Hvem ville savne dit medie, hvis det døde?

Hvem ville savne dit medie, hvis det døde?

Måske et lidt hårdt spørgsmål fra morgenstunden, men det er et nødvendigt spørgsmål til alle i mediebranchen, og formentlig også til folk i andre brancher. Skift selv medie ud med firma, organisation eller slet og ret brand.

Vi er på vej ind i en ny æra, hvor de gratis omgange fra søgetrafik og sociale medier vil blive kraftigt reduceret.

Den sociale trafik er allerede faldet fordi, det er sådan Facebook ønsker det, og søgetrafikken vil blive udfordret i takt med at flere og flere vil få helstøbte svar fra ChatGPT eller Google SGE istedet for links til medier og indholdsproducenter.

Den mest oplagte reaktion på den udfordring, er derfor at styrke det, som ingen kan blande sig i, nemlig forholdet til brugerne. 

Lær brugerne at kende. Vid hvilke behov, I kan hjælpe med. Forstå, hvad der får brugerne til at komme igen og igen. Og hvis analysen er, at INGEN vil savne mediet, hvis det dør, så få hurtigst muligt en strategi, der sikrer, at nogen kommer til at savne.

Myten siger, at Dalgas som peptalk for opdyrkelsen af heden, sagde “Hvad udad tabes, skal indad vindes“. 

Der er uklarhed om, han rent faktisk sagde det, men hvis han havde levet i dag, kunne han med fordel have sendt salutten mod medierne, der i fremtiden kommer til at stå mere på egne ben.

Medier, der ikke ved, hvem de er til for, og hvordan de spiller sig relevante, får ikke mange chancer i en fremtid, hvor brugerne i større og større grad selv skal finde vej til mediernes platforme.

I mit netværk for medieledere havde vi i denne uge besøg af Nanna Holst, der er redaktør for inddragelse og dialog på TV2 Kosmopol (tidligere kendt som Lorry). Nanna har desuden fornyeligt afsluttet et projekt på Constructive Institute, som handler om, hvordan vi som medier kan blive bedre og mere systematiske til at lytte til brugerne.

Som en lille øvelse bad hun os om at tænke på en situation, hvor vi havde oplevet, at nogen virkelig havde lyttet til os. Og derefter skulle vi tænke over, hvilken følelse, det gav os.

Konklusionen var enslydende hele bordet rundt. Vi føler os anerkendte og respekterede, når vi bliver lyttet til. 

Så naturligvis skal de brugere, der helt frivilligt skal bruge tid og penge på vores medier, også have den oplevelse. Hvis ikke ved hver kontakt og klik, så i hvert fald så ofte som overhovedet muligt.

Mennesker, der føler sig set, hørt og forstået af medier, vil savne dem, hvis de holdt op med at udkomme.

Fortsat god dag – og husk at lytte

🎧

Jan

---

AI – Tre dilemmaer og to muligheder

Hvis vi leget, at der kun var gået 12 timer siden trykpressen blev opfundet, havde vi kun haft kunstig intelligens i to minutter (slide fra min tale)

I sidste uge fik jeg ordet til uddelingen af årets Anders Bording Priser.

Her er hvordan ChatGPT opsummerer min tale:

• Ophavsret dilemma: Medierne står over for et dilemma mellem at beskytte deres ophavsret og at bidrage til AI’s udvikling for at sikre høj kvalitet og samfundsmæssige fordele.
• Tillidskrise: AI’s fremmarch kan underminere offentlighedens tillid til medierne, idet det bliver sværere at skelne mellem ægte og kunstigt genereret indhold.
• Social trivsel: Der er en risiko for tab af social trivsel, hvis kreative og sociale aktiviteter overlades til AI, hvilket kan påvirke arbejdsglæde og kollegial samhørighed negativt.
• Nye formidlingsmuligheder: AI åbner for nye journalistiske formidlingsmuligheder, herunder konverserende journalistik gennem chatbots og tilpasning af indhold til forskellige målgrupper.

