Connect with us

4 minutter med X

Fire minutter med Mellissa Hussein

Jeg går meget op i at være menneskelig, når jeg laver mit journalistiske arbejde. Jeg skaber relationer og tryghed fordi jeg oprigtigt interesserer mig for det menneske, der står foran mig eller de mennesker jeg arbejder sammen med.

Man burde lære at observere fra de brancher som arbejder med mennesker til dagligt for at kunne mærke den der empati overfor andre mennesker.

Med andre ord – branchen må gerne blive lidt mere human.

Udgivet

den

Fire minutter med Mellissa Hussein

Stine Thorsgaard Kjær sendte i sidste uge stafetten videre til Mellissa Hussein med disse ord:

Jeg vil rigtig gerne sende stafetten videre til Mellissa Hussein. Hun formår at bruge sin erfarede baggrund til at skabe tryghed blandt kilderne og til at stille spørgsmål, som de fleste andre ikke vil kunne stille. Og så er jeg utrolig inspireret af, at hun faktisk insisterer på at rette mikrofonen mod dem, som sjældent får taletid i offentligheden. Jeg gad godt, at flere etablerede mediehuse ville tage folk som Mellissa ind.  

Mellissa Hussein er vært på podcasten SØSTRE på Podimo. Forfatter til selvbiografien ”Fanget i Familien” & Foredragsholder.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg arbejder på nuværende tidspunkt på et TV-projekt, som jeg skal være vært på.

Derudover holder jeg mig beskæftiget med at interviewe alle mine seje medsøstre til podcasten ”SØSTRE”. Det er projekter, jeg virkelig føler, der kan være med til at bidrage til samfundet på samtlige parametre og som jeg kan kigge tilbage på og være rigtig stolt af.  Så er det bare fedt, at jeg kan bevise, at kvinder som mig godt kan stå for andet end at tale om undertrykkelse og racisme.

Jeg kan både lave True Crime, og samtidig komme ind på meget dybe emner, hvor man skal have tungen lige i munden og en finger på pulsen for at være med.

Jeg føler kvinder som mig tit og hurtigt bliver sat i bås – mange går med tanken om, at man kun er dygtig til et bestemt emne, det kæmper jeg for at modbevise. Der er så mange historier som ingen kender til – så mange stemmer der er gået tabt og netop disse kæmper jeg for at få frem.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Der er et par stykker som giver mig håb, og som jeg synes, er mere end værd at nævne – de tør at give typer som mig en chance.

Silke Fensman – som var redaktør på Podimo. Jeg husker, som det var i går, at jeg skrev en mail til hende, hvor jeg pitchede min ide – i dag er podcasten ”SØSTRE” en kæmpe succes. – hun turde hvor alle andre, de tiede. Jeg er evig taknemlig.

Trine Schou – min nuværende redaktør på Podimo. Hendes bidrag til podcasten, når hun gang på gang har gode idéer, det har virkelig gjort podcasten endnu stærkere og simpelthen været guld værd.

Truels Præstegaard Sørensen – som var min redaktør på min bog – ”Fanget i Familien”, Han gav mig lov til at folde mig frit ud, han troede på mig og hjalp mig til at blive bedre. Da absolut ingen havde tiltro til projektet, mine visioner sågar missioner var han den skulder, jeg allermest og bedst kunne læne mig opad.

Peter Graae – Dansk krimijournalist & forfatter. Jeg vil anse ham som min ægte ”partner in crime”. Han er dedikeret, menneskelig og en som har hjulpet og støttet mig hele vejen, og en jeg ser som en rigtig god ven i dag.

Thore Vonsek – er redaktør på et TV-program, vi arbejdede sammen om. Han går meget op i, at der skal være plads til forskelligheder. Han udtrykker, at der skulle være mere plads til typer som mig og anerkender mig altid for det jeg gør og siger – han har tit sagt, at der mangler flere værter som mig, og det giver mig håb

Stine Thorsgaard Kjær – leder af innovation og udvikling Hun har virkelig rost mig, for mit arbejde på ”SØSTRE” Og var en af de første i mediebranchen udenfor Podimo, der roste mig for mit arbejde. Og så synes jeg bare, at det hun arbejder med, er inspirerende og vigtigt.

Nikolaj Koppel og Eva Lægdsgaard, der er en del af ledelsen på Podimo, Jeg var blevet inviteret til fødselsdag hos Podimo, så husker jeg bare, at de begge stod med åbne arme og gav mig det største kram og sagde, at jeg gør det virkelig godt og her er der plads til alle.

De her fantastiske mennesker giver mig håb hverdag, for uden dem kunne jeg ikke lave det jeg laver i dag Og det håber jeg kan vække et håb i andre som ønsker at gøre en forskel. Kæmp for det du tror på.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg ved, at det her det er en rigtig hård branche, og jeg tror ikke, man er klar over det sådan 100% før man står midt i det – men man skal være bedre til at behandle hinanden med respekt og forståelse, og være mere åben for forskelligheder. Og uanset hvilken stilling eller magt man besidder, så skal man have respekt for hinanden. Så for helvede sig undskyld når I gør noget forkert overfor et andet menneske. Jeg håber stadigvæk på et par undskyldninger.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg går meget op i at være menneskelig, når jeg laver mit journalistiske arbejde. Jeg skaber relationer og tryghed fordi jeg oprigtigt interesserer mig for det menneske, der står foran mig eller de mennesker jeg arbejder sammen med.

Man burde lære at observere fra de brancher som arbejder med mennesker til dagligt for at kunne mærke den der empati overfor andre mennesker.

Med andre ord – branchen må gerne blive lidt mere human.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Haidar Ansari. Han er en ung dansk digter, der er vokset op på Amager med en barsk fortid og kan være med til at sætte tingene i perspektiv – samtidig vil han med sine lyriske evner positivt kunne udfordre mediebranchen, som den er i dag.

Haidar er utrolig dygtig til at bruge sin egen livserfaring til at konkretisere udfordringerne i dagens Danmark. 

Læs også