• Danske betalingsmure skal granskes
• ChatGPT forbedrede TV2Fyns overskrifter
• Fire minutter med Stine Rosenfeldt Bjerregaard
• New York Times’ succespodcast får lillesøster
Spørgsmålet er urimeligt, taktløst og præmaturt mindre end 24 timer efter verden blev præsenteret for GPT-4. Den banebrydende opgradering af GPT-3, som mange lærte at kende via ChatGPT for kun få måneder siden.
Men udviklingen, der går med lysets hast, er en realitet og selvom de færreste endnu ikke har vænnet sig til ChatGPT, så er det nu et livsvilkår, at teknologien udvikles hurtigere end nogen ved deres fulde fem kunne forestille sig for bare ganske kort tid siden.
Har du tendens til at føle angst overfor ny teknologi eller nye arbejdsprocesser, er det måske nu, du mærker små sitrende stik af panik.
Her er jo ikke tale om high tech, der er gemt væk i et laboratorium i Schweitz. Nej, den kunstige intelligens er lige foran os som lettilgængelige værktøjer, som vi alle kommer til at skulle samarbejde tæt med i det daglige. Det gælder i arbejdslivet og i fritiden
Lige nu hedder vores personlige håndværktøj ChatGPT, og efter det blev forstærket med mere motorkraft fra GPT-4 tirsdag eftermiddag, er der tale om et bæst af en gamechanger.
Hvis GPT-3 med fuld rimelighed kunne beskrives som mindblowing, er GPT-4 decideret mindexploding.
Men det gode er, at ingen, som i ingen, skal være superbrugere i ChatGPT.
Den tid, hvor nogle tog det store kørekort i Word eller Outlook for at mestre alle finesserne, er afløst af en nutid, hvor vi dybest set bare skal lære at kommunikere med vores kunstige intelligens.
Og vi skal acceptere, at vi bruger en lige så lille brøkdel af kapaciteten, som vi gør af mulighederne på vores smartphones. Det holder vel heller ikke nogen vågne om natten.
Kunsten er at samarbejde med de nye værktøjer på samme måde, som mennesker samarbejder med mennesker. Jo, bedre vi kan kommunikere og forklare, hvad vi vil, jo bedre kan vores kolleger/ChatGPT spille ind.
ChatGPT og andre AI-værktøjer er de kolleger, der aldrig giver op og som har ubegrænset potentiale. Uanset om du får hjælp til ensidigt gentaget arbejde eller bidrag til kreativ og kompleks udvikling på højt niveau, er AI den superkraft, der kan forstærke det, du allerede er god til.
Derfor er AI en no brainer for de fleste. Det gælder uanset om du skal have 20 ideer til din næste podcast, skal omskrive din artikel, så den bliver sarkastisk eller mere overbevisende eller bare har brug for at få lagt en kostplan udelukkende bestående af blå madvarer.
Hvornår GPT-5 rent faktisk kommer er fuldstændigt ligegyldigt. Realistisk set, går der nok mindst et år og indtil da, er der rigeligt at kaste sig over af potentialer og udfordringer skabt af GPT-4.
Hvis ikke du allerede er begyndt at lege med ChatGPT, er det et godt tidspunkt at begynde. Du opretter en gratis profil her og så er du i gang. Og husk, jo bedre din instruks til den kunstige intelligens er, jo bedre bliver dens arbejde for dig.
God fornøjelse med AI og god læselyst med resten af nyhedsbrevet, som også i denne uge er skrevet med håndkraft og en smule assistance fra ChatGPT.
Hele 59 procent højere click through rate var resultatet, da TV2 Fyn i en periode på tre uger brugte ChatGPT til at udtænke alternative overskrifter.
Redaktionen fik ChatGPT til at udvikle to alternative overskrifter til hver artikel og sammen med den originale menneskeudtænkte overskrift, blev overskrifterne testet i såkaldte a/b-test.
I opgørelsen over, hvilke overskrifter, der vandt hver artikels a/b-test, kom ChatGPT ud som en vinder med flest klik i 46 procent af artiklerne. De menneskeskabte overskrifter vandt i 24 procent af tilfældene og i 14 procent var testen så tæt, at der ikke var nogen vinder.
Fordelt over de tre ugers test gav det en samlet forøgelse af click-through rate på 59 procent. Altså næsten 60 procent flere klik til TV2 Fyns artikler, skriver deres digitale redaktion i en blog.
—
Dette nyhedsbrev har også i en længere periode brugt ChatGPT til at producere alternative emnefelter, som konkurrerede med mine egne originale emnefelter i a/b-test. Her var resultatet nogenlunde 50/50.
Eksperimentet i nyhedsbrevet er afsluttet fordi a/b-test af andre årsager ikke giver så god mening. (problemet er, at gruppen af modtagere, der udsættes for testen klokken 6 om morgenen ikke er repræsentative for majoriteten, der først åbner nyhedsbrevet senere.
Et forskningsprojekt mellem Roskilde Universitet, DMJX og Aarhus Universitet skal kortlægge hvilket indhold danske nyhedsmedier lægger bag bag betalingsmurene, hvad de redaktionelle overvejelser er og hvordan betalingsmurene fungerer som forretningsmodel.
Resultaterne vil indgå i Kulturministeriets rapport “Mediernes udvikling i Danmark”.
