I denne uge mener jeg ikke noget, og så er det jo heldigt, at vi har Thomas Noppen, som løber med ugens mediestafet og friske refleksioner over branchen.
Find ham længere nede i nyhedsbrevet 👇
Til gengæld har jeg et godt tilbud, der kan gøre dig endnu klogere og mere inspireret end du allerede er. Nemlig at deltage på Nye Mediers Festival den 2. november.
Du har to muligheder:
- Bliv medlem af Medietrends for 25 kroner om mÃ¥neden og deltag i en lodtrækning om seks fribilletter. Jeg trækker lod blandt bÃ¥de nuværende og nye medlemmer allerede pÃ¥ onsdag i næste uge. Og jeg kan godt røbe, at medlemsskaren er til at overskue, sÃ¥ odds’ne er ikke helt tossede. Men ingen garanti – jeg har kun seks billetter. Bliv medlem
- Du kan også køre safe play og tilmelde dig direkte til Nye Medier. De har early bird-pris i øjeblikket til kun 299 kroner.
Uanset hvad du gør, bør du overveje at deltage. Det plejer at være en rigtig god dag for alle med nysgerrighed på nye medietanker.
Fortsat god torsdag og husk at læs Thomas Noppen
Jan
Tre nyheder om AI
Jeg kunne fylde et dagligt nyhedsbrev med indhold om kunstig intelligens, men det skal jeg nok spare dig for.
I stedet får du disse must knows:
- Google Bard kan nu faktatjekke sig selv. Hvis du klikker på G-logoet under outputtet i Google Bard, vil den slå alle sine påstande op. Den del af teksten, som kan dokumenteres, markeres med grønt, mens påstande, der ikke er fundet dokumentation for enten ikke markeres eller markeres med orange. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er forkerte, men at Google Bard ikke har kunnet finde kilder, der underbygger informationen. Klikker man på de grønne markeringer, kan man se kilder og links.
- Det er et år siden, at Mandag Morgen første gang brugte AI til at skabe en forside, og siden har brugen af programmet Midjourney taget fart. I dag laves alle forsider med hjælp af Midjourney og i den anledning reflekterer chefredaktør Tanja Nyrup Madsen over erfaringerne, som især handler om, at kreativiteten har fået bedre vilkår, og at processen ikke er blevet billigere.
- Medier verden over er på vej ud i en mere omfattende udnyttelse af AI. Kun tre ud af ti respondenter i en ny undersøgelse melder dog, at deres mediehuse har en strategi, og næsten halvdelen mener, at de kun delvist eller slet ikke er klar til de store forandringer. Undersøgelsen er foretaget af JournalismAI blandt repræsentanter fra 105 mediehuse fordelt på 46 lande.
Time Magazine, som fylder 100 år i år, er under stor forvandling. I foråret droppede de den digitale betalingsvæg, og nu introducerer de en ny vertikal kaldet Time 100 Voices.
Det er, ifølge Axios, en vertikal, der smelter tankerne fra to af Times mest populære sektioner sammen – nemlig opinionsstoffet i Time Ideas og profilerne fra Time 100, der hvert Ã¥r samler de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden.
Time 100 Voices skal udgive debatindlæg, essays og uddrag fra bøger skrevet af personerne, der har været på Time 100-listerne.
Sammen med initiativet lancerer Time også et nyt nyhedsbrev, Time POV, der bringer indhold fra den nye vertikal og fra Time Ideas.
Fire minutter med Thomas Noppen
Sune Gudmundsson sendte i sidste uge stafetten til Thomas Noppen med disse ord:
Thomas Noppen. Han har selv en baggrund som journalist, men jeg kender ham perifert fra sit politiske arbejde med at organisere nye medier, som en af drivkræfterne bag etableringen af interesseorganisationen Nye Medier. Thomas arbejder til daglig som såkaldt Senior Foresight Researcher, en slags fremtidsforsker, og jeg vil gerne have hans indsigtsfulde spådom af mediebranchen, og hvordan den skal favne fremtiden.
Thomas Noppen er Senior Foresight Researcher i design- og strategivirksomheden Manyone. Han startede og drev onlinemediet Netudgaven, var redaktør på det trykte designmagasin Ogojiii, og var vært og journalist på det gamle Radio24syv. Desuden er han medstifter af og tidligere forperson i brancheforeningen Nye Medier.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Konceptet om at afvikle sig selv. At det kan betale sig rettidigt at planlægge afviklingen af de dele af forretningen, der ikke er tidssvarende. Gjort ordentligt, giver en god afvikling nemlig nemlig bedre plads til udviklingen af nye ideer. Hvordan ville de store traditionelle mediehuse se ud i dag, hvis de strategisk og rettidigt havde afviklet de dele af forretningen, der havde en tydelig udløbsdato?
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
De folk der arbejder for mere diversitet i mediebranchen. For eksempel initiativer som Ansvarlig Presse. Bredere repræsentation i kildebrug og i hvem der producerer journalistikken vil kun være godt for branchen, for journalistikken og dermed for den offentlige samtale.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Mange aviser kunne stå stærkere på sigt, hvis de begyndte at afvikle deres afhængighed af annoncemarkedet. Der er nogle historiske grunde til, at det stadig fylder så meget. Men hvis din økonomi er afhængig af annoncer i stedet for abonnenter, så lader du en kæmpe ubekendt faktor definere din forretning. Ved kun at være abonnements-finansieret, står du udelukkende til regnskab overfor dine læsere, og du kan, i langt højere grad, fokusere på, hvordan din journalistik og din brugeroplevelse forbliver relevant på sigt.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Man kan lære fra designbranchen om, hvordan man sætter brugeren i centrum. Design er meget mere end flotte logoer og sideopsætning, det er en metode til at tænke i læserens helhedsoplevelse. Der er medier, hvis hjemmesider i dag ligner reklamekataloger mere end aviser – også selvom du er logget ind som betalende abonnent. Det giver dig følelsen af, at journalistikken kun er et redskab til at eksponere dig for annoncer. Det er en dårlig brugeroplevelse.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Søren Ipland, der er direktør i Føljeton. Føljeton har fat i rigtigt mange gode elementer. De har forstået, hvem de er som medie, hvad deres identitet er, og hvad der ligger i det ud over deres journalistik. De er meget opmærksomme på deres læsere, deres brugeroplevelser rammer plet, og de formår at skabe en stærk identitet omkring hele mediet. De tilpasser sig konstant og lægger deres kræfter i små forbedringer, der udvikler journalistikken og brugeroplevelsen. Som direktør er det Søren, der står på mål for udviklingen af mediet, og jeg kunne godt tænke mig at læse Sørens tanker om journalistikken i næste uge.