Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Hvis ikke medierne serverer fast news gør nogle andre det

Hvis ikke medierne serverer fast news gør nogle andre det

Fire minutter med Anne Kirstine Cramon

Udgivet

den

Danske medier jagter desperat klik på Facebook

Giv mig nyheder, klæd mig på, oplys mig – men gør det let og hurtigt. Jeg har travlt og hvert sekund er vigtigt for mig.

Det med sekunderne er måske lige til den fedtede side, men moderne mediebrugere gider ikke noget pis, og hvis vi kan spare tid, er vi lykkelige. Især hvis det kan ske på en måde, hvor tidsbesparelsen ikke overskygges af alt for store værditab i form af manglende oplysning.

Tid er et reelt og meget kritisk konkurrenceparameter og derfor er det i 2023 en pligtopgave for mange medier at udvikle metoder, der kan spare deres brugeres tid.

Om det sker ved at gøre nyhederne lettere at indtage i en fart, eller ved for eksempel at formatere dem til lyd, så man kan lave andre ting samtidigt, er et spørgsmål om temperament.

Men som udgiver er man nødt til at imødekomme brugernes tralvhed.

Tal fra de 50 største amerikanske medier viser, at det gennemsnitlige besøg fra en læser er faldet fra 2,59 minutter i 2014 til 1,82 i 2020. Altså næsten en halvering af tidsforbruget.

Hvis ikke medierne selv adresserer udfordringen, gør andre det for dem. 

Jeg blev derfor på ingen måde overrasket, da jeg i denne uge via Digital Ugerevy opdagede, at en ny app med navnet Artifact lige præcis omfavner udfordringen og sparer brugerne for en masse tid.

Artifact, der er udviklet af nogle af grundlæggerne af Instagram, er en personlig nyhedsaggregator, der tilbyder brugerne et personaliseret mix af relevante nyheder. Det er der som sådan ikke noget nyt og originalt i.

Det nye er, at brugerne kan vælge at få nyhederne destilleret til tre bullet points før de enten beslutter at bruge tid på historien eller nøjes med indsigten fra de tre bullet points.

Opsummeringen sker selvfølgelig ved hjælp af kunstig intelligens og featuren er en af de allerlavest hængende frugter for enhver, der kaster sig ud i at bruge for eksempel ChatGPT.

Ideen med at opsummere kort kendes også fra for eksempel Insider, der som standard indleder alle artikler med tre bullet points. 

Norske Aftenposten forkæler også betalende abonnenter med sammendrag i punktform i deres app. 

Og danske Mandag Morgen koger dagligt en længere artikel ned til to mobilskærmbilleder til deres betalende abonnenter.

At stille sig på brugernes side og anerkende deres travlhed er ikke et knæfald for et overfladisk nyhedsbillede. Tværtimod er det et greb, som giver flere mulighed for at forholde sig til essensen af vores nyheder.

I nogle tilfælde vil vi nøjes med de tre pointer og i andre tilfælde vil vi på et oplyst grundlag vælge at bruge tid på at læse den bagvedliggende artikel.

Uanset udfaldet er vi som mediebrugere blevet serviceret respektfuldt med ægte nyhedsvitaminer og medierne har været tro mod deres kerneopgave: At oplyse og informere uden at spilde nogens dyrebar tid.

I respekt for din (og min) dyrebare tid vil gøre kort proces med denne uges nyhedsbrev. 

Men husk at læse Fire minutter med Anne Kirstine Cramon – og nyd Store Bededag i morgen. Det er formentlig den sidste i dit liv.

Jan


Fire minutter med Anne Kirstine Cramon

Foto: Thomas Fryd

Cecilie Lange sendte i sidste uge stafetten videre til Anne Kirstine Cramon med disse ord:

Jeg sender stafetten videre til en person, som både er min veninde og et forbillede. Jeg ved allerede, at jeg kommer til at grine af hendes ord. Jeg ved også, jeg får øje på noget, jeg ikke havde set før. Hun fungerer som en slags skarp, feministisk tættekam. Hun taler og skriver for dem, vi lige havde glemt. Dem, der ikke fik sagt fra. De kvinder, der larmer og er uopdragne. Hun er en slags Venus Breeze for vores kvindekampshelligdage. Ordet er dit, eminente Anne Kirstine Cramon.

Anne Kirstine Cramon er podcastvært på Slottet & Sumpen på BT, klummeskribent og kommunikationsrådgiver.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Noget, jeg i hvert fald spekulerer meget over, er forholdet mellem presse og offentlighed og de gnidninger, der tit opstår. Jeg bliver voldsomt irriteret, når pressen får skældud for at stille ellers relevante spørgsmål til magthavere. 

Et eksempel er, da BTs Tine Toft får læst og påskrevet af Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen, da hun på et pressemøde drister sig til at spørge ind til Jon Stephensen. For når den her type spørgsmål kommer til pressemøder, er det jo ofte fordi, der ikke har været andre muligheder for at stille dem. 

Vi så det også, da pressen fik kollektiv skældud af danskerne efter Politiets pressemøde om, at den 32-årige Korsørmand også er sigtet for bl.a. Emilie Meng-sagen. Her er det som om, alle allerede har glemt, at hele forløbet med efterforskningen af Emilie Mengs forsvinden og mord var og er en skandale – måske endda en af de største skandaler i nyere dansk kriminalhistorie. Selvfølgelig skal pressen spørge kritisk ind til det. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg synes, det er rart, at vi ikke længere taler om, at nyheder skal være positive og konstruktive og alt muligt andet pølsesnak. Verden er grum, så nyhederne bliver altså derefter. Punktum. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Nogle gange bør mediebranchen også være lidt kritiske overfor sig selv, og nogle gange skal mediebranchen måske lige indse, at mediebranchen selv ikke er verdens navle. Det blev helt omsonst at se, hvor meget fokus en varslet fyringsrunde på TV2 fik sammenlignet med, når det handler om arbejdspladser, hvor almindelige dødelige arbejder. På den måde er mediebranchen bare én stor fætter kusine-fest, og det der rundhyl kan godt blive en tand for meget. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Mediebranchen skal nogle gange lære at slappe lidt af. Jeg ved ikke, hvilken branche, de kan lære det af – måske brancheforeningen for tibetanske munke. Men det er så uklædeligt, når der bliver pisket historier op om lagkagepersoner og dragshows på biblioteker på et meget smalt grundlag. Historier, som ikke rigtig ér historier, men som bliver det ved mediebranchens mellemkomst og hvor resultatet bliver, at en marginaliseret gruppe af mennesker får en masse boomer-skæld ud, som de slet ikke er berettiget til. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne høre fra Morten Reimar. Jeg ved, at han er på barselsorlov med sit nyfødte barn, så det er kun passende at forstyrre ham netop nu. Og så synes jeg, Morten er en vanvittigt dygtig forfatter, formidler og analytiker med et helt eminent og lidt skævt blik for detaljen.

Læs også