Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

AI booster læsetider for svensk medie

Fire minutter med Magnus Bjerg

Udgivet

den

Sådan endte jeg som fascistoid poster boy

Godmorgen og velkommen tilbage fra ferieland..

Det er let nok at finde på fantasifulde opgaver, som den kunstige intelligens kan løse for medierne, men hvad nu hvis der ikke er behov for dem?

Vi skal jo ikke skabe løsninger, bare fordi vi kan og fordi det er let.

Dermed ikke sagt, at den kunstige intelligens ikke skal bruges til eksperimenter. For det skal den. 

Men når den bruges til at løse opgaver, som alligevel skal eller bør løses, bliver kunstig intelligens rigtig interessant og relevant.

Jeg blev derfor glad, da jeg i sommerferien faldt over en artikel, der beskrev, hvordan svenske Aftonbladet har inddraget kunstig intelligens til at udstyre en del af deres artikler med et ultrakort brief, som enten kan fungere som en kvalificeret appetitvækker eller til at destillere historien hurtigt for dem, der har travlt.

Briefet hedder da også Snabbversion hos Aftonbladet.

Tendensen med at udstyre digitale artikler med tre bullet points i toppen har simret længe og dyrkes blandt andre af Business Insider og CNN, som på den måde giver de travle læsere en håndsrækning til at forstå mere på mindre tid.

Når kunstig intelligens bruges til at forstærke en eksisterende tendens, giver det rigtig god mening. 

Samtidig er Aftonbladets snabbversion en user case, der kan betrygge de bekymrede. Dels tager det ikke jobbet fra nogle, at den kunstige intelligens løser en opgave, som Aftonbladet ellers ikke ville afsætte resurser til, og hvad der er næsten endnu bedre, så viser det sig, at de korte briefs faktisk øger læsetiden. Samt at yngre læsere er meget positivt indstillet over for servicen.

Opsummeringer er også et centralt element på den relativt nye nyhedsaggregator Artifact, som drives 100 procent ved hjælp af kunstig intelligens. Hver eneste artikel opsummeres med tre bullet points, som sidder præcist lige i skabet.

Men Artifact går endnu længere. For de tilbyder også læserne, at de med to klik, kan omskrive artiklen:

  • Til et digt
  • Til en version, der er målrettet generation Z
  • Til en version, der er skåret ud i pap, så en fem-årig kan forstå det
  • Til en version, der formidles 100 procent med emojis, hvilket selvfølgeligt er pænt rablende.

At omskrive nyhedshistorier til digte eller rene hieroglyfsamlinger af emojis er selvfølgelig bare skøre ideer, som sker fordi det er let og gratis. Mon ikke det forsvinder ligesom mærkelige elementer fra internettets barndom for længst for er forsvundet, fordi de ikke gav mening.

Men at kunne versionere – let og billigt – har et stort potentiale. Tænk blot, at den samme moderartikel kan læses med lige stort udbytte af ikke bare en målgruppe, men utallige – også på tværs af sprogbarrierer.Måske AI-versionering kan blive de brede omnibusmediers redning og de smalle mediers vækstmotor.

Hermed velkommen til det første nyhedsbrev efter sommerferien.

Jeg håber, du har nydt sommeren, og at vi snart får en god eftersommer. Jeg kan i hvert fald godt bruge lidt mere sol, før det for alvor går løs.

😎Jan


Fire minutter med Magnus Bjerg

Pernille Holbøll sendte før sommerferien stafetten videre til Magnus Bjerg med disse ord:

Magnus Bjerg, den første digitale redaktør på TV 2 News. Magnus er uden sammenligning den bedste digitale kapacitet, jeg kender til, og især hans arbejde med deep fake og konkrete tanker og erfaringer med AI på TV 2, er jeg sikker på at mange vil blive klogere af at læse 4 minutter om.

Magnus Bjerg er Emmy-vinder og digital redaktionschef på TV 2 News. Tidligere Knight Fellow fra MIT.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Ud over vores store reorganisering, så har jeg lige op til sommerferien brugt en del tid på at formulere TV 2 Nyhedernes første retningslinjer for brug af AI. Det er et emne, der har været højt på min agenda, siden jeg boede et år i Boston tilbage i 2018. Men det er først for alvor med ChatGPT og Midjourney, at det er gået op for hele branchen, hvor vigtigt – og potentielt farligt – det her er.

