Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Nyhedsbrev: Financial Times lancerer potentiel gamechanger

• Fire minutter med Jacob Ege Hinchely
• Schibsted lancerer AI-oplæste artikler
• Færre end hver fjerde chefredaktør er kvinde
• Reginalt medie har succes med fokus på småbørnsfamilier
• Workshop med VOXs senior producer for explainer video

Udgivet

den

Nyhedsbrev: Financial Times lancerer potentiel gamechanger
Foto: Adam Tinworth/Flickr

Godmorgen,

Traditionelt er nyhedsbreve blevet anset som trafikkanaler, der skulle lede læsere ind til mediernes hjemmesider. Nyhedsbrevene har derfor været sparsomme med indhold og ofte ikke haft andet end overskrifter, billeder og call-to-action-links.

Ikke et ondt ord om den slags nyhedsbreve. De er ofte gode til at skabe overblik og hvis forretningsmodellen er, at læserne skal ind på hjemmesiden, så er det sådan det er.

Men i de senere år har flere og flere abonnementsmedier opdaget, at der er masser af fornuft i at servicere de betalende læsere direkte i nyhedsbrevene.

Undersøgelser fra blandt andre New York Times viser, at abonnenter, der modtager premium-nyhedsbreve, har langt mindre frafald end øvrige abonnenter.

Det er derfor ikke sært, at mange mediehuse har opprioriteret nyhedsbrevene, der er forbeholdt de betalende abonnenter.

Hos New York Times er 25 ud af 106 nyhedsbreve forbeholdt de betalende, hos Financial Times er det hele 15 ud af 35 og flere danske medier er også begyndt at udgive premium- nyhedsbreve (her tænker jeg ikke på nichemedier, hvor nyhedsbrevet ofte er selve produktet).

Financial Times går nu endnu længere og vil som et eksperiment sælge to af deres mest populære premium nyhedsbreve som stand alone-produkter.

Det drejer sig om to daglige nyhedsbreve om dels britisk politik og dels markedstendenser i Wall Street. Begge nyhedsbreve er såkaldte personlige nyhedsbreve. Det vil sige, at de er skrevet af en af avisens stærke profiler.

Ifølge FTs head of newsletters Sarah Ebner er de personlige nyhedsbreve generelt avisens stærkeste kort i nyhedsbrevs-portefølje. Det viser brugerundersøgelser med stor sikkerhed.

Mange medier vil normalt frygte kannibalisme ved enhver ide om at løssælge de populære produkter. Frygten er at nogle vil undlade det store og dyre abonnement, hvis de kan nøjes med at cherrypicke.

Med en pris på formentlig 6 pund om måneden for de to nyhedsbreve, er det nok også en reel risiko for nogle abonnenter.

Omvendt giver modellen mulighed for at komme i tale med to andre segmenter. Nemlig nogle af dem, der ønsker at opsige abonnementet, men som måske i stedet kan downgrades, og dem, der aldrig kunne drømme om at købe det fulde abonnement, men som har en stærk interesse i netop det felt, som de to nyhedsbreve opererer i.

Financial Times er i øvrigt ikke uvante med at udfordre deres egne abonnementspakker. For et år siden lancerede de et mikroabonnement, der giver adgang til otte daglige artikler, som udvælges af FT, og de har netop udrullet konceptet for det amerikanske marked – hvilket må betyde, at de selv oplever, at det er en succes.

Mikroabonnementet minder i sin form om den meget populære Espresso-app fra The Economist, som også inspirerede Dagbladet Information til at lancere et tilsvarende produkt. dog desværre uden succes.

Lige nu har Financial Times endnu ikke markedsført de to stand alone nyhedsbreve, men når det sker, glæder jeg mig til at følge resultaterne. Bliver de en succes,er der basis for en helt ny tankegang i abonnementsverden.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan


I dette nyhedsbrev:

44 nye job

Fire minutter med Jacob Ege Hinchely

Schibsted lancerer AI-oplæste artikler

Færre end hver fjerde chefredaktør er kvinde

Reginalt medie har succes med fokus på småbørnsfamilier

Workshop med VOXs senior producer for explainer video


Schibsted lancerer AI-oplæste artikler

Robotoplæsning af artikler bliver hele tiden bedre og bedre, men på små sprog som dansk og norsk, er der generelt stadig langt til den kvalitet, som hersker hos store sprog som engelsk.

Dog nu med en vigtig undtagelse. Nemlig Schibsted, som har brugt et år til at udvikle en virkelig god text-to-speak robot, som netop er lanceret på Aftenposten.

Robotten er trænet på stemmen fra Aftenpostens podcastchef Anne Lindholm, og selvom jeg ikke vil påstå, at jeg er specielt god til norsk, så lyder det kjempefint.

Lyt selv


Reginalt medie har succes med fokus på småbørnsfamilier

Tyske Rheinische Post, der er en stor spiller i Rheinlandsområdet, har succes med et målrettet projekt, der skal ramme specifikke målgrupper.

Udgangspunktet er et ønske om at skifte fra produktcentreret journalistik til publikumcentreret journalistik. RP skulle derfor finde udækkede behov blandt deres potentielle læsere.

