❤️Sådan får du læserne til at elske dig

På min vej rundt i byen støder jeg en gang imellem på bogskabe, som nogen har sat frem, så andre får mulighed for at læse deres aflagte bøger.

Jeg får hver gang en positiv følelse og tænker, at det er nogle utroligt sympatiske mennesker, der står bag. 

Når jeg skriver det her i nyhedsbrevet, er det fordi jeg i denne uge – med et års forsinkelse – har opdaget, at Føljeton har drevet deres egen form for bogskab. 

Det har foreløbig givet omkring 1.000 mennesker mulighed for at låne en bog gratis og andre tusinder er stødt på projektet og fået de samme positive tanker om Føljeton, som jeg får om personerne bag de fysiske bogskabe i gadebilledet.

Føljeton lancerede Føljetons Folkebibliotek med en læseanbefaling fra Emma Holten, som anbefalede 16 af sine favoritbøger under overskriften “Feministisk fantasi og virkelighed”. Herefter indkøbte Føljeton et mindre lager af bøgerne og oprettede et system, så interesserede kunne skrive sig op til en af bøgerne.

Når en læser var færdig med en bog, blev den sendt videre til den næste på listen. 

Selvom projektet gav en del udgifter og logistiske udfordringer for Føljeton, er de nu ved at gøre klar til en ny sæson.

Tanken om at medier kan gøre sig nyttige (og likeable) på andre måder, end ved at producere kvalitetsjournalistik, er oplagt. 

Uanset hvilken type medie, man er, står man altid centralt placeret i en gruppe af mennesker med mange fællestræk, og det giver unikke muligheder for at tilbyde hjælp og tjenester til andet end nyheder.

Det kan være lokalmediet, der i real time informerer om dagens billigste benzin, modebladet der organiserer tøjbytte, nichemediet der udveksler erfaringer og kontaktinfo blandt læserne eller det landsdækkende medie, der organiserer bogklubber og anbefalinger fra læserne eller formidler lektiehjælp fra ældre abonnenter til yngre abonnenters børn.

Ideelt set skal ideen flugte med mediets brand og raison d’etre, men selv uden det ekstra sukker, er der gode muligheder for at udtænke tjenester, som både gør nytte og bidrager til, at alle opbygger mere positive og sympatiske konnotationer til mediet end dem, der normalt skabes af nyheder på godt og ondt.

God torsdag og læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

---

Bloomberg lancerer egen AI

Mens medier verdens over har travlt med at overveje, hvordan de kan integrere ChatGPT i deres workflows, har mediehuset Bloomberg udviklet deres egen gigant af en GPT-model, BloombergGPT.

GPT står for Generative Pre-trained Transformer.

Styrken ved Bloombergs nye GPT er, at den er trænet på over 40 års data fra Bloomberg selv. Den vil derfor kunne hjælpe journalister og Bloombergs finansielle kunder med dybdegående analyser af alle tænkelige finansielle forhold.

Forestil dig en klæbehjerne, der er ligeglad med, om du spørger ind til en virksomheds nøgletal hen over tre årtier, eller om du beder om at sammenligne en investering i en bestemt aktie med en bred investering fordelt over fem forskellige brancher i 40 forskellige lande.

BloombergGPT er også interessant, fordi lanceringen måske varsler en mere fragmenteret udvikling, hvor det ikke er ChatGPT, Microsoft og Google, der dominerer alt.

---

Nu runder vi overskrift nummer 18.000

Siden vi før påske lancerede overskriftsgeneratoren, har den læst 1750 artikler og foreslået ti overskrifter til hver af dem – i alt 17.500.

Jeg påstår ikke, at alle overskrifter sidder lige i skabet, men det er heller ikke intentionen. Håbet er, at der altid er mindst en af de ti, som enten er brugbar eller inspirerer til en videre ideudvikling.

Hvis ikke du har prøvet den endnu, så gør det i dag. 

På få sekunder får du 10 forslag til overskrifter til en hvilket som helst artikel. 

Du fodrer generatoren med din artikel, vælger om overskriften skal være lang, kort eller mellem, om den skal informere eller skabe trafik og hvilken tone den skal have.

Overskriftsgeneratoren er bygget af Valdemar Osted ved hjælp af en api-forbindelse til GPT, der også er motorkraften i ChatGPT.

---

Podcast med video trender

Hvis du forbinder podcast med noget, der kun foregår i dine ører, er du måske en del af et kommende mindretal. 

I hvert fald har podcastproducenter succes med at tilføre video, og flere amerikanske undersøgelser viser, at forbrugerne foretrækker podcast med video fremfor ren audio.

