Prø lige å hør her…

Prø lige å hør her..

Sådan lød det fra statsministeren, da hun fra Folketingets talerstol åbnede den politiske sæson. Hendes forsøg på at tale dialekt, handlede om udrydningstruede dialekter i Folketingssalen, men det kunne lige så godt have handlet om den seneste og ikke mindst kommende innovation fra Silicon Valley.

Syntetisk lyd er nemlig nu i så voldsom udvikling, at det er stærkt på vej til at blive et meget centralt element i digital journalistik og kommunikation.

Prøv lige at hør her:

• I sidste uge delte jeg en nyhed på Linkedin om Spotify, som nu kan oversætte podcast med podcasternes egne stemmer. Det vil sige, at den kunstige intelligens lytter til personens stemme og derefter speaker på et nyt sprog med samme stemme og melodi.
• I en af de kommende uger lancerer ChatGPT tale-til-tale og det betyder, at vi ikke bare kan tale til ChatGPT, hvilket vi allerede kan på deres app, men også få respons som tale.
• Et nyt opsigtsvækkende studie viser, at vi mennesker ofte har svært ved at høre forskel på ægte stemmer og syntetiske stemmer. I studiet fra Det Tekniske Universitet i Melaka i Malaysia, kunne 529 testpersoner kun skelne mellem ægte stemmer og klonede stemmer i 73 procent af tiden. Altså er kvaliteten så god, at de ikke kunne høre forskel i en fjerdedel af tiden.

Andre fixpunkter, som vi nærmest allerede tager for givet, er transskriberingsværktøjer, som for eksempel Zetlands fremragende Good Tape, der skriver vores bånd ud med et historisk lavt antal fejl og misforståelser. Ifølge Zetlands Tav Klitgaard har de allerede transskriberet over en million interviews. 

En overbevisende dokumentation for at lyd udsat for kunstig intelligens allerede er en vigtig del af manges arbejdsdag.

Men med de kvantespring, som lyd gør i disse måneder, er det svært ikke at forestille sig, at vi er på vej ind i en epoke, hvor kunstig intelligens får mindst lige så stor betydning for lyd, som den er ved at få for skrift (og video).

Det er for længst branchestandard, at vi kan få oplæst vores artikler. Men med de mulige forbedringer i sigte, er det realistisk, at den syntetiske oplæsning snart sker med journalistens egen stemme eller måske en stemme, lytteren selv vælger.

Medier kan også gå i markedet med særlige attraktive stemmer, der matcher mediets brand.

Hvad er for eksempel mere oplagt end den århusianske grundstemme Jørgen Leth som oplæser af Stiftens nyheder? 

Eller ville det være et scoop for B.T., der har erklæret sig som Danmarks borgerlige tabloide medie, at kapre lyden af Poul Schlüter som oplæser.

Det bliver ikke teknologien, der sætter begrænsninger.

Danske podcastere kan også begynde at drømme om at sprænge sprogbarriererne og nå det store publikum, ved at lade teknologien klone dem til at tale kinesisk, spansk, hindi og engelsk på samme tid. 

Men teknologien har desværre også indbyggede risici, som kan vise sig at være katastrofale for os som lille sprogområde. For det er ikke sikkert, at big tech bruger lige så mange kræfter på at skabe kvalitet, når man kloner stemmer fra dansk til verdenssprog, som den modsatte vej. 

Hvis det er tilfældet, er konsekvensen, at det dansksprogede marked oversvømmes med dansktalende udenlandske produktioner, uden at der er chancer for at eksportere den modsatte vej.

Selv hvis vi forestiller os, at teknologien giver lige chancer til alle, så skal danske udgivere, der drømmer om det store marked, forberede sig på et rødt ocean, hvor konkurrencen er benhård, og hvor små danske medier har stort set lige så gode chancer for at slå igennem, som et en-mands startup, der vil tage kampen op mod JP/Politikens Hus.

Realistisk set vil de teknologiske muligheder nok primært være en fordel for medier, der er så specialiserede, at deres potentielle brugere, som er jævnt fordelt over hele kloden, gerne lever med lidt sproglig friktion for at kunne konsumere det bedst tænkelige indhold om netop deres passion.

Det fascinerende ved store tektoniske skift er, at vi har svært ved at forestille os de forandringer, der reelt skabes. Men når vi er ude i nyfortolkede Babylonstårne, der giver samtlige otte milliarder jordboere mulighed for at tale med hinanden, så er vi helt oppe på den store klinge.

To be continued – nu får du resten af nyhedsbrevet. På dansk og på skrift

Jan

---

Svenska Dagbladet lancerer spændende app til unge

Læs mindre – vid mere, er sloganet for et interessant nyt tilbud til yngre svenskere, der er er nysgerrige på nyhedsstrømmen, men som ikke føler sig hjemme hos de traditionelle medier.

Det er Svenska Dagbladet, der står bag en ny app med navnet Kompakt. Her vil tre nyhedsværter dagligt tage brugerne i hånden og dels kuratere nyheder fra alverdens medier og dels oplåste artikler fra Svenska Dagbladets eget univers.

