Vil fyre medarbejdere der ikke bruger ChatGPT

Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens kommer til at koste jobbet for nogen. Sådan har det historisk set altid været, når nye teknologier kom rullende og kunne udføre nogens job hurtigere eller bedre.

Tidligere har det også betydet, at der i stedet dukkede nye jobfunktioner op, så alt i alt er jobmarkedet ikke blevet mindre på grund af ny teknologi.

Hvis vi kigger baglæns, kan vi også konstatere, at vi ved de fleste teknologiske kvantespring ikke var i stand til at forudse, hvilke nye jobfunktioner, der ville blive skabt. Det skabte naturligvis utryghed for dem, der blev arbejdsløse på grund af nye produktionsmetoder.

Nogle blev afløst af traktorer, andre af ny trykteknologi og på samme måde vil skæbnen ramme nogen på grund af kunstig intelligens.

Hvilke muligheder de i stedet får, aner vi ikke i øjeblikket. Og derfor er det naturligt, at mange spekulerer over om kunstig intelligens bliver deres nye superkræfter eller deres undergang.

Sat på spidsen er det nok sådan, at der lige nu er et vindue, hvor man til en vis grad selv er herre over om, man vil være en del af gruppen, der ifører sig superkræfter, eller om man er den, der venter på, at skæbnen indhenter en, fordi de andre blev for konkurrencedygtige.

Men kynismen findes også i en endnu mere ufortyndet version, og den stødte jeg på i en podcast, jeg lyttede til i sommerferien.

Her mødte den amerikanske serieiværksætter og angel investor Jason Calacanis den danske CEO i Synthesia Victor Riparbelli. Undervejs i den gode samtale kom de to naturligvis ind på kunstig intelligens, og drøftede hvordan AI blev brugt aktivt i deres to virksomheder.

Og her faldt Calacanis ord:

”Jeg presser mine medarbejdere til at bruge ChatGPT hver eneste dag. Omkring 60 procent af dem gør det allerede, og resten har fået sommeren til at få deres røv med sig. Hvis ikke de gør det, er de ude. Jeg er helt seriøs. Hvis folk ikke kan håndtere ChatGPT den 1. september, så kan de ikke arbejde for mig.”

Sådan lød det sgu. 

Og det blev suppleret med overbevisende (hoved)regnestykker, der viste, at den øgede effektivitet, som blandt andet ChatGPT kan skabe, er så bundlinjelækker, at en forretningsmand, som Calacanis burde fyre sig selv, hvis ikke han fyrede de ikke-AI-kyndige den 1. september.

Calacanis har ret i, at en virksomhed, som ikke tilpasser sig den teknologiske udvikling, er i stor risiko for at blive forældet og udkonkurreret. 

Men det er for primitivt, hvis præmissen alene er, at kunstig intelligens er en slags epo, der får folk til at præstere mere.

Sådan er det også – ingen tvivl om det – men hvis ikke kunstig intelligens bruges strategisk til at få folk til at præstere bedre, reducerer Calacanis dybest set sin egen virksomhed til et stykke kode, der aldrig er bedre end den seneste udvikling på AI-fronten.

Det betyder også tabte konkurrencefordele, for præcis den position kan let indtages af alle andre.

Calacanis er en begavet fyr, så måske mente han det ikke helt så firkantet, som han udtrykte det. Men jeg frygter, at lidt for bundlinjefikserede ledelser i de kommende måneder og år kommer til at fokusere for ensidigt på AI’s produktivitetsforbedringer og dermed gå glip af de løft i kreativitet og kvalitet, som teknologien muliggør.

Kunstig intelligens kan gøre os bedre til det, vi i forvejen er gode til. Hvis vores styrke er kreativitet, kan vi blive mere kreative. Men hvis vores styrke er at springe over, hvor gærdet er lavest, bliver vi også bedre til det. Det gælder både medarbejdere og organisationer.

Ansvarlige ledere må derfor udforske, hvad deres medarbejdere og organisation er bedst til og dermed kan blive endnu bedre til. Men for at få et realistisk billede af mulighederne, bør de selv helt lavpraktisk komme i gang med at dyppe tæerne i den nye verden, før de beder andre om at få røven med sig.

Det er den bedste garanti for at træffe begavede og bevidste beslutninger. Skal vi have det fulde udbytte af AI, skal vi ikke nøjes med effektivitetsgevinsten – den kan vise sig at blive en alt for kortvarig fordel.

Så kom vi i gang med dagen – god læselyst med resten af denne email-pamflet

😎

Jan

---

Google vil opsummere artikler

I sidste uge omtalte jeg begejstret svenske Aftenposten, som er begyndt at bruge kunstig intelligens til at opsummere artiklerne i tre bullet points. 

Ideen er god fordi den hjælper travle læsere, som måske ellers slet ikke ville få glæde af journalistikken.

Mens andre medier måske pønser på at integrere samme service, kommer Google dem nu i forkøbet. 

De har netop lanceret den samme mulighed, hvis man læser en længere tekst på deres app eller Chromebrowser.

Man skal blot klikke “generate” til tilbudet Get AI-powered key points.

Herefter dukker der tre bullet points frem og hvis man klikker på en af dem, bliver man henvist til den del af artiklen, hvor ponten er omtalt.

Funktionen er ifølge Google kun tilgængelig i USA p.t.