• Ifølge Morning Consult foretrækker 46% af podcast-lytterne at forbruge dem med video, sammenlignet med 42%, der siger, at de hellere vil lytte uden video.
• En anden undersøgelse konkluderer, at podcasts, der kan ses, tiltrækker flere nye podcast-lyttere – dem, der opdager podcasts for første gang.

Sidstnævnte forhold skyldes utvivlsomt Youtubes store rækkevidde og stærke algoritme. Men det tæller jo også med.

I en artikel hos NiemanLab fortæller flere medier, hvordan deres podcast på Youtube performer langt bedre end deres traditionelle lytte-kun-podcast.

---

Fire minutter med Sofie Sytnik

Helin Erdim sendte før påske stafetten videre til Sofie Sytnik med disse ord: 

Når vi taber vores ting, finder vi dem for hinanden. Hun ved, at jeg stadig har høretelefoner med ledninger ligesom hende selv, så når de bliver væk fra mig, finder hun dem til mig. Jeg kender hendes halskæder og deres motiver, så når hun taber dem, finder jeg dem til hende. Vi er kollegaer, men hun er også intuitionens gudinde og sender omsorg ud i din radio hver dag. Hun er en hel generations insisteren på, at følsomhed er en styrke.

Hvis du bliver væk, kan hun nok finde og returnere dig. Hvis jeg havde en gifteklar søn, skulle hun arrangeres væk til ham, men for nu må hun nøjes med min og jeres kærlighed. Sofie Sytnik er radiovært på P3 programmet ’De 17%’ og stafettens nye ejerkvinde.

Sofie Sytnik er radiovært på “De 17%”, der sendes 14-16 man-tors på P3. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Impostor-syndrom, overdrevet taknemlighed, mindreværdskomplekser, kæmpe optur, glæde, grin, gråd. 

De fleste dage føler jeg mig som verdens heldigste menneske, fordi jeg hver dag står op og tager på arbejde, med det formål at sprede glæde. Tænk engang, at få lov at opmåle sin arbejdsdag i grin og ikke tal på en bundlinje. Andre dage fatter jeg ikke, at jeg frivilligt har valgt et arbejde, hvor så mange mennesker potentielt kan se mig fejle… live. 

Men jeg er ved at lære mig selv, at jeg stadig er god nok, selvom jeg kan fejle brutalt. Det er nok en lektie, livet havde fundet en måde at give mig på uanset om jeg var blevet radiovært eller ej. Men det her job har godt nok fremskyndet processen, og ved i hvad, jeg er All in for the ride.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
I undergrunden ulmer der lige nu en insisteren på anerkendelsen af den feminine energi vi allesammen har i os, som en styrke og ikke en svaghed. 

I folkeskolen blev jeg kaldt tudemarie af min klasselærer, i mit arbejde er jeg gentagende gange blevet fortalt, at jeg fniser for meget, og jeg har altid fået at vide, at jeg ikke ville komme nogen vegne, med albuer så bløde som smør. Men det passede ikke. For jeg er kommet ret langt, og ingen er kommet til skade på den vej endnu. 

Samtidig er det jeg får mest respons på i mit arbejde, netop når jeg både griner og græder. For sandheden er jo, at det gør vi alle sammen.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
På den tid jeg har arbejdet på P3 er vi gået fra at have uhyggelig mange stresssygemeldinger til at have et kæmpe fokus på trivsel og mentalt helbred. Det var et skift der kom til med vores daværende chef Søren Bygbjerg, hvor vi blandt andet fik ansat landets første Digital Chikane Officer, Qasam Ijaz (ja, det er lige så sejt som det lyder.) 

Jeg håber at dette fokus fortsat forbliver en prioritet. Når man er ansat til at underholde og være godt selskab, er det bare en hel del nemmere, hvis man selv har det godt samtidig. Så det virker da egentlig også som en win win.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Jeg har altid tænkt at højskolelærere har det ret chilleren. Måske vi kunne lære lidt af dem. At lave noget vi brænder for mens vi hygger os med det, og ikke tager os selv alt for alvorligt… måske endda spille i et garageband ved siden af eller sådan noget.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Den største grund til at jeg kan stå i radioen og frit få lov til at grine og græde, er fordi jeg står på skuldrene af nogle kæmper. De slag, de kvindelige værter før mig har taget alene for at være deres køn, knuser mit hjerte. Men jeg kan ikke takke jer nok for, at I blev stående, for det er jeres skyld, at det er blevet lidt lettere for mig, og dem der kommer efter mig. 

Jeg træder i mange store fodspor på P3; Line Kirsten, Maria Fantino, Sara Bro, Jojo, Sara Frost og mange flere! Men af alle dem går stafetten videre til Kathrine Abrahamsen, fordi hun oven i alt det har gjort noget af det modigste, jeg har set nogen gøre i mediebranchen, nemlig at sige fra.