Ud over det byder Kompakt på flere interessante ideer. For eksempel kan man i nyhedsstrømme, “Flödet” vælge mellem “Vigtigst i dag”, “Vigtigst i går” eller “Trött på nyheter?”. Er man træt af nyheder, får man nogle lettere sager, som umuligt kan ødelægge ens humør..

Der er også formatet “Ett ämne, en minut”, hvor man på et skærmbillede får en interessant forklaring på et eller andet fænomen, man ikke anede, at man gerne ville vide noget om.

Nyhedsværterne laver også chatinterviews med eksperter. Onsdag chatter de for eksempel med SvDs erhvervsreporter om uroen i SAS. 

Det mest nytænkende er dog en bunke lyserøde cards, der ligger u bunden af appen, som hver især indeholder en nyttig nyhed. For eksempel, hvem der har retten på sin side, når du slås med dine medpassagerer om gardinens skal være hevet ned eller op i flyet, eller hvorfor robotter, der ellers kan alt andet, ikke kan finde ud af at klikke på CAPTCHA.

De lyserøde cards er designet, så man ikke kan lade være med at bladre videre. 

Kompakt er spændende innovation og jeg glæder mig til at høre om erfaringerne, når vi kommer længere frem.

Både app og abonnement er gratis.

---

Skal AI-billeder have ophavsret?

Copyright eller rigt to copy? Kforum kan altså noget med rubrikker.

Digitaliseringsekspert Christian Villum har skrevet en tankevækkende analyse i Kforum af den stort set uudforskede jura om copyright på AI-generede billeder.

En amerikansk dom har allerede sagt, at der ikke er ophavsret på AI-billeder. Men argumenterne for at der bør være er talrige og set i et historisk tilbageblik, hvor foto oprindeligt heller ikke havde ophavsret, kunne man godt få fornemmelsen af, at det ender med ophavsret til AI-billeder på et eller andet tidspunkt.

Et afgørende argument for ophavsret til AI-billeder er, at de ikke skaber sig selv, men promptes af mennesker, der kaster al deres kreativitet ind i processen.

Hvis du vil have argumenter for og imod, skal du læse denne artikel.

---

Fire minutter med Alexander Holm

Søren Høgh Ipland gav i sidste uge stafetten videre til Alexander Holm med disse ord:

Alexander Holm fra podcasten Den Dyriske Time. Hans projekt er virkelig beundringsværdigt. Desuden er mit eget medieforbrug meget præget af typer som ham; uafhængige podcastere, nyhedsbrevsskribenter og helt små medier. Så jeg er nysgerrig på, hvordan tingene ser ud, når man laver et medie, som titusindvis af mennesker har glæde af – samtidig med, at man står uden for den gamle “mediebranche.”

Alexander Holm er biolog med speciale i naturbeskyttelse, vært på Den Dyriske Time, konsulent og foredragsholder. Selvstændig.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

At gøre opmærksom på at Danmark sagtens kan begynde at bidrage til at bremse biodiversitets- og klimakrisen, hvis vi vil. Som jeg ser det, har vi ekstremt meget at vinde (fx en planet der ikke er gået helt i lort), hvis vi ikke pisser alt for meget i egen rede, mens vi smider den grønne dagsorden i skraldespanden, SVM-style. Desuden prøver jeg at gøre biologi lidt mere sexet.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Synes det er fedt, at Politiken er begyndt at skrive så meget om vores døende hav, og at de giver den en ordentlig en over klima-nakken. Har også stor respekt for at Jørgen Steen Nielsen har holdt så højt niveau så længe, som O.G. (Original Gangster, red) journalist på det grønne område, hos Information. At Zetland dækker dybhavsminedriften (en katastrofe i støbeskeen). At DR gør sig stadigt mere umage med klimadækningen. At #rydfladenforklimaet sætter (klima)krav. Der sker mange gode ting.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Lad være med at give mikrofonen til lobbyister. De bliver betalt for at fremme diverse interesser, og deres (professionelle) mening er købt. Giv ordet til eksperter, forskere og uafhængige parter i stedet. Hvis endelig ordet skal gives til en lobbyist, så gør det meget eksplicit, hvilke interesser de er ude på at fremme.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher? 

At nørde. Det kræver ikke mange timer på Google Scholar, før man kan pille dansk klima- og naturpolitik, landbrug eller fiskeri fuldstændigt fra hinanden. Jeg er dog kraftigt biased – som biolog med speciale i naturbeskyttelse, er mit fokus naturligvis på at beskytte vores fælles natur, såvel som klima. Det betyder selvfølgelig ikke, at det også behøver være mediebranchens fokus (om end det kunne være fedt).

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne give stafetten videre til Lars Dahlager fra Politiken, fordi han har gjort et bragende smukt stykke arbejde med at sætte fokus på vores døende danske hav. Det er ekstremt vigtigt, for vi har ikke længere tid til at lægge fingrene imellem, når vi udpeger de presfaktorer, der slår havet ihjel – nemlig landbrugets kvælstofudledninger og bundtrawlernes hærværk på havbunden. Havet er vores fælleseje, vi skal passe på det, og det synes jeg Lars’ artikler får os til.