Valget faldt på familier med spædbørn og blev materialiseret i en digital samling på mere end 100 elementer under titlen Willkommen Baby:

  • Willkommen Baby tiltrak 25.000 engagerede brugere og genererede 200.000 sidevisninger.
  • 75 % af trafikken kom fra kvinder, hvilket er langt over webstedets gennemsnit.
  • Mere end halvdelen af læserne var mellem 20 og 40 år, hvor RP-indhold normalt kun tiltrækker en tredjedel af sit publikum fra denne aldersgruppe.
  • På indtægtssiden gav projektet 220 ePaper-abonnementer, 26 RP+ konverteringer og 20.000 euro i annoncering.

Rheinische Post har nu samlet deres erfaringer i et whitepaper, som skal bruges som model for fremtidige nålestiksoperationer mod udvalgte målgrupper.


23-26. maj 2023

Explainer Videos, Explained

Tilmeld dig nu, da vi skal til at beslutte om kurset skal gennemføres

I 2021 havde vi sidst besøg af Liz Scheltens til to helt udsolgte workshops. Denne gang har Liz kun tid til et kursus (som til gengæld er udvidet med en dag), så tøv ikke, hvis du er fristet af at lære at lave explainer video af dem, der opfandt og fintunede formatet.

Workshop: Lær hvordan Vox producerer deres berømte explainer videoer, der har millionpublikum på Youtube og Netflix. På 4 dage giver seniorproducer Liz Scheltens dig alle Voxs værktøjer, strategier og staldtricks til explainer video. Intense dage for dig med lyst til explainer-journalistik.

Læs mere


Færre end hver fjerde chefredaktør er kvinde

Reuters Institute for the Study of Journalism har kortlagt hjørnekontorerne på 240 førende medier i 12 lande, og kønsfordelingen blandt topredaktørerne er helt skæv:

  • Kun 22 procent af de 180 topredaktører på de 240 medier er kvinder. Dette tal var 21 procent for et år siden. Niveauet er endnu mere slående, når man tager i betragtning, at gennemsnitligt 40 procent af de journalister, der arbejder på de kortlagte medier, er kvinder.
  • Siden sidste år er der kommet 38 nye topredaktører på de 240 undersøgte medier, men kun 26 procent af dem er kvinder.
  • Mexico bonner ud som landet med færrest kvinder (5%), mens USA er i top med 44%. Danmark er ikke med i undersøgelsen.
  • I USA og Finland er halvdelen af de nye topredaktører, der er ansat i det seneste år, kvinder.

Fire minutter med Jacob Ege Hinchely

Morten Wichmann sendte i sidste uge denne stafet videre til Jacob Ege Hinchely med disse ord:

Jacob Ege Hinchely skal have den. Han laver kulturformidling med en enorm baggrundsviden og begejstring for sit stof. Hvis han var typen, der gik i smarte skjorter og hurtigkneppersko, så ville han sikkert have en eller anden fed redaktørstilling. Men folk er nogle fools, og derfor slummer han den ved at podcaste med mig. Gudskelov.

Jacob Ege Hinchely er podcastvært, forfatter og radiovært på P6

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Hvordan jeg skal få tid til det hele. Jeg er begyndt at sige nej til rigtigt mange ting. Og det er svært for kreative mennesker. Det ærgrer mig. For der er begyndt at komme en masse tilbud, som jeg ville have elsket at sige ja til for 5-10 år siden. Nu har jeg ikke tid. Hvor var I, da jeg ikke havde noget liv?!?

Men mest af alt glæder jeg mig til at skrive min næste ”vælg selv handlingen-bog”, som gerne skal være klar allerede i år. Så jeg går hele tiden og tænker på valgmuligheder og scenarier.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Herhjemme er det Anja Pil Overbys dokumentar, ”Besat af en drøm”, om sangeren, Goss, og hans forsøg på et gennembrud. Jeg blev så glad for at se, at der stadig laves eftertænksomt, afdæmpet, vedkommende og rørende tv (til unge primært), der ikke er komplet overgearet. Det turde være roligt og indadvendt. Og så begge sæsoner af ”Hvorfor snakker vi ikke om mig?”, hvor det ser ud til at DR igen tør satse på sketch-komikken, som jeg synes, de har svigtet i en årrække.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Klart spilformidling. Siden jeg var 14 år og begyndte at anmelde spil for Troldspejlet, har jeg banket panden mod en mur, hvor chefer og medietyper har ment, at det var for børn og underlødig underholdning. Og mødt med logikken, ”Hvis jeg ikke spiller spil, så kan de ikke være populære” og ”Hvad er det, der er så fedt ved spil?” Tænk hvis vi overførte det til fodbold; hvis mediechefer sagde, ”Jeg spiller ikke fodbold, så det kan ikke være populært” og ”Hvad er det, der så fedt ved fodbold?”

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Øhm… ”venskabs”-branchen; lære noget af sunde, rare venskaber. At man kan hylde ansatte/kolleger uden at kåre en favorit og negligere andre. Jeg er så træt af, at vi i Danmark ALTID skal have et konkurrenceelement med før vi kan forstå det. Hele den ”HVEM ER BEDST?”-mentalitet. Jeg er så goddamn træt af at blive spillet ud mod kolleger med interne konkurrencer og tv-priser og ”Årets Vært”! Forstå nu, hvor usundt det er.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Stine Rosenfeldt. Fordi hun er en goddamn delight at sende radio med; givende, medfølende, sjov og spontan. På mange måder en radioværts drøm. Og jeg føler ikke, at nok mennesker respecognizer hendes talent. Hun er også en dygtig forfatter og instruktør.

Læs også