Sådan endte jeg som fascistoid poster boy

Der skal nok arbejdes lidtvidere med udtrykket, hvis ovenstående skulle bruges som en valgplakat. 

Men jeg er helt sikker på, at jeg ville vække mere opsigt i lygtepælene end flertallet af politiske kandidater, der enten ligner naboen eller forsøger at gøre det.

Når vi næste gang skal til valg, er det sandsynligt, at vi vil få et AI-valg – i hvert fald på den visuelle side.

Sådan et har de lige gennemført i Argentina, og i følge New York Times blev der ikke sparet på kreativiteten, når der skulle promptes enten til fordel for den ene præsidentkandidat eller til skade for den anden.

Sergio Massa, der endte med at tabe valget, gik forrest i AI-kampen og lod sig fremstille som en beslutsom og handlekraftig landsfader med direkte inspiration fra gamle sovjetiske propagandaplakater. 

Angiveligt skulle promptet være: Sovietic Political propaganda poster illustration by Gustav Klutsis featuring a leader, Masssa, standing firmly. 

Samme prompt, som jeg brugte sammen med et billede af mig selv til den noget mere fascistoide valgplakat øverst. 

Valgets vinder, Javier Milei, svarede blandt andet igen med at tage Massa på ordet og fremstille ham som kinesisk kommunistleder. Et ondsindet billede, der blev delt flittigt på sociale medier, men som man godt kan sige, at Massa burde have forudset, når han nu selv havde valgt våben.

Valgkampen bød også på deepfake videoer, der mere end antydede, at Javier Milei går ind for at skabe et kommercielt marked for menneskeorganer. 

Det er et emne, som Milei tidligere har udtalt sig tvetydigt om i principielle libertarianer-vendinger.

I den fabrikerede video fra Massa-lejren, lød overskriften: Vi bad kunstig intelligens hjælpe Javier forklare markedet for handel med menneskeorganer, og dette er hvad der skete.

Herefter fulgte der en deepfake optagelse med Javier Milei, der siger: Forestil dig dine børn som en langsigtet investering. Ikke i den traditionelle forstand, men tænk på det økonomiske potentiale i deres organer.

Langt det meste AI-indhold var tydeligt mærket og havde primært til opgave at skabe opmærksomhed. Det er et fair ønske i en valgkamp og heller ikke nyt i dansk sammenhæng. 

Tænk blot på DSUs traditionelle filmplakater eller diverse valgplakater, der har ladet sig inspirere af ikoniske motiver som for eksempel Obama eller Stauning.

Forskellen er blot, at med AI får kampagnemagerne et værktøj, der kan alt på få sekunder. Det betyder, at den visuelle valgkamp ryger ind i en helt anden liga end tidligere og kan udkæmpes med ultrakorte reaktionstider. 

Kombineret med sociale medier, bliver det derfor et  skræmmende effektivt våben, der får Alex Vanopslaghs succes på TikTok til at ligne en kampagne fra 1970’erne.

Uden at nogen direkte ønsker at skabe desinformation, kan udstrakt brug af AI-materiale være med til at skabe forvirring og tvivl om, hvad der er op og ned og om billeder af valgkampens hovedpersoner er sande eller ej.

I Argentina har AI-valget ifølge New York Times rejst en diskussion om AI i politiske kampagner. Skal brugen af AI i valg reguleres eller måske ligefrem forbydes?

Her hjemme har vi valg til Europa-Parlamentet næste år og kommunalvalg året efter. Det er derfor nu, vi skal begynde en spændende snak om, hvordan vi sikrer, at AI bidrager positivt og skaber opmærksomhed om politikken fremfor at kaste grus i demokratiet.

Fortsat god uge. 

Jan

Og mens vi er ved det, så kan ChatGPT også være med, når det kommer til politisk underholdning 👇Min favorit er nummer 8

---

Sådan nåede Bloomberg en halv million abonnenter

På kun fem år har Bloomberg Media gjort et imponerende spring og nået 500.000 abonnementer. Det sker blandt andet fordi Bloomberg for 18 måneder siden ændrede kurs og satsede mindre på salgsvækst og mere på at skaffe de rigtige og langsigtede abonnenter.

Det har båret frugt og betyder, at 88 procent af abonnenterne ifølge PressGazette, betaler for 12 måneder af gangen. Bloomberg er samtidig overbevist om, at de har lukket hullet i spanden, hvor abonnenter tidligere flød ud, og at de derfor kan fortsætte væksten.

Præcist hvordan hullet er blevet lukket, er dog ikke helt klar. 

Men ingen tvivl om at fastholdelse af eksisterende abonnenter, bliver en tendens, der vil blive satset massivt på hos alle abonnementsmedier i den kommende tid.  Mange steder, vil det dog kræve en ret omfattende strukturel forandring, da hele organisationen – fra salg til redaktion – i årevis har været tunet ind på at kapre nye abonnenter. 

