Nyhedsbrev: Robotterne skal blive en del mere neurotiske, hvis de vil slå os som skribenter

Godmorgen,

Jeg er faldet over et citat, som både er sandt og grotesk på en og samme tid.

Det er skrevet af Brad Stone, der dækker Global Technology for Bloomberg og er en del af en kommentar til den forståelige frygt for, at den kunstige intelligens overtager vores kreative jobs.

Store sprogmodeller som ChatGPT