Tale af Jan Birkemose ved Anders Bording Prisuddelingen den 7. september 2023:
For fire år siden blev jeg bedt om at holde et oplæg til præsentationen af Fagenes Fremtid, som var en stor analyse, Dansk Journalistforbund havde igangsat. For at sætte udviklingen lidt på spidsen, fik jeg en ide til at illustrere medieudviklingen med et ur.
Meget i mediebranchen handler om at kopiere, så derfor skammer jeg mig ikke over at opdatere mit ur i dag.
Hvis vi leger, at de 573 år, der er gået siden Gutenberg opfandt trykteknologien (1450) svarer til 12 timer – altså at den lille viser har roteret en gang – så får vi et interessant perspektiv på udviklingen.
Gutenberg var forudsætningen for, at aviser og massemedier kunne udvikle sig, og i flere hundrede år kunne branchen innovere stille og roligt og hygge sig uden for alvor at blive forstyrret eller disruptet af noget som helst.
Først da telegrafen blev rullet ud på det tidspunkt, der svarer til klokken 6 minutter over otte, skete der en reel teknologisk udvikling, som mediebranchen skulle forholde sig til.
Det var en fordel, for nu blev det muligt at transportere nyheder over lange afstande på relativ kort tid. Men mon ikke det også har været en udfordring for enkelte medier, der havde en forretningsmodel, der hed nære og langsomme nyheder.
Så gik der næsten 100 år før der igen skete noget. Nemlig da radioen blev populær i 1920’erne. 30 år senere kom tv og nu havde vi to konkurrerende platforme til de trykte aviser.
I begyndelsen var radio en avis, der blev læst op, og i begyndelsen var tv en gang radio med levende billeder.
Men med tiden udviklede branchen nye fortælleformater, som rent faktisk passede til de nye teknologiske platforme.
Så sent som klokken 20 minutter over 11 – altså for 40 minutter siden – kom internettet, og det er vi også så småt ved at vænne os til, selvom man stadig møder folk, der ville ønske, at den digitale virkelighed bare var en drøm.
De sociale medier, repræsenteret ved Facebook, blev en virkelighed for kun 24 minutter siden. Og før jeg sætter klokkeslæt på den kunstige intelligens, er jeg nødt til at understrege, hvad jeg vil med dette ur.
Pointen er, at vi igennem alle 573 år siden Gutenberg satte gang i sin maskine, har haft god tid til at vænne os til udviklingen. Når der er sket noget nyt, har vi stille og roligt udviklet formater, der giver mening til teknologien.
Men i takt med at udviklingen er accelereret, har vi fået mindre og mindre tid til at reagere.
Faktisk – og det er ikke for at underkende betydningen af hverken Gutenberg eller telegrafen – så virker det som om, at størrelsen på den impact, som nye teknologier skaber, er omvendt proportional med den tid, vi har haft til at reagere på dem.
Når det kommer til ChatGPT, som er det point of no return, der gjorde kunstig intelligens tilgængelig for alle, så har vi kun haft to minutter! – altså i et historisk perspektiv.
Derfor er det ikke sært, at vi lige nu er rundtossede, og det kommer vi nok til at være i et stykke tid endnu.
Jeg har kun 20 minutter på denne scene, så dem vil jeg bruge til at skabe endnu større forvirring end der allerede er.
Der er uendeligt mange måder at anvende kunstig intelligens på i medieverden. Jeg har det selv tæt inde på kroppen, fordi jeg hver uge holder workshops om hands on udnyttelse af AI for journalister og kommunikatører.
Men sagen er, at der kun er gået ”to” minutter siden ChatGPT blev lanceret, og derfor er alle boldene lige nu kastet så højt op i luften, at vi umuligt kan gennemskue, hvor de lander. Eller hvordan mediebranchen fundamentalt ændres.
Den vigtigste impact ved smartphones er jo heller ikke, at det er en computer, der er så lille, at den kan ligge i en lomme. Nej, impact er, at den har ændret verden, fordi den har gjort det muligt at gøre alt på nye måder.
Vi ikke bare kan, men er online 24 syv, vi lader os underholde i timevis af sociale medier og vi gennemdokumenterer alt.
Aldrig er der blevet taget så mange billeder, som er blevet set så lidt.
Så hvilke mulige udfaldsrum er der for mediebranchen med kunstig intelligens?
Jeg har et par bud, når jeg lige har rundet et par udfordringer først.
Der er mange udfordringer, men jeg vil fokusere på tre dilemmaer, som vi ikke har snakket nok om.
Det betyder ikke, at jeg ikke bekymret for bias, forkerte informationer, techdominans, overvågning osv. Det må vi tage en anden dag.