Det er vigtigt for os at sikre den rette balance mellem at passe på vores troværdighed, ophavsret og datasikkerhed samtidig med, at vi kan eksperimentere, lære og udnytte det enorme potentiale i de nye værktøjer. Derfor har vi anlagt en konservativ linje, der helt sikkert skal revideres senere i år. Målet har været at komme gennem sommeren uden en skandale som NRK’s #kabelgate, for vores journalister, grafikere og programmører er allerede begyndt at bruge de her teknologier.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Metoo ramte TV 2 som ingen andre mediearbejdspladser i Danmark, og selvom det er smertefuldt, så har det også vist sig at være noget af det bedste, der er sket for min arbejdsplads. For sammen med oprydningen i sexchikane og -krænkelser, er der blevet taget fat i den hårde tone, som på et tidspunkt gennemsyrede TV 2 Nyhederne. For rigtig mange var de gode gamle dage jo ikke ret fede. For nogen var det helt okay at råbe ad kolleger, hvis de lavede fejl, når det spidsede til. 

Andre mere subtile problemer er først gået op for mig med Metoo-afdækningen og det nye fokus, jeg tror, rigtig mange fik. Jeg har selv hørt og grint af mange af de historier, der gik, uden at stoppe op og tænke over, hvad det var for en kultur, vi arbejdede i. Og hvordan vi talte til hinanden.

Så selvom det har været enormt hårdt for huset, så har det også været en længe tiltrængt udluftning. Jeg tror ikke, at jeg ville have påtaget mig ledelsesansvar, som jeg har nu, hvis ikke TV 2 havde været igennem den kulturforandring, som vi stadig arbejder på. Vi er ikke færdige, men det går klart i den rigtige retning.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vi skal have skabt et hurtigere feedback-loop mellem os og vores brugere.

Det bliver nemlig tydeligere og tydeligere, at det er kvalitet, der skal redde os. En af de bedste ting ved Facebooks falmende kærlighed til nyhedsmedier er, at de mekanismer, der fik ellers højkvalitetsmedier til at sprøjte skrald ud i algoritmen, snart kan være væk. For at få den abonnements- eller login-forretning, som de fleste bevæger sit hen imod, til at fungere, skal du levere den kvalitet, der får danskerne til at vende tilbage igen og igen.

Men spørgsmålet er så, hvad der er kvalitet for lige netop vores seere, læsere eller lyttere. Det er tit ikke det samme, som vi selv tror. Derfor skal vi blive endnu bedre til at lytte til de mange signaler, som vores publikum sender. Det var lidt nemmere på TV2.dk end på News, hvor jeg er nu.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Som journalist har jeg længe brugt principperne bag design- og product thinking, begreber der kommer fra udviklingsafdelingen, der hos os er vokset til flere hundrede udviklere, designere og product managers på få år. Det er ret vildt, hvordan vi som medievirksomhed er lykkedes med at rekruttere så mange vanvittigt dygtige folk.

De arbejder helt naturligt med at teste og efterprøve hypoteser gennem prototyper, interviews og andre metoder, der inddrager vores brugere direkte i arbejdet med at udvikle næste version af vores nyhedsprodukter. Det er vi blevet MARKANT bedre til, siden jeg blev uddannet fra Journalisthøjskolen. Men der er stadig meget potentiale, hvis vi kigger uden for vores egen branche. Lige nu arbejder vi nok stadig for ud fra for meget mavefornemmelse og uklare processer.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Det skal Pelin Cemile Ata Gottfredsen. Hun er en af de product managers, som vores branche har allermest brug for. Derfor var vi mange på TV 2, der væltede vores skriveborde, da nyheden om, at Aller havde snuppet hende fra os. Og så er hun sjov. Så jeg glæder mig til at høre hendes perspektiv på mediebranchen og især TV 2, nu hvor hun kan tale frit.

Læs også