Shit in – shit out: De fagligt stærke vinder på AI

Jo mere jeg arbejder med AI og i særdeleshed med ChatGPT, jo mere stålfast bliver jeg i min tro på, at de bedste resultater skabes af de fagligt bedste personer.

I det seneste halve år har jeg som kursusholder været tæt på flere hundrede dygtige mennesker, når de tog deres første skridt ud i AI, og jeg har igen og igen oplevet, hvordan mennesker med fagligt talent udfordrer og kvalificerer den kunstige intelligens potentialer ved at tvinge deres egne kompetencer og talenter ind i algoritmen.

AI-værktøjerne får ikke lov til at løse opgaverne som de inkompetente ville have gjort det. I stedet stiller de krav om, at opgaven skal løses efter fagligt udvalgte standarder og frameworks, som det kræver en professionel baggrund at kende og håndtere.

Dygtige mennesker bliver endnu dygtigere til det, de i forvejen er dygtige til, når de får hjælp fra AI. Mennesker, der ikke har faglig indsigt i de opgaver, de beder AI om løse, opnår kun middelmådige resultater.

Shit in, shit out, kunne man sige, for at gøre det helt klart.

I samme åndedrag spekulerer jeg også over om hypen om prompt enginers som nogle særlige mirakelmagere, der kan prompte alt uanset opgave, ikke hurtigt løjer af. I hvert fald i en bredere forstand. 

Vi skal alle være prompt enginers, men vores vigtigste kompetence er at have en stærk faglighed og evne at overføre det til AI-værktøjerne.

Nok er der vigtige fidusser, protips og tricks at lære, hvis man vil være god til at prompte, men det er ikke en videnskab. Og 80 procent af vejen til succes ligger i, om man rent faktisk har talent og forstand på de opgaver, man arbejder med.

I denne uge var jeg sammen med en dygtig journalist, som havde bygget en skræk op i sig om, at AI måske ville udrydde behovet for sådan nogle som hende. 

Men efter få timer med gang i tastaturet oplevede hun, at det ikke alene var sjovt og kreativt, men også, at det var hende og hendes faglighed, der styrede processen og resultatet.

Det var en god oplevelse for hende og også et godt statement for dem, der frygter at blive afløst af robotter.

Om det sker, afhænger alene af om markedet efterspørger kvalitet, og af at der er ledelser, der forstår, at de mister deres konkurrencekraft, hvis deres primære fokus med AI er at gøre tingene hurtigere og billigere. 

I den verden vil hierarkiet se således ud:

1. Fagligt dygtige, der forstår at bruge deres faglighed til at skabe bedre resultater med AI.
2. Ikke-fagligt dygtige, der er gode til at skabe middelmådige, men hurtige, resultater med AI
3. Fagligt dygtige, der ikke bruger AI eller ikke evner at få brugbar hjælp fra AI fordi de ikke udnytter deres ekspertise i arbejdet med AI.
4. Ikke fagligt dygtige, der ikke bruger AI eller ikke er i stand til at få brugbare resultater fra AI.

Ranglisten giver naturligvis et fortegnet billede af fremtiden, og i realiteten er der gudskelov også mange andre parametre på spil. Men AI kommer til at sætte så massive standarder for vores samfund, at AI-kompetencer ofte vil få afgørende vægt.

Fortsat god torsdag og læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

---

23-årig har succes med at oplæse printaviser på TikTok

Kelsey Russel ønskede sig et printabonnement på New York Times, da hun fyldte 23 år, og hun blev så begejstret for formatet, at hun nu deler rundhåndet ud af sine læseoplevelser på TikTok.

Flere af hendes oplæste tiktoks  har flere millioner views og nu er blandt andre Washington Post og Wall Street Journal også begyndt at sende hende daglige aviser for at få hende til at sprede den gode fortælling til sine jævnaldrende.

Til Slate fortæller Kelsey Russel, at hun er glad for, at den journalistik hun møder i printaviserne, har mange kilder, masser af kontekst og at den ofte er god til at perspektivere vigtige sager.

Hun nyder også, at printavisen er et roligt miljø, hvor hun selv styrer tempoet og ikke speedpåvirkes af algoritmer.

---

New York Times vil dyrke den menneskelige kapital

I en verden, hvor mere og mere indhold i fremtiden vil være skabt af kunstig intelligens, gælder det om at slå på tromme, når noget rent faktisk er menneskeskabt. 

Derfor introducerer New York Times nu nogle udvidede biografier af deres journalister, så læserne i endnu højere grad kan få en oplevelse af, at det er mennesker af hud og hår, der står bag journalistikken.