Her er mine tre takes:
Dilemma 1
Medierne er med rette bekymrede for deres ophavsret. Vi ved, at techgiganterne har trænet deres algoritmer på danske medier uden at spørge om lov, og vi ved, at de vil fortsætte med det, hvis ikke de får et stort og tydeligt nej.
Det er fuldt ret og rimeligt, at medierne ikke vil finde sig i tyveri af deres indhold.
Problemet er bare, at det synspunkt måske hører til en anden verdensforståelse, der gav mening, før AI ændrede spillepladen. Jeg er tilhænger af ophavsret, men det er et faktum, at den i sit grundlæggende mindset, er skabt til en verden, som Gutenberg har trykt.
Du må ikke kopiere andres værker uden at få lov. Punktum.
Men AI er kommet for at blive og det vil blive en dominant magtfaktor. Så hvad sker der for samfundet, hvis AI ikke har en høj kvalitet, og er trænet på det bedste indhold. Så bliver AI dårligere end det kunne være. Og det er ikke godt for samfundet.
Det er derfor et sandt dilemma om medierne skal holde fast i deres velerhvervede og fuldt ud rimelige rettigheder, eller om de så at sige skal tage en for holdet – IGEN kunne man være fristet til at sige – og stille deres indhold til rådighed.
Der ligger under alle omstændigheder også et paradoks i, at medierne er glade for at bruge de nye redskaber, men helst ikke vil bidrage til at forbedre algoritmerne.
Det vil sige, at det vil medierne formentlig gerne, hvis de får penge for det. Jeg håber derfor, at der lander nogle aftaler om, hvordan medierne kan bidrage og samtidig få betaling for det. For journalistik koster penge.
De aftaler skal ikke kun landes for mediernes skyld, men også for samfundets skyld.
Vi har brug for dansk kvalitetsindhold i de algoritmer, der måske bliver den vigtigste magtfaktor i fremtidens samfund.
Der er også en løbende debat om at bygge en dansk sprogmodel. Meget sympatisk tanke, men helt ligegyldigt, hvis kvalitets-indholds-producenterne ikke vil være med. Hvad skulle den så trænes på?
Man kan også stille spørgsmålet om man reelt kan udfylde rollen som den fjerde statsmagt, hvis ikke man er til stede overalt? Ikke bare som kontrollant af den lovgivende, udøvende og dømmende statsmagt. Men også hos den Femte Statsmagt, som techindustrien oftere og oftere og med en vis rimelighed kaldes.
Dilemma 2
En anden bekymring er den faldende tillid i samfundet, som også i årtier har fået tilliden til kvalitetsnyheder til at skrumpe. Når den kunstige intelligens for alvor tager fart, vil vi alle vide, at langt hovedparten af det vi ser, er kunstigt skabt. Ikke nødvendigvis hos de rigtige medier, men alle de andre steder.
Som snusfornuftige mennesker vil vi holde op med at stole på det, vi ser og hører, og det er både en trussel og en mulighed for medierne.
Trussel fordi nyheder, som ingen stoler på, ikke er en øre værd. Hverken økonomisk eller som DNA for den Fjerde Statsmagt.
Men det er også en mulighed, fordi ÆGTE nyheder i et marked fuld af kunstigt skabte nyheder, alt andet lige stiger i værdi.
Spørgsmålet er blot, hvordan medierne evner med at overbevise brugerne om, at deres nyheder er troværdige og er mange penge værd, når ChatGPT kan lave noget, der på overfladen ligner de rigtige nyheder.
Dilemma 3
Min tredje bekymring er, at vi mister social energi og trivsel, hvis vi overlader de sjove fælles oplevelser til AI.
Det kunne for eksempel være ideudvikling, som ChatGPT kan være forrygende god til med de rette prompts.
En chef, som jeg fornyelig holdt oplæg for, fortalte hvordan en ideudvikling om årets julefrokost udviklede sig fra, at der skulle undervises i twerk og til at ende med, at der skulle danses lancier.
Undervejs havde fornuften sejret og hensynet til, at der nok var en del, der ville føle det grænseoverskridende at twerke med kollegaer, fik den altid stuerene lancier til at sejre.
Men pointen var, at det havde en fantastisk sjov og kollegialitetsopbyggende proces. Kvalitetstid, om man vil.
Vi skal derfor tænke meget over, hvordan vi implementerer kunstig intelligens, så den styrker vores samarbejder og arbejdskvalitet og ikke nedbryder det ved at overtage de sjove opgaver.
Vi skal sikre, at AI bliver vores superkræfter, der rent faktisk gør os bedre til det, vi i forvejen er fagligt dygtige til.
Alternativet er ikke bare, at vi mister den menneskelige glæde ved at arbejde, men også at vi udtynder vores konkurrencekraft.
