AI truer clickbait-økonomi

..Vi gør det, fordi det virker…

Sådan lyder forklaringen igen og igen fra medier, der clickbaiter eller bruger de lidt mere uskyldige rubrikker med tilbageholdte oplysninger.

Men rubrikkerne, der i dag maksimerer klikkene, som fører til flere annoncevisninger eller mulige konverteringer til abonnementer, er nu truet af simple AI-løsninger, der kan trylle de mystiske rubrikker om til informerende rubrikker.

Hvis du for eksempel er træt af “Nu truer Putin – kritisk” eller “Nu er det slut”, kan du installere Chromeudvidelsen Unbait og på under et sekund bliver EB-rubrikkerne ændret til de centrale oplysninger, der rent faktisk gemmer sig bag de slørede rubrikker.

Unbait virker p.t. kun på Chrome-browseren og kun mod Ekstra Bladet, B.T. og tv2.dk, men på sigt er det let at forestille sig tjenesten brede sig. 

For teknikken er supersimpel og ingen, som i absolut ingen nyhedsbruger, vil nogensinde savne den nuværende rubrikkultur, der spilder brugernes tid.

Målet med tilbageholdte informationer er jo fuldstændigt utilsløret at lokke brugerne til at klikke på noget, som de måske ikke ellers ville have klikket på. 

Hvor megen ekstra trafik, det skaber, er formentligt forretningshemmeligheder. Men når selv abonnementsmedier praktiserer den særlige rubrikkultur mod deres betalende abonnenter, må det antages, at være særdeles effektivt.

Muligheden for at AI kan sabotere den særlige clickbaitøkonomi, må derfor modtages med alvorlig bekymring hos de medier, der har gjort sig afhængige af gådefulde rubrikker. 

Og hvis nogle skulle klynge sig til håbet om at Chrome-udvidelsen Unbait bare er en enlig svale, så tager de fejl. Teknikken er nemlig så enkel og ideen så god, at fænomenet allerede er ved at brede sig.

For eksempel oplyser den nye AI-drevne nyhedsaggregator Artifact, der er skabt af to af Instagrams oprindelige stiftere, at de omskriver clickbait-rubrikker til dækkende rubrikker.

Da AI-bølgen begyndte at rejse sig i begyndelsen af året, spåede jeg, at det ville skabe forandringer, som var umulige at gætte sig til, fordi det afgørende ikke er teknikken, men derimod kreativiteten til at bruge den på uforudsete måder.

Unbait er et eksempel på uforudset potentiel disruption.

Hermed videre til resten af nyhedsbrevet – god læselyst

Jan

---

Hvert femte medie har retningslinjer for AI

De fleste medier er i øjeblikket optaget af, hvordan de bedst kan anvende AI i deres produktion, og hvordan de kan gøre det ansvarligt.

Men kun få medier er indtil videre kommet i hus med egentlige strategier og retningslinjer. 

Ifølge en ny undersøgelse fra WAN-IFRA blandt kun 102 mediefolk verden over, er det kun hvert femte medie, der har udviklet egentlige retningslinjer.

Reelt er andelen nok meget lavere. Samme undersøgelse nævner, at 200 deltagere ved en nylig afholdt konference i WAN-IFRA-regi blev bedt om at række hånden op, hvis deres medie havde retningslinjer.

Kun 4-5 hænder kom i vejret.

Undersøgelsen viser også, at mediernes største bekymring ved AI er, hvis den skaber forkerte eller misvisende oplysninger, at AI især anvendes til tekstforbedringer som for eksempel sammendrag og at det især er ledelserne og et mindretal af medarbejdere, der driver udviklingen.

PressGazette har taget temperaturen på 12 internationale medier, men heller ikke her, er reningslinjerne udbredte. 

Mit gæt er, at konsensus bliver, at AI kun sjældent må blive anvendt som slutprodukt og at når det sker, skal et menneske godkende før publicering. Det kaldes human in the loop, og det udtryk kan du ligeså godt vænne dig til.

Deklaration vil også være standard, omend det vil blive gradbøjet, hvis AI blot har bidraget med en mindre del af arbejdet.

---

AP lancerer AI-søgning

Mens mediebranchen med god grund, er bekymret for, hvad ny AI-dreven chatsøgekultur vil betyde for mediernes søgetrafik, har AP netop lanceret en AI-drevet søgefunktion.

Søgefunktionen kan søge frit og agilt i hele APs arkiv og navigere frit rundt uden at være afhængig af tags eller manglende tags.

Jeg har afprøvet og er ikke imponeret, men mon ikke den hurtigt udvikles til at blive bedre.

Til gengæld virker det som en god pointe, at medier opper deres søgefunktioner med AI og måske endda chatbaseret søgninger, som et modsvar til den bevægelse, der lige er rettet mod søgninger med ChatGPT, Bing eller Google Bard.

---

Fire minutter med Poul Nesgaard

Clement Kjersgaard sendte i sidste uge stafetten videre til Poul Nesgaard med disse ord:

Poul Nesgaard, da. Hvem ellers?

Poul Nesgaard er næstformand Det Danske Filminstitut, tidligere rektor For Den Danske Filmskole og for mange kendt som den drivende kraft i DRs succesfulde ungdomstv i 1980’erne.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg forbereder et foredrag om det administrative sprog. Et magtfuldt sprog, der som en invasiv art har erobret snart sagt alle hjørner af samfundet, institutionelt, politisk og sågar også inden for kunstens verden. 

Menneskeheden har udviklet sig til en form for myretue, hvor hvert enkelt individ er uløseligt forbundet med verdenssamfundet, ja så forbundet, at meget få vil kunne overleve en enkelt dag uden dette fællesskab. På den ene side et stærkt fællesskab, der har gjort os til verdens hersker, på den anden side, et fællesskab der har gjort os til den største trussel mod os selv. 

Den sproglige mangfoldighed længe leve, for den repræsenterer livet uden for den administrative tankeverden.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Hvert menneske råder over et værdifuldt blik på verden, et blik der fortæller noget om den rigdom og afmagt som menneskelivet repræsenterer. Jeg hylder dem som giver denne mangfoldighed af stemmer en plads, for det er demokratiets grundforudsætning.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Som næstformand i DFI, må jeg erkende, at vi skal være ganske skarpe på den internationale udvikling der foregår i disse år. Streamingtjenesterne erobrer de store fortællinger ved hjælp af store økonomiske muskler og algoritmer, og de kræfter der slippes løs der, kan let udradere de danske fortællinger, som er så afgørende for vores selvforståelse.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Tor Nørretranders. Han har gennem hele sit forfatterskab og mediearbejde gjort os klogere på de udfordringer, vi står overfor som menneskehed!