Ifølge Vanity Fair vil de nye enhanced bios, indeholde fire elementer: 

• Hvad jeg dækker
• Min baggrund
• Journalistisk etik
• Kontakt mig

---

ChatGPT kan snart se, lytte og tale

ChatGPT giver den gas i de kommende uger og udruller flere nye features, som kan få stor betydning. For det første vil app-versionen kunne svare mundtligt på mundtlige prompts. Vi har hele tiden kunne tale til app’en, men nu vil den altså også svare. 

Mere interessant er det, at de også udruller en ny version af det generative billedeprogram Dall-E, som integreres i ChatGPT, så billederne kan skabes direkte i ChatGPT med almindelige prompts. 

Mest interessant er dog, at det bliver muligt at få ChatGPT til at “læse” og analysere billeder, som vi oploader. Hvad den funktion præcis kan udnyttes til, kommer vil nok til at tænke en del over, men i en banal ideudvikling kunne det fx være  et billede af køleskabet, som kunne udløse x antal mulige madrette.

I vores verden, kan der helt sikkert udtænkes kreative research-metoder, som baserer sig på analyse og løsning af billeder. 

De nye ændringer bliver ikke tilgængelige for dem, der benytter gratis-versionen.

Update: Som om der ikke sker nok i forvejen, så genudrullede ChatGPT i aftes deres browsing-funktion, som ellers blev fjernet i foråret. Men nu kan man atter søge bredt på nettet med ChatGPT.

---

Fire minutter med Søren Høgh Ipland

Thomas Noppen sendte i sidste uge stafetten videre til Søren Høgh Ipland med disse ord:

Søren Ipland, der er direktør i Føljeton. Føljeton har fat i rigtigt mange gode elementer. De har forstået, hvem de er som medie, hvad deres identitet er, og hvad der ligger i det ud over deres journalistik. De er meget opmærksomme på deres læsere, deres brugeroplevelser rammer plet, og de formår at skabe en stærk identitet omkring hele mediet. De tilpasser sig konstant og lægger deres kræfter i små forbedringer, der udvikler journalistikken og brugeroplevelsen. Som direktør er det Søren, der står på mål for udviklingen af mediet, og jeg kunne godt tænke mig at læse Sørens tanker om journalistikken i næste uge.

Søren Høgh Ipland er adm. direktør og medejer hos Føljeton. Laver også nyhedsbreve i sin fritid. Desuden bestyrelsesmedlem i foreningen Nye Medier, som han var med til at stifte. Inden da har han med (egne ord) skiftende held lavet noget med startups, digital kommunikation og fransk filosofi. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Føljeton er en lille virksomhed, så min jobbeskrivelse skifter nærmest dagligt. For tiden har jeg travlt med at sikre, at vi klarer os nogenlunde igennem det turbulente mediemarked. På et mere eksistentielt plan grubler jeg altid over, hvordan vi kan lave medie på vores egen måde. Kan man være lille, mærkelig og langtidsholdbar? Please skriv til mig på ipland@foljeton.dk, hvis du har svaret.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Det her er svært at svare på. Jeg har nok aldrig for alvor været bekymret på mediernes vegne. Jo, de traditionelle modeller er under pres. Og det mærker vi sådan set også hos Føljeton. Omvendt er der formentlig aldrig blevet lavet så meget og så mangfoldigt indhold som i dag. Min bogmærkeliste bugner i hvert fald. Er det med medier som med vilde blomsterenge, at de trives i næringsfattig jord?

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Måske tænke lidt mindre på “mediebranchen”? Det kunne nok i hvert fald frisætte nogle mennesker, der egentlig gerne ville have lov til at tænke selv.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg vil helst ikke tale på hele branchens vegne. Føljeton lever i en helt anden verden end DR, eksempelvis. Men det handler jo dybest set om at komme tæt på sine egne brugere og grave sig ned i sit særpræg. Investere i sine styrker i stedet for sine svagheder, som Peter Drucker vist sagde det. Og ikke bare lancere morgennyhedspodcast nummer 500, fordi det er det, man gør i branchen for tiden.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Alexander Holm fra podcasten Den Dyriske Time. Hans projekt er virkelig beundringsværdigt. Desuden er mit eget medieforbrug meget præget af typer som ham; uafhængige podcastere, nyhedsbrevsskribenter og helt små medier. Så jeg er nysgerrig på, hvordan tingene ser ud, når man laver et medie, som titusindvis af mennesker har glæde af – samtidig med, at man står uden for den gamle “mediebranche.”