Fire minutter med Kasper Lindskow

Ida Ebbensgaard sendte i sidste uge stafetten videre til Kasper Lindskow med disse ord:

Det skal selvfølgelig være Kasper Lindskow, udviklingschef på Ekstra Bladet.

Kasper Lindskow er chef for Forskning- og Innovation på Ekstra Bladet og fellow på CBS (MSC). Samtidig har han de seneste tre år været chef for Platform Intelligence in News projektet, hvor Ekstra Bladet sammen med tre universiteter søger at udvikle effektiv og ansvarlig AI til nyhedsmedier.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

AI, AI og atter AI. Og mine tre piger på hhv. 36, 4 og 0 år.

I forhold til førstnævnte (AI) er det svært at pege på et enkelt projekt, fordi der er så meget, der rykker lige nu.

Højt på listen er vores udvikling af værktøjer til journalister baseret på generativ AI. Vi har egentligt været i gang med udviklingen af værktøjer i flere år. Men den begyndende industrielle modning af store sprogmodeller, som er sket i kølvandet på lanceringen af ChatGPT, har åbnet nye muligheder i et hæsblæsende tempo.

Lige nu handler vores arbejde mest om værktøjer, der gør det muligt for journalister at bruge generativ AI i arbejdet med tekst, men om kort tid vil nye modaliteter som billeder og lyd også blive integreret. Samtidig er vi ved at gå fra en testfase, hvor vores nye værktøjer har været tilgængelige for en mindre gruppe af journalister på Ekstra Bladet, til en bredere udrulning, hvor de vil kunne bruges af flere.

Kort efter på listen følger vores arbejde med at gøre recommender systemer mere styrbare. Vi har i et stykke tid har haft meget effektive systemer i produktion, der har anbefalet nyheder til læserne på afgrænsede områder på ekstrabladet.dk. Men styringen af dem op mod vores redaktionelle profil har vi været nødt til at lave med nogle meget grove regler, der sætter rammer for, hvad systemerne kan anbefale. Det er effektivt, men svarer lidt til at styre en cykel med en hammer.

Derfor vil vi gerne gøre dem styrbare i realtid. Det kræver både realtidsdata om, hvordan de påvirker nyhedsstrømmen og (populært sagt) knapper, som forsideredaktører kan trykke på for umiddelbart at ændre deres adfærd. Det arbejder vi hårdt på, og jeg glæder mig til at rulle det ud til næste år.

Lidt længere nede ad listen fylder i stigende grad arbejdet for en sund og bæredygtig medieøkologi i en fremtid med AI. Det handler om at forstå den klassiske nyhedsfødekæde i en ny digital sammenhæng, hvor nyheder er data, der indgår i træning af AI-systemer, som indgår i produktionen af nyheder både hos etablerede medier og nye spillere. Lige nu er økologien på vej ud af balance. Arbejdet for at undgå permanente ubalancer er endelig gået i gang sammen med bl.a. brancheforeninger, der er gået fra 0 til 100 (eller i hvert fald tæt på) på dette område over en sommer.

Men allerhøjst på listen er min personlige pigebande. Dem glæder jeg mig til at se meget mere, når jeg om kort tid går på to måneders barsel 😊

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Det giver mig håb, at debatten om brug af AI i medierne og i journalistik omsider for alvor er begyndt at rase. Der er det seneste år sket et paradigmeskift i opfattelsen af teknologiens relevans, godt hjulpet på vej af hypen omkring ChatGPT. Den debat det skaber er en forudsætning for, at vi lykkes i den næste fase af digital transformation, der vil udfolde sig de kommende år og være drevet af AI.

ChatGPT skal derfor have tak for at skabe opmærksomhed om, at der er ved at ske noget nyt og afgørende, der vil forandre, hvordan vi producerer, distribuerer og interagerer med nyhedsmedier. Den opmærksomhed har motiveret flere fagligheder til at kaste sig ind i udviklingen af AI, og det er nødvendigt for, at vi kan skabe ”alignment” mellem teknologien og vores missioner og værdier som nyhedsudgivere.

