Medietrends nyhedsbreve

Kom godt i gang med en bevidst AI-strategi

– Google har puttet med deres AI

– Google betaler kassen for forlommer

– Køb et britisk medie

– Løgnens sejr

Udgivet

den

2. november 2023

Jan Birkemose

Sådan endte jeg som fascistoid poster boy

Godmorgen,

AI bliver denne ledelsesgenerations største udfordring. Forandringskraften er så eksplosiv og altomfattende, at det er umuligt at forestille sig, at alle beslutninger bliver lige kloge eller gennemtænkte.

Vi har lettest ved at analysere og lægge strategier ved at tage udgangspunkt i det vi kender, og derfor er det indlysende kompliceret at navigere i et nyt paradigme, hvor det meste er kastet op i luften, og vi hverken aner, hvor det lander eller om det lander i samme grundform.

Internettets transformation af vores verden er vist et godt og solidt vidnesbyrd om, at det let kan tage årtier at tilpasse sig nye tilstande.

Så lad os bare indstille os på en uendelig række af dårlige, forkerte og skadelige beslutninger i den kommende tid. Det kan ikke undgås.

Men det er naturligvis tilladt at forsøge at undgå de værste brølere, og derfor kan det hjælpe at skærpe bevidstheden om konsekvenserne af vores valg i takt med, at vi implementerer AI.

Grundlæggende er der tre effekter på spil:

AI kan løse opgaver hurtigere
AI kan løfte eller sænke kvaliteten
AI kan løse opgaver, som ikke tidligere kunne løses

Særligt for de to første effekter vil der ofte være en sammenhæng. Ikke sådan at kvaliteten nødvendigvis bliver ringere, fordi det går hurtigere, men fordi det er en mulighed. Men det må afklares i det konkrete tilfælde.

I mange tilfælde vil et kvalitetstab også være acceptabelt, hvis opgaven har en triviel karakter. Det kan for eksempel være transskribering eller masseproduktion af simple noter eller infoartikler om hushandler, regnskaber eller omtaler af samtlige opstillede politikere i et kommunalvalg.

Sidstnævnte er et eksempel på en opgave, der aldrig ville ske uden hjælp fra AI. Det kan derfor forsvares, at kvaliteten er lavere end, hvis man hypotetisk havde sat menneskejournalister til arbejdet.

Et simpelt koordinatsystem med to akser – en for effektivitet og en for kvalitet – kan være et godt værktøj til at kortlægge effekterne, når AI skal implementeres. Det sikrer en større bevidsthed om at alle valg har mindst to dimensioner.

Hvor skal vi sætte knappenålen for en konkret AI-opgave på kvalitetsaksen, hvis vi kravler godt ud af effektivitetsaksen?

Realiteten er nok, at mange af opgaverne kan placeres i flere af kvadranterne. Men måske kan alene det, at man skal placere nålen på begge akser bidrage til at placeringen de facto bliver mere tilsigtet end tilfældig.

En klog strategi bør nok også være at udfordre ens naturlige forestilling om at hurtigere eller bedre, altid er en objektiv fordel. I en verden, hvor alle kan købe adgang til for eksempel ChatGPT for 20 dollars om måneden, er hurtighed ikke nødvendigvis det samme stærke konkurrenceparameter, som hvis man havde hurtigheden for sig selv.

Så er der den tredje akse, som indeholder alle de opgaver, vi aldrig tidligere kunne løse. Det kan for eksempel være audio med klonede stemmer på alverdens sprog, AI-billeder og illustrationer eller konverserende chatbots.

På en måde er opgaver på den akse lidt lettere at håndtere, da de alle – lige nu – er tilvalg og ikke erstatninger for noget eksisterende. Løfter de relevans og attraktion ved vores produkt, så tryk på knappen og kom igang. Hvis ikke, så lad vær.

Hvis man er i tvivl, så prøv at se, hvad der sker.

Tiden er også til eksperimenter, og den eneste måde at udvikle og transformere, er ved at hele organisationen – og især ledelsen – dypper tæerne i de mange muligheder. Udvikling og implementering hører ikke organisatorisk til i IT-afdelingen. Det hører til over det hele, og ledere, der ikke selv bruger for eksempel ChatGPT i deres daglige opgaver, er ikke kompetente til at træffe kloge valg for hele organisationen.

Det er stadig mindre end et år siden, at lanceringen af ChatGPT for alvor satte bølgen i gang, så det er gudskelov ikke for sent at plaske ud i den nye æra.

PS: Når knappenålene er sat, så lad dem blive der indtil virkeligheden eventuelt flytter dem. Efter en rum tid, giver det nok anledning til en spændende evaluering af den samlede sum af knappenåle.

Fortsat god torsdag

Jan

Vil du købe et britisk medie?

Her er en gylden chance for at brænde danske mediekroner af i udlandet.

Britiske The Telegraph og The Spectator skal sælges og prisen forventes at lande på omkring 600 millioner pund.

Omsætningen for de to meder er tilsammen 275 millioner pund, og begge medier kører med sorte tal. The Telegraph har netop rundet en million abonnenter.

Blandt de mulige købere nævnes blandt andre Rubert Murdoch, Axel Springer og talrige internationale investorer.

Google har puttet med deres AI

Mange har spekuleret i, hvordan Google, som verdens største techvirksomhed, kunne lade sig tage på sengen af OpenAI, der sikrede sig vigtige markedsandele ved at lancere ChatGPT for knapt et år siden.

Ifølge afhøringer ved en sag hos de amerikanske konkurrencemyndigheder, afviser Google ikke, at de faktisk var langt fremme med AI, da ChatGPT blev lanceret. Ifølge Google ønskede de bare at udvikle “langsomt og forsigtigt på grund af teknologiens farlige kraft”.

Myndighederne tror dog ikke på Googles ædle motiver og forsøger at dømme Google for at have tilbageholdt teknologien, der kunne have været en fordel for kunderne, for at beskytte Googles egen forretning med søgetrafik.

Google har en vanskelig udfordring med AI, da det kan reducere brugernes behov for at klikke på links. Et stort problem for dem, der mister trafikken via linkene, og et problem for Google, der tjene på annoncelinks.

Google betaler 26,3 mia $ for en forlomme

I samme sag om Googles næsten monopollignende status, blev der også sat beløb på, hvor meget Google betaler for at være standardsøgemaskine på forskellige browsere og apps.

Svimlende 26,3 milliarder dollars i 2021, hvoraf hovedparten, 18 mia, gik til Apple og deres Safari browser.

Løgnens sande sejr

Det er ikke falske nyheder eller syntetisk indhold, der isoleret set er faren. Det er det, at de får os alle sammen til at tvivle på alt – også sande nyheder.

I krigen mellem Israel og Hamas har A.I. og deepfake-teknologier spillet en uventet lille rolle. Men ifølge eksperter har det vist sig, at alene muligheden for A.I.-manipulation får folk til at afvise ægte indhold som falsk.

Eksperter advarer i New York Times om, at løsningen ikke er at forsøge at bevise, hvad der er falsk, men snarere at validere, hvad der er ægte.

Snart kan vi komme i den bizarre situation, at vi skal verificere mennesker, fordi det alt andet lige er lettere end at disclaime AI-indhold, som vil dominere på de fleste platforme.