---

Buzzfeed fordobler AI-indhold hvert kvartal

Mellem første og andet kvartal fordoblede Buzzfeed produktionen af AI-Indhold, og den vækst kommer til at fortsætte i samme tempo, oplyser Buzzfeeds CEO Jonah Peretti ifølge PressGazette.

Begejstringen over AI-skabt indhold skyldes ikke mindst, at det i mange tilfælde opnår længere længere læsetider og højere besøgstal end indhold, der er skabt af mennesker.

Buzzfeed bruger AI til at lave quizzer og nogle nye interaktive quizzer, hvor brugerne skal gætte en person ved at stille op til 17 ja-nej-spørgsmål. 

En liste (Buzzfeeds gode gamle succes) er også blevet AI-opdateret og har haft kæmpe succes med Midjourney billeder, der forestillede, hvordan Barbies hus ville se ud i samtlige 50 amerikanske stater.

Buzzfeeds brug af AI er et godt eksempel på, hvordan AI kan forstærke evner og særkender, som i forvejen står centralt på et brand.

---

Fire minutter med Pelin Cemile Ata Gottfredsen

Magnus Bjerg sendte i sidste uge stafetten videre til Pelin Cemile Ata Gottfredsen med disse ord:

Det skal Pelin Cemile Ata Gottfredsen. Hun er en af de product managers, som vores branche har allermest brug for. Derfor var vi mange på TV 2, der væltede vores skriveborde, da nyheden om, at Aller havde snuppet hende fra os. Og så er hun sjov. Så jeg glæder mig til at høre hendes perspektiv på mediebranchen og især TV 2, nu hvor hun kan tale frit.

Pelin Cemile Ata Gottfredsen er Product Manager, Aller Media

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg har altid et stort fokus på min ledelsesstil, strategi og på at skabe relevante digitale produkter. 

Det første handler om, hvordan vi motiverer mennesker omkring os. Det andet handler om, hvordan vi præsenterer godt indhold bedst muligt, og skaber vaner og brugeroplevelser, der gør, at brugeren vender tilbage igen og igen. 

Til fælles har de, at det sker igennem det, jeg tror på; at bringe fagligheder i spil, give dem mandat og ikke mindst at eksperimentere i udviklingen og lære løbende. 

Jeg oplever tit, at der er et for stort fokus på det store fem-år-ude-i-fremtiden-mål. Jeg tror i stedet på, at vi skal fokusere mere på at skabe løbende værdi, mens vi strategisk arbejder i en retning, produktvision eller måske et større mål. 

Det er oftest vejen til målet, der er det mest interessante. Jeg synes i hvert fald, at fokus på rejsen er vigtig, hvis man vil være og forblive relevante. Målet har det (heldigvis!) alligevel med at ændre sig i takt med, at vi lærer og bliver klogere. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Med den verden vi lever i, giver legacy medier mig håb. For nogen er det måske et lidt kedeligt svar, men man skal være kritisk på en helt anden måde, end hvis man får sine nyheder via SoMe etc. 

Jeg har dog et håb om, at mediebranchen bliver mere mangfoldig – også på ledelsesgangene. For jeg tror på, at fremtiden kræver det. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

1. Mindre bureaukrati 

2. Fokus på fagligheder og uddannelse 

3. Mere mandat 

Der er virkelig meget bureaukrati i mediebranchen, og jeg forstår det. Det meste af branchen er bygget op omkring hierarki, men det er i mine øjne så ineffektivt og demotiverende. Det skaber ikke ligefrem beslutningsdygtige medarbejdere. Jeg er et utålmodigt menneske, og bureaukrati er noget af det mest utilfredsstillende. 

Hvis man som organisation laver en ændring i organisationen med fokus på produktudvikling og ikke vil betale for dygtige digitale talenter og profiler, kan man ikke blot give en tilfældig medarbejder en ny titel og tro at samme person nu er klædt på til at drive produktudvikling. Det kræver den rette personlighed, gode faglige fællesskaber og mest af alt uddannelse. 

Når du har dygtige mennesker omkring dig, så giv dem mandatet og mulighed for at tage ansvar og vokse. 

Mediebranchen vil gerne betale for en dygtig journalist, et navn, en vært eller lignende. De digitale profiler er også afgørende. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg ser ikke, at der er en specifik branche, mediebranchen skal spejle sig i, men finansverdenen tager den digitale omstilling meget alvorligt, og det gjorde de tidligt. Dengang blandt andet ‘digital transformation’ og ‘agil produktudvikling’ begyndte at være buzzwords.

Min pointe er egentlig, at mange af virksomhederne i finanssektoren for år tilbage ikke blot lavede en organisationsændring. De skabte en hel struktur omkring forandringen og målet for forandringen. Der er ikke en opskrift – det skal vokse sig frem i organisationen. De uddannede medarbejdere, smed dem i reference til direktionen og gav dem fuld mandat. Og så lod de alle i organisationen vide, at de mente det. 

Selvom jeg absolut ingen aktier har i det, skal jeg nævne, at jeg oprindeligt kommer fra finansbranchen.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Det skal Sophie Ruhnau. Sophie er SoMe-redaktør på TV 2 Echo. Hun arbejder i et virkelig relevant spændingsfelt. Hos et traditionelt nyhedsmedie med public service-forpligtelser, hvor hun hver dag – med stor succes – arbejder med digitale produkter og SoMe. 

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Sophie. Hun er klog, nysgerrig og visionær. Jeg glæder mig allerede til at høre hendes tanker om mediebranchen.