Læs hele talen

---

90.000 betaler selvom de kan få det gratis

Daily Mail kan læses fuldstændig gratis på nettet. Alligevel vælger 90.000 abonnenter at betale 12,99£ om måneden for at få fingrene i en e-avis, nogle dårlige robotoplæsninger, en række populære kryds og tværs-tilbud, lidt podcast og nogle digitale værktøjer til at navigere i artikler og tv.lister.

Det fremgår af en artikel i PressGazette, hvor Daily Mails produktdirektør Simon Regan-Edwards også fortæller, at antallet af Mail+-abonnenter er mere end fordoblet siden pandemien.

---

Fire minutter med Sune Gudmundsson

Uffe Alici Pedersen sendte i sidste uge stafetten videre til Sune Gudmundsson med disse ord:

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Sune Gudmundsson, som er medstifter af journalistbureauet TANK og flere nye medier til yngre målgrupper. Jeg synes, det er så inspirerende, når dygtige mennesker lykkes med at udvikle skarpe koncepter med vitaminholdigt indhold, engagerende fortalt i høj visuel kvalitet og bryder igennem på platforme, hvor etablerede medier sjældent lykkes. Sådan et menneske er Sune, og derfor glæder jeg mig til at høre hans tanker om alting.

Sune Gudmundsson er medstifter af Journalistbureauet TANK, der ejer og driver det læringsorienterede nyhedsmedie Koncentrat, ligesom TANK har søsat reelly (tidl. Tingenes Verden), der dækker det globale syd. Sune er direktør i begge medier. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Helt udramatisk er en af vores partnere netop trådt ud af Journalistbureauet TANK, og jeg har derfor tænkt en del over, hvorfor jeg er selvstændig på 9. år, frem for at være ansat på et mere etableret mediebrand. I den forbindelse har jeg erkendt, at det som får ideerne i min hjerne til at springe som popcorn er at lave journalistiske koncepter, der kan føres ud i livet, men ikke nødvendigvis selv føre nyhedspennen. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Mine kolleger på reelly. Jeg synes, at det er så vanvittig fedt at se, hvordan redaktionen med humor, grundig research, troldmandstrick i klipperummet og en dyb forståelse for kulturen på sociale medier formår at gøre historier om verdens udvikling relevante for en generation af nyhedsbrugere, der er notorisk svære at lave indhold til. Deres arbejde er et bevis på, at journalistisk kvalitet heldigvis ikke er platformsafhængigt. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Nå sin målgruppe meget bedre, og det kræver, at man forstår dem. Når f.eks. Jylland-Posten kan fejlvurdere grundlaget for JP Lokal så forkert, som de gjorde, så må der være noget galt med analysen af målgruppens behov og betalingsvillighed. Jeg taler i øvrigt af dyrt købt erfaring selv. F.eks. gik der for lang tid i Koncentrat, før vi tilpassede vores indhold til den kontekst, det bliver anvendt i. De erkendelser kunne vi have fået hurtigere, hvis vi havde lyttet til målgruppen.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Mediebranchen kan lære af undervisningsbranchen i forhold til at forstå, at informationer (f.eks. nyheder) skal bearbejdes hos modtageren, hvis de skal lede til ny viden, nye erkendelser og handlinger. Hvis journalisten har modtageren in mente, og stiller sig selv spørgsmålene: ’Hvad skal modtageren bruge denne nyhed til?’ og ’Hvilke tanker vil modtageren få af denne nyhed?’ så tror jeg, at produktet bliver bedre. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Thomas Noppen. Han har selv en baggrund som journalist, men jeg kender ham perifert fra sit politiske arbejde med at organisere nye medier, som en af drivkræfterne bag etableringen af interesseorganisationen Nye Medier. Thomas arbejder til daglig som såkaldt Senior Foresight Researcher, en slags fremtidsforsker, og jeg vil gerne have hans indsigtsfulde spådom af mediebranchen, og hvordan den skal favne fremtiden.