For et medie, en virksomhed – eller faktisk en hvilken som helst organisation, der blot bruger kunstig intelligens til at blive mere effektiv uden at blive bedre, ender med en dagsform, der aldrig er bedre end den seneste udvikling på AI-fronten.
Det betyder tabte konkurrencefordele, for præcis den position kan let indtages af alle andre.
Mulighederne
Så er der egentlig noget godt at sige om kunstig intelligens? Kan den blive et lige så vigtigt boost, som telegrafen og Gutenberg?
Det tror jeg. Men jeg tror også, at vi kommer til at gentænke mange fænomener, som vi i dag tager for givet. For eksempel at journalistik er formidlet og fortalt på præcis den måde, som afsenderen – altså os journalister – ønsker eller har evner til.
Vi har haft monopol på formidlingen og fortællingen siden Gutenberg. Men nu kommer der en invasiv teknologi, der kan – og formentlig vil – sende privilegiet over til modtagerne. Brugerne, eller kunderne om man vil.
Og det behøver ikke være skidt, så længe de centrale oplysninger i journalistikken står klare og uantastet.
Journalistik handler jo først og fremmest om at bringe nyt og sandt. Ikke om at formidle det på en bestemt måde. Det har platformsevolutionen for længst understreget. TV-nyheder og trykte nyheder er for eksempel to vidt forskellige formidlingshåndværk.
Med AI kommer vi nok til at sige goddag til i hvert fald to forskellige varianter af formidling, som ikke har præget mediebranchen før.
Den ene er den konverserende, den anden er den versionerende.
Den konverserende er når vi bruger motorkraften fra AI til at bygge chatbots på vores medier, som brugerne selv kan konversere med. Vi kender allerede de irriterende regelbaserede kundeservicechatbots, men det her bliver noget helt andet.
Hvis et medie – og det er der flere, der er i gang med – implementerer en chatbot på hjemmesiden eller på app. Eller måske på helt nye platforme, som vi ikke kender endnu. Det kunne for eksempel være et plugin til ChatGPT. Så får brugerne mulighed for at samtale sig til nyhederne.
De kan stille de spørgsmål, de har, få forklaret nyhederne på den måde, der er bedst og mest relevant for dem og i øvrigt på det tidspunkt, der passer dem.
En chatbot vil være det tætteste vi kan komme på at have privilegeret adgang til lige netop den journalist eller redaktør, der ved allermest om en sag.
Teknologien er også så langt fremme, at vi om ”et” eller måske ”to minutter” for at blive i min indledende ur-analogi, ikke behøver have en tekstbaseret chatbot. Vi kan lade virkelighedstro avatars af journalisterne, redaktørerne eller studieværterne stå for formidlingen.
Der findes en valuta for processer baseret på kunstig intelligens. Den hedder tokens, og måske kunne de faktisk bidrage til mediernes forretningsmodeller ved at brugerne så at sige betalte med tokens for deres samtaler med chatbotten.
Chatbotten kan selvfølgelig også bare være en del af abonnementet – hvis den forretningsmodel overlever.
Behøver jeg at tilføje, at avatars og chatbots mestrer alverdens sprog? Markedet udvides derfor potentielt. Måske ikke til hele verden, men så i hvert fald til alle, der lever i udgivelsesområdet uanset deres modersmål.
En anden meget lavthængende frugt er versionering. Lad brugerne vælge med et enkelt klik om de er til originalversion, en version med lavt lix-tal, en unge-udgave eller ligefrem en til børn på 8-10 år. Eller måske slet og ret bare den lynhurtige sammenfatning på tre eller fire bullet points.
Det er redaktionel produktudvikling, der er brugerfokuseret, og som møder brugerne med respekt for deres sparsomme tid eller færdigheder. What’s not to like.
Særligt for fag- og specialmedier, som vi om et øjeblik skal fejre de bedste af, er disse muligheder, nogle potente muligheder. Fag- og specialmedier er blandt andet kendetegnet ved ikke at have ubegrænsede målgrupper, og derfor er alle kneb til at nå og ramme flest mulige i målgruppen velkomne.
Det gælder både for fagmedier, der ønsker at øge rækkevidden inden for deres specifikke medlemsgruppe eller specialmedier, der måske kan ramme nye brugere på den anden side af kloden, som deler interesse for præcis den ekspertise, som specialmediet er knivskarp på.
Vi ved ikke hvor boldene lander. Alt kan ske. Der er kun gået to minutter siden ChatGPT ramte os som et bæst af en gamechanger. Det bliver spændende.
Om ti ægte minutter – ikke mine simulerede, som jeg i øvrigt fik ChatGPT til at beregne for mig – skal vi fejre journalistikken. Det er det vigtigste. Resten er jo bare teknik og økonomi.
Tillykke til alle nominerede.
Tak for ordet.