produktion og kvalitet samt den side af ligningen, der handler om slutbrugernes reaktion.
2. Undersøgelsen bekræfter desuden – ikke overraskende – at mennesker har en indbygget forkærlighed for indhold, der er skabt af andre mennesker. Dette skal udnyttes.

Når menneskeskabt indhold har en høj oplevet værdi hos brugerne, er det oplagt, at det er et trumfkort, der skal spilles meget mere offensivt end tidligere, hvor vi forventede, at alt indhold var menneskeskabt. 

Mennesker er gode selling points, hvis de får en status som noget mere end blot anonyme bidragsydere. 

Vi skal ikke bare oplyse, at indholdet er skabt af et menneske. Vi skal fortælle om det menneske. Hvem er det? Hvordan ser han/hun ud? Hvad er deres baggrund, vision, værdier, og hvordan kommer vi kontakt med vedkommende?

Hvis mennesker skal have en plads i en AI-verden, skal de tales op, så alle for alvor kan mærke forskellen på dem og en algoritme. 

At skabe en stærk relation mellem afsender og modtager, er den bedste forudsætning for at kunne finansiere en høj månedsløn fremfor en billig licens til ChatGPT+ på 20 dollars om måneden.

Den har de opfanget hos New York Times, som er ved at indføre enhanced biosfor alle deres journalister. Det er en relativt omfattende side, hvor journalisterne fortæller, hvad de dækker, hvad deres baggrund er, deres syn på journalistisk etik samt kontaktoplysninger. (se eks. her)

Super enkel måde at tale den menneskelige kapital op. 

Fortsat god læselyst med resten af nyhedsbrevet. 

Jan

---

Google klar med konkurrent til OpenAI

Jeg påstår naturligvis ikke nogen sammenhæng, men konstaterer blot, at det kun er to uger siden, jeg skrev om Googles nølende svar på OpenAIs dominans med ChatGPT.

Men nu kommer Google endelig på banen med deres Gemini, som er den sprogmodel, der skal tage konkurrencen op med sprogmodellerne fra OpenAI. 

Google fortæller, at der er tale om et multimodalt muskelbundt, som på flere områder er stærkere end konkurrenten GPT4 fra OpenAI. Multimodal betyder, at den arbejder lige godt med tekst, lyd, video, billede eller kode.

Ligesom OpenAIs sprogmodeller, der kommer i flere versioner, vil den nye Gemini også komme i tre versioner. Ultra, Pro og Nano. 

Allerede i aftes blev den næststærkeste version, Pro, integreret i Google chatbot kaldet Google Bard. Men så vidt jeg kan forstå endnu ikke i EU, hvilket kan forklare, at min test i aftes ikke virkede særlig overbevisende. 

Til gengæld ser det ud til, at der er gode vitaminer i den stærkeste version, Ultra, som fra onsdag i næste uge stilles til rådighed for udviklere med api.

I løbet af det kommende år, vil Ultra desuden blive integreret i Google Bard og så kan det godt være, at ChatGPT får kamp til stregen.

Dog er det ikke utænkeligt, at OpenAI inden da, har udrullet deres GPT4,5 eller måske ligefrem GPT5. 

Noget tyder på, at den vilde udvikling, som vi oplevede i 2023, fortsætter i hæsblæsende tempo i det nye år. Jeg rydder hermed kalenderen. Igen.

---

Måske er verdens første AI-regulering landet i nat

EU-parlamentet debatterede AI-Act i aftes og kan have landet en aftale, når du læser dette nyhedsbrev. 

I så fald er der tale om verdens første lovregulering af kunstig intelligens. 

Ifølge tweets fra forhandlingerne var der sent i aftes stadig grundlæggende uenigheder om, hvor stram reguleringen skal være og i hvilken grad AI-virksomhederne skal pålægges selvregulering.

---

Fire minutter med Mellissa Hussein

Stine Thorsgaard Kjær sendte i sidste uge stafetten videre til Mellissa Hussein med disse ord:

Jeg vil rigtig gerne sende stafetten videre til Mellissa Hussein. Hun formår at bruge sin erfarede baggrund til at skabe tryghed blandt kilderne og til at stille spørgsmål, som de fleste andre ikke vil kunne stille. Og så er jeg utrolig inspireret af, at hun faktisk insisterer på at rette mikrofonen mod dem, som sjældent får taletid i offentligheden. Jeg gad godt, at flere etablerede mediehuse ville tage folk som Mellissa ind. 

Mellissa Hussein er vært på podcasten SØSTRE på Podimo. Forfatter til selvbiografien ”Fanget i Familien” & Foredragsholder.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg arbejder på nuværende tidspunkt på et TV-projekt, som jeg skal være vært på.