Men ChatGPT skal ikke have hele æren. Det er skarpe AI-ildsjæle som først Andreas Marckmann (Folkeskolen) og nu Peder Hammerskov (DMJX/SDU) og Ida Ebbensgaard (SDU), der har bragt AI ind til journalisterne. Og det er dygtige folk som Agnes Stenbom (Schibsted) og Olle Zachrison (SVR), der driver Nordic AI Journalism Network og (sammen med mig) bruger sene aftentimer på at arrangere events som Nordic AI in Media Summit, der forsøger at hjælpe branchen navigere i de muligheder og udfordringer, som AI bringer med sig.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Vi skal udvikle et meget mere oplyst syn på, hvordan teknologi påvirker os, både journalistisk og forretningsmæssigt.

Vores moderne arvesynd er, at vi har glemt, hvor meget teknologi påvirker os og derfor overladt for meget i andres hænder. Det gælder distributionen af nyheder, hvor sociale medier fik lov til at styre for meget, især i 2010erne. Det gælder på annonceområdet, hvor en urskov af teknologiske mellemmænd har fået lov til at kile sig ind mellem os og annoncørerne. OG det gælder på dataområdet, hvor vi i mange år har overladt både indsamling og bearbejdning af data om vores indhold og læsere til alle mulige tredjeparter, der nogle gange endda har solgt samme data tilbage til os efterfølgende (lidt ligesom techgiganterne nu forsøger at gøre det med generativ AI).

Interessant nok havde vi næppe tilladt det ”i gamle dage”, hvor printmedier alene eller i fællesskab selv ejede trykkerier og distributionen. Ja, vi sejlede nærmest selv avispapir ind til papirøen i København. Men det er som om, vi i den digitale tidsalder har udviklet en mere snæver opfattelse af, hvad et medie laver, hvor kontrol over vores teknologiske rammebetingelser ikke længere er en del af selvforståelsen.

Det betyder ikke, at jeg mener, at medier selv skal gøre alt indenfor medieteknologi. Langt fra. Mange typer af teknologi er ikke vigtige for kernen af et nyhedsmedie og en del er urealistisk at engagere sig i, hvis man ikke har techgigant-størrelse Men det betyder, at vi skal forholde os til teknologien og investere, der hvor teknologien for alvor påvirker vores kerneaktiviteter, så vi kan bevare styringen og vores uafhængighed. Eksempler på AI-området er recommender systemer, der jo er værktøjer til at redigere nyhedsmedier, og generativ AI, der snart vil blive central i produktionen af nyheder. Det er værktøjer, som vi selv skal have dyb indsigt i, bevare styringen med og præge udviklingen af, når det overhovedet er muligt.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi kan lære meget fra andre brancher. Personligt har jeg selv især lært meget af nye digitale medier og services fra Netflix, til Spotify, til Google. De været fantastiske til at innovere, og de har vist, hvordan man kan bruge teknologi til at skabe en bredere, dybere og rigere medieoplevelse.

Men andre brancher kan også lære meget af os. Nyhedsudgivere har ikke været de hurtigste til at forstå potentialet i den digitale medierevolution, der har udspillet sig over de seneste årtier, og det har ført til vores moderne arvesynder. Til gengæld har de fleste nyhedsudgivere en klar selvopfattelse af, hvilken rolle de spiller i samfundet og en tradition for at vægte realiseringen af den rolle meget højt. Det giver en sund skepsis og et solidt, menneskeligt værdikompas, som de førnævnte aktører (Netflix, Spotify, Google mfl.) nogle gange har manglet.

Så giv os lige dele oplyst teknologisyn og menneskeligt værdikompas – så tror jeg på, at vi kommer stærkere ud af 2020erne.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne sende stafetten videre Stine Thorsgaard Kjær, der arbejder med redaktionel innovation hos TV2 Østjylland og blandt andet har spændende AI projekter i gang. Hun er meget spændende at høre fra, fordi hun gennem flere år har bidraget til innovationen i det danske mediebillede i det hele taget og lige nu viser, at også regionale medier sagtens kan være på den nyeste AI teknologi.