To supertips for nyhedsbreve, som jeg sjældent følger

Det er mindre end en uge siden, jeg holdt mit halvårlige nyhedsbrevskursus og endnu engang hørte jeg mig selv prædike to vigtige take aways. 

To supertips, som jeg flovt indrømmer, at jeg ikke selv følger. Så nu vil jeg slå to fluer med et smæk og rette op på begge.

Her er to gode råd, som jeg ikke selv har fundet på, men som jeg konstatere, at andre dyrker med stor succes:

Dessert. Alle gode måltider slutter med en god dessert, som man kan se frem til. Et nyhedsbrev er som et måltid, og derfor skal der være noget godt og let i bunden. Ligesom en avis med en bagside.

For nogle vil nyhedsbrevets dessert blive begyndelsen og for andre blot det sidste punktum. Men en relevant dessert skaber genkendelighed og sender læserne – dig – videre i en god stemning eller med en ny erkendelse.

Desserten kan for eksempel være ugens citat, en satiretegning, ugens tweet eller Linkedin-opslag, et fun fact, eller tusinde andre ideer.

Spørgsmålet er bare, hvad den helt rigtige dessert er for dette nyhedsbrev?

Og dermed er vi fremme ved det andet take away, som jeg er lidt bedre til, men burde være langt bedre til. Nemlig at spørge og lytte.

Interaktion i et nyhedsbrev er en no brainer med så mange fordele, at de mulige ulemper i de fleste tilfælde ligner en billig omkostning.

For det første sendes de fleste nyhedsbreve til interesserede, kreative, begavede og vidende mennesker, som per definition er målgruppen, så hvorfor ikke inddrage dem?

Det gælder i særklasse dig og de andre knap 4.000 gode mennesker, som uge efter uge åbner mit nyhedsbrev. Hvis ikke jeg var interesseret i at høre dine tanker (når du skal høre mine) burde jeg sendes direkte ned i det i klamme spamfilter.

Så interaktion kan indlysende skabe bedre og mere relevante nyhedsbreve. Men det kan mere end det. Det kan nemlig også holde nyhedsbrevet ude af spamfiltrene. 

Når nyhedsbrevet besvares sender det nemlig et kraftigt signal til spamfiltrene om, at der er tale om en dialog med samtykke. Hvilket er præcis det modsatte af spam.

Så alene ud fra et spam-perspektiv, er det en god ide at skabe interaktion. Men ud fra et ønske om at nyhedsbrevet skal være et nyttigt organ, vejer argumentet mindst lige så tungt.

Fun fact: Et nyhedsbrev som amerikanske Morning Brew modtager hver dag over 500 besvarelser, som hver og en får et individuelt svar. Er det omkostningstungt? Ja. Kan det betale sig? Ja.

Interaktion er ikke helt fremmed for mig, og gudskelov er der ofte folk, der skriver til mig helt uden opfordring. Men nu vil gerne have din hjælp til at finde dette nyhedsbrevs helt egen dessert.

Har du set gode eksempler andre steder? Hvad kunne blive den perfekte dessert i dette nyhedsbrev?

Tænk over det og klik besvar og hjælp mig med at skrive et bedre nyhedsbrev.

Og lad os så komme i gang med resten af nyhedsbrevet – god læselyst

Jan

Er du på Folkemøde?

Det er jeg, og her er mit foreløbige personlige program:

Torsdag

12:00 Hvordan får vi styr på kunstig intelligens?

12:45 Virker sociale medier for politikere – i og udenfor valg?

14:00 Østergaards salon LIVE

15:00 Er teknologi med til at ødelægge demokratiet?

16:15 Mette Frederiksen i samtale med Rune Lykkeberg

16:15 Er medierne for os alle eller kun eliten?

18:30 Uddeling af Lukkethedsprisen hos Dansk Journalistforbund

Fredag

10:00 Podcast – en direkte kanal til de unge

12:00 Hvordan ser vi fremtidens medier?

12:30 Nyhedsåret med Anders Krab-Johansen og chefredaktørerne i Berlingske Media

15:45 Har medierne et særligt ansvar overfor minoriteter på SoMe?

16:30 Menneske- eller maskine-quiz

17:00 Woke – er det wauw eller væmmeligt?

18:25 Er ChatGPT gift for Danmarks kreative ressource?

Lørdag

11:00 Skæld ud på Berlingske

12:30 Demokratisk kontrol med tech-giganterne

Folkemødet har flere end 2800 events og jeg kommer med sikkerhed til at tumle ind i en masse andet spændende, som ikke nødvendigvis handler om mit eget fag. Og jeg har garanteret også overset nogle vildt vigtige events i dette program. 

Men sådan er det at leve i overflod af inputs.

Kun 19% har prøvet ChatGPT

Der er dage, hvor man tænker, at hele verden er hoppet på ChatGPT, men reelt er det kun 19 procent, der overhovedet har prøvet den fantastiske platform.

Det noterer Morgan Stanley, der har interviewet 2.000 amerikanere. Dermed er tallet ikke repræsentativt for Danmark, og jeg kan både finde på argumenter for, at danskere skulle ligge højere og lavere end amerikanerne.

Men en sikker pointe på baggrund af undersøgelsen, må være, at hvis du bruger ChatGPT regelmæssigt – og det bør du – så er du fortsat firstmover!

Fire minutter med Tor Nørretranders

Foto: Andreas Bergmann

Poul Nesgaard sendte i sidste uge stafetten videre til Tor Nørretranders med disse ord:

Tor Nørretranders. Han har gennem hele sit forfatterskab og mediearbejde gjort os klogere på de udfordringer, vi står overfor som menneskehed! 

Tor Nørretranders er forfatter og har skrevet et utal af bøger. Blandt andre bestsellerne ”Mærk verden”, ”Det generøse menneske” og senest ”Hul igennem”. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

En bog om ærefrygt og visdom, “Hul igennem”, som lige er udkommet, og en bog om kvanteverdensbilledet, “I syv sind”, som udkommer til efteråret. Prøver at forstå hvordan vi har hul igennem til verden og hvorfor vi har så svært ved at erkende hvordan verden og vi selv har det. At skrive for en bred kreds gør det dejligt nødvendigt at fordøje stoffet og tænke klart. Det lærer jeg meget af.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

De medier, der prøver at fastholde omtanke og refleksion, såsom aviserne Information og Weekendavisen, og de netmedier, der leverer meget velforberedt og personligt præget indhold, såsom TED talks. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Ikke mere click-bait fokus. Mange mediehuses netsider bliver ulæselige, fordi de søger opmærksomhed for enhver pris. Nyhedscyklen er blevet så forceret, at det knap er værd at følge med. 

Færre mellemledere og flere med noget på hjerte. Lad den gode historie vokse i stedet for at der skal sidde en eller anden og koncepte den. Verden er mere interessant end selv den dygtigste chef kan regne sig frem til. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher? 

I sidste ende handler det om at bevare sin relation til kunderne. Det er ikke nok at skabe den. Hvis man ser ned på sine kunder, mister man dem i længden. Menneskers nysgerrighed og behov er noget man kan lære af.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jørgen Steen Nielsen på Information har i årtier leveret tankevækkende, grundig, søgende og bekymringsvækkende dækning af miljø- og klimastoffet og meget andet vigtigt. Han er en klippe i det flagrende medielandskab og har et sikkert øje for proportioner.