Derudover holder jeg mig beskæftiget med at interviewe alle mine seje medsøstre til podcasten ”SØSTRE”. Det er projekter, jeg virkelig føler, der kan være med til at bidrage til samfundet på samtlige parametre og som jeg kan kigge tilbage på og være rigtig stolt af. Så er det bare fedt, at jeg kan bevise, at kvinder som mig godt kan stå for andet end at tale om undertrykkelse og racisme.

Jeg kan både lave True Crime, og samtidig komme ind på meget dybe emner, hvor man skal have tungen lige i munden og en finger på pulsen for at være med.

Jeg føler kvinder som mig tit og hurtigt bliver sat i bås – mange går med tanken om, at man kun er dygtig til et bestemt emne, det kæmper jeg for at modbevise. Der er så mange historier som ingen kender til – så mange stemmer der er gået tabt og netop disse kæmper jeg for at få frem.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Der er et par stykker som giver mig håb, og som jeg synes, er mere end værd at nævne – de tør at give typer som mig en chance.

Silke Fensman – som var redaktør på Podimo. Jeg husker, som det var i går, at jeg skrev en mail til hende, hvor jeg pitchede min ide – i dag er podcasten ”SØSTRE” en kæmpe succes. – hun turde hvor alle andre, de tiede. Jeg er evig taknemlig.

Trine Schou – min nuværende redaktør på Podimo. Hendes bidrag til podcasten, når hun gang på gang har gode idéer, det har virkelig gjort podcasten endnu stærkere og simpelthen været guld værd.

Truels Præstegaard Sørensen – som var min redaktør på min bog – ”Fanget i Familien”, Han gav mig lov til at folde mig frit ud, han troede på mig og hjalp mig til at blive bedre. Da absolut ingen havde tiltro til projektet, mine visioner sågar missioner var han den skulder, jeg allermest og bedst kunne læne mig opad.

Peter Graae – Dansk krimijournalist & forfatter. Jeg vil anse ham som min ægte ”partner in crime”. Han er dedikeret, menneskelig og en som har hjulpet og støttet mig hele vejen, og en jeg ser som en rigtig god ven i dag.

Thore Vonsek – er redaktør på et TV-program, vi arbejdede sammen om. Han går meget op i, at der skal være plads til forskelligheder. Han udtrykker, at der skulle være mere plads til typer som mig og anerkender mig altid for det jeg gør og siger – han har tit sagt, at der mangler flere værter som mig, og det giver mig håb

Stine Thorsgaard Kjær – leder af innovation og udvikling Hun har virkelig rost mig, for mit arbejde på ”SØSTRE” Og var en af de første i mediebranchen udenfor Podimo, der roste mig for mit arbejde. Og så synes jeg bare, at det hun arbejder med, er inspirerende og vigtigt.

Nikolaj Koppel og Eva Lægdsgaard, der er en del af ledelsen på Podimo, Jeg var blevet inviteret til fødselsdag hos Podimo, så husker jeg bare, at de begge stod med åbne arme og gav mig det største kram og sagde, at jeg gør det virkelig godt og her er der plads til alle.

De her fantastiske mennesker giver mig håb hverdag, for uden dem kunne jeg ikke lave det jeg laver i dag Og det håber jeg kan vække et håb i andre som ønsker at gøre en forskel. Kæmp for det du tror på.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg ved, at det her det er en rigtig hård branche, og jeg tror ikke, man er klar over det sådan 100% før man står midt i det – men man skal være bedre til at behandle hinanden med respekt og forståelse, og være mere åben for forskelligheder. Og uanset hvilken stilling eller magt man besidder, så skal man have respekt for hinanden. Så for helvede sig undskyld når I gør noget forkert overfor et andet menneske. Jeg håber stadigvæk på et par undskyldninger.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg går meget op i at være menneskelig, når jeg laver mit journalistiske arbejde. Jeg skaber relationer og tryghed fordi jeg oprigtigt interesserer mig for det menneske, der står foran mig eller de mennesker jeg arbejder sammen med. 

Man burde lære at observere fra de brancher som arbejder med mennesker til dagligt for at kunne mærke den der empati overfor andre mennesker.

Med andre ord – branchen må gerne blive lidt mere human.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Haidar Ansari. Han er en ung dansk digter, der er vokset op på Amager med en barsk fortid og kan være med til at sætte tingene i perspektiv – samtidig vil han med sine lyriske evner positivt kunne udfordre mediebranchen, som den er i dag.

Haidar er utrolig dygtig til at bruge sin egen livserfaring til at konkretisere udfordringerne i dagens Danmark.

---