---

Hvad synes du om denne uges nyhedsbrev?

Måske minder det dig om at gå i Silvan, når jeg beder om, at du enten liker eller disliker. Men det har faktisk to vigtige formål, og det vil hjælpe nyhedsbrevet meget mere end du forestiller dig, hvis du klikker:

1. På grund af diverse opdateringer af både ios-systemer og gmail-systemer, er det ikke længere muligt at måle åbningsrater med sikkerhed. Det eneste sikre tegn på liv fra dig, der kan måles, er derfor kliks. Derfor er et klik på like eller dislike et værdifuldt signal til mig, spamfiltre og alle mulige andre skyer.
2. Og så er det selvfølgelig ALTID interessant at få feedback på ens arbejde. 

Nu vil jeg køre med de to grimme hænder i et stykke tid og du må meget gerne klikke, hver gang du læser nyhedsbrevet. På forhånd tak.

---

Fire minutter med Stine Thorsgaard Kjær

Kasper Lindskow sendte i sidste uge stafetten videre til Stine Thorsgaard Kjær med disse ord:

Jeg vil gerne sende stafetten videre Stine Thorsgaard Kjær, der arbejder med redaktionel innovation hos TV2 Østjylland og blandt andet har spændende AI projekter i gang. Hun er meget spændende at høre fra, fordi hun gennem flere år har bidraget til innovationen i det danske mediebillede i det hele taget og lige nu viser, at også regionale medier sagtens kan være på den nyeste AI teknologi.

Din stilling og arbejdsplads: Jeg er leder for innovation og udvikling på TV2 Østjylland. Konkret betyder det, at jeg arbejder med TV2 ØJ’s overordnede strategi, vores implementering og udvikling af AI, den strategiske udvikling af podcasts i samspil med vores journalistik samt ikke mindst, så leder jeg vores redaktionelle lab, ’Xor’, som laver indhold til og med minoritetsunge. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Gennem mit arbejde med Xor har jeg erfaret, at der er et oplevet troværdigheds-gab mellem minoritetsunge og konventionelle danske medier. Minoritetsunge føler sig sjældent mødt og spejlet, da vi har meget få journalister med deres baggrund, og vi har som redaktioner derfor mange blinde vinkler, der kommer til udtryk i blandt andet vores prioriteringer og formidling. 

Det betyder, at minoritetsunge søger mod sociale medier og influencere samt internationale medier, fordi de oplever det som mere troværdigt. Det er et stort problem, som jeg mener vi i Danmark skal tage dybt seriøst. 

Man kan f.eks. meget tydeligt se det lige nu i Israel-Hamas konflikten, hvor meget få minoritetsunge stoler på danske mediers nyhedsformidling. Så hvordan etablerer vi både relevans, tillid og troværdighed til den målgruppe? Det er blandt andet det store spørgsmål Xor forsøger at komme med et bud på.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Der er flere ting, der giver mig håb. Indenfor diversitetsdagsordenen glæder jeg mig til at følge DR’s nye talenthold, og jeg håber specielt at Laila Karim og Muhamed Hussein får lov til at bruge deres perspektiv og baggrund aktivt. Vi har brug for talenter som dem i vores branche.

Desuden er det fedt at se, at Podimo som platform tør tage store chancer med deres indholdsproduktion både blandt medvirkende og i tilrettelæggelsen. 

Og så synes det er visionært, at flere TV2 regioner arbejder seriøst med udvikling både hvad angår AI og indhold, for jeg tror nu engang på, at det nære og lokale er vigtigt for folk – også unge. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg synes, vi skal lytte noget mere. Turde stille oprigtige, nysgerrige spørgsmål om os selv, selvom svarerne kan udfordre den måde, vi ser verden og vores branche på. Og ud fra de svar vi får i befolkningen, så skal vi turde se på, hvad vi holder fast på, og hvad vi er villige til at ændre og tilpasse os. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher? 

Jeg synes, vi kan lære meget af organisering og projektarbejde af andre brancher. Jeg kommer jo selv som kaospilot med en strategisk designprofil og synes sagtens, at vi kan arbejde mere lean og arbejde mere aktivt med designtænkning også i den redaktionelle proces. Hvordan tester vi? Hvordan bygger vi mock-ups af ideer? Hvordan laver vi diverse projekt/arbejdsgrupper på tværs af arbejdsområder? 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil faktisk rigtig gerne sende stafetten videre til Mellissa Hussein. Mellissa er vært på podcasten ’Søstre’ på Podimo. Hun formår at bruge sin erfarede baggrund til at skabe tryghed blandt kilderne og til at stille spørgsmål, som de fleste andre ikke vil kunne stille. Og så er jeg utrolig inspireret af, at hun faktisk insisterer på at rette mikrofonen mod dem, som sjældent får taletid i offentligheden. Jeg gad godt, at flere etablerede mediehuse ville tage folk som Mellissa ind.

---