New York Times er, i følge Axios, i fuld sving med at udvikle en ny, kort, daglig nyhedspodcast kaldet “The Headlines”.
Den er målrettet til lyttere, der ønsker en kortere nyhedsoplevelse end succespodcasten “The Daily”.
Planen er, at The Headlines skal trække på avisens journalister fra hele kloden og skal opdatere lytterne om dagens største globale overskrifter.
Tanken om en kort nyhedspodcast skriver sig ind i en generel tendens, hvor flere og flere nyhedsmedier anerkender, at brugerne har travlt og derfor nogle gange har brug for at blive serviceret i en fart.
Reuters lancerede i sidste uge en ny daglig, 10-minutters verdensnyhedspodcast, og Washington Post har udviklet “The 7” podcast oven på deres ultrakortfattede nyhedsbrev med samme navn. Brugerløftet er, at de får de vigtigste nyheder på maksimalt syv minutter om dagen.
Tendensen med at lave nyhedsprodukter der imødekommer brugernes travlhed var også en af de ti tendenser, jeg pegede på i årets tendensrapport.
ChatGPT og andre lettilgængelige AI-værktøjer forandrer dit arbejdsliv, og det er nu, du skal køre dine første kilometre.
Jan Birkemose fra Medietrends leder en intens, sjov og lærerig 2-dages workshop, hvor du bliver trænet og inspireret til at bruge ChatGPT til alle dine arbejdsopgaver.
Fire minutter med Stine Rosenfeldt Bjerregaard
Jacob Ege Hinchely sendte i sidste uge stafetten videre til Stine Rosenfeldt Bjerregaard med ordene:
Fordi hun er en goddamn delight at sende radio med; givende, medfølende, sjov og spontan. På mange måder en radioværts drøm. Og jeg føler ikke, at nok mennesker respecognizer hendes talent. Hun er også en dygtig forfatter og instruktør.
Stine Rosenfeldt Bjerregaard er manusforfatter, skuespiller og radiovært.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
For tiden, og altid, arbejder jeg på at lære at multitaske, da jeg som manusforfatter oftest er på flere projekter af gangen. En af de største udfordringer for mig er holde mentalt fri og kun arbejde i forhold til, hvad lønnen er. Det er ikke lykkedes mig endnu, da angsten for arbejdsløshed altid lurer eller et “nej tak” fra de højere magter (konsulenterne og redaktørerne) der som regel forventer mere end, hvad de betaler for. Der hjælper det heldigvis at have to dejlige børn, der skal hentes og suger mig ud i virkeligheden igen.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Mange, heldigvis. Jeg synes der er så meget nyt talent på vej fra de forskellige filmskoler og medieskoler. Derudover er det vidunderligt at se, hvordan folk, som for eksempel Sara Bro og Jeanett Albeck, der længe har været i branchen, bliver ved med at udfordre mediet, sig selv og samtidig skaber plads til andre.
Men på det helt personlige plan, er det min ven Jacob Weil, som jeg har mødt gennem Talentholdet. Han er et af de mennesker, jeg kender med mest integritet. Han har altid sit hjerte med og er ikke til fals for “flashy” værts tilbud med store lønsedler. Og så er han ægte nysgerrig på mennesker og livet. Jeg håber en dag at kunne balancere samme ro og ild.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Nu har vi jo fået styr på ligestilling og sexisme, 10hi. Så mit næste ønske er, at de, der har magten (I ved selv hvem I er og vi kommer efter jer) tør tro på talentet. De skal turde risikere at lave noget nyt, der muligvis bliver noget værre rod. Frem for at kigge på, hvad der allerede har fungeret og så reproducere det til døde.
Jeg savner “vi skal give folk, det de ikke vidste, de ville have”-ånden, i stedet for “aaarg, de elsker White Lotus, vi laver den på dansk, men for 200 kr?”
Jeg ser igen og igen kollegaer, der har de fedeste og vildeste ideer, der bliver dræbt på vejen gennem 1000 angstfulde mellemledere og frygten for dårlige seertal. Og så er der udover det, mange udskudte croissantmøder, der bare kunne være et telefonopkald.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Jeg bliver enormt inspireret af at gå i teatret. (Jeg får da også nogle gode lure der) Men jeg synes, der er et mod til at være mere nichet og eksperimenterende end i tv og filmbranchen. For eksempel Niels Erlings forestilling Work Bitch, der tog udgangspunkt i Britney Spears formynderskab eller gruppen “How to kill a dog”, der tør være absurde og skabe en cabaret-collage over kvinderollen. I det hele taget er jeg enormt imponeret af mennesker, der tør dræbe berettermodellen og målgruppeanalyser, og i stedet skabe ud fra en indre gejst eller undren.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg vil gerne sende stafetten videre til digter, manusforfatter og all around kreativ gudinde, Sofie Diemer. Sofie er sindssygt sjov for det første. Derudover er hun ærlig, modig og kan forvandle sårbarhed til styrke. Jeg har ikke set hende spille fodbold, men mit indtryk er at hun kan alt. Hun har lavet alt fra teater til en digtsamling til reality. Alt med det til fælles, at det ikke lugter af noget andet end Sofie. Som i øvrigt dufter af kvalitets sæbe. Sofie har nemlig sin helt egen tone og som hun generøst deler ud af. Alle kan lære noget af Sofie. Så stik hende stafetten.