Christina Johansen sendte i sidste uge stafetten videre til Uffe Alici Pedersen med disse ord:
Jeg har aldrig mødt manden, men jeg læser stort set alt, han poster. Han analyserer vores branche med vid, bid og kant. Ofte solidt funderet i data. Og så er han ikke bange for at træde på selv de ømmeste tæer. Det har vi brug for.
Uffe Alici Pedersen er digital projektleder på Moesgaard Museum, har tidligere arbejdet hos bl.a. DR, TV2 Østjylland og Jyllands-Posten.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Vi er i gang med at udvikle et digitalt museumsunivers. Visionen er, at brugerne med tiden vil få samme høje kvalitetsoplevelse af Moesgaard Museum digitalt som på det fysiske museum. Derfor tumler jeg med spørgsmål som: Hvordan understøtter vi bedst teknologisk at sætte brugeren i centrum for at se sammenhænge i verdenshistorien? Hvilke ”brugerbehov” har en digital museumsgæst? Hvordan etablerer vi Moesgaard som indholdsproducent i et digitalt landskab fuldt af indhold – og hvordan sikrer vi rum til fordybelse og fastholdelse på devices, der bimler og bamler med notifikationer? Det er et spændende oversættelsesarbejde fra et kerneprodukt i den fysiske verden til velfungerende digital storytelling.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Det gør de allerfleste journalister, jeg møder. Jeg synes, langt størstedelen ikke blot er idealistiske, ydmyge og nysgerrige, hvad deres indhold angår, men også besidder en lyst til at gribe nye fortælleformer og udnytte de digitale muligheder og har en forståelse af, at medierne er til for brugerne og for samfundet.
Der er ledelser rundt omkring i medielandskabet, som kan udfordre de håb, men jeg synes, det virker til, at virkelighedsfornægtende ledelse i stigende grad står for fald.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Mediebranchen står over for en lang række udfordringer, hvoraf nogle er nye, og andre har været kendte – om end ikke erkendte alle steder – i flere år. Det allervigtigste er vel erkendelsen og dernæst modet til netop at gøre noget anderledes, for man løser ingen nye problemer ved at gøre, som man gjorde i går.
Det er selvfølgelig lidt skørt at sige, at det, man skal gøre anderledes, er at turde at gøre noget anderledes, men jeg tror faktisk, det er altafgørende at have modet til at udfordre alle etablerede logikker, vaner, forestillinger, synsninger og konventioner, sådan ægte.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Det er et godt spørgsmål. Da jeg var fellow på Constructive Institute, besøgte vi Rubjerg Knude Fyr, der jo er blevet flyttet 70 meter ind i landet – morale: Andre brancher kan flytte meget store ting, der har stået samme sted i mange år (clue: så kan mediebranchen også flyttes).
Det er også oplagt at skele til teknologivirksomheder eller aflevere et par banale pointer om Kodak eller Blockbuster.
Men jeg tror faktisk, mediebranchen kan lære rigtig meget fra sig selv. Ikke ved at være navlebeskuende eller hæfte sig ved at ”vi har flere sidevisninger end Berlingske”, ”vores forside er flottest” og ”vores journalistik er bedst”, nej, ved reelt at reflektere og lære: Hvad er det helt grundlæggende, vi er sat i verden for? Hvad er vores rolle? Hvordan forvalter vi bedst den rolle i den virkelighed, som helt almindelige danskere lever i i dag? Hvordan adskiller vores medie sig fra andres? Hvordan og med hvem kan vi samarbejde, hvor det giver mening? Hvordan skal vi holde vores klassiske formidlingsmæssige virkemidler ajour og på forkant, så vores indhold når ud til dem, det er relevant for?
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg vil gerne sende stafetten videre til Sune Gudmundsson, som er medstifter af journalistbureauet TANK og flere nye medier til yngre målgrupper. Jeg synes, det er så inspirerende, når dygtige mennesker lykkes med at udvikle skarpe koncepter med vitaminholdigt indhold, engagerende fortalt i høj visuel kvalitet og bryder igennem på platforme, hvor etablerede medier sjældent lykkes. Sådan et menneske er Sune, og derfor glæder jeg mig til at høre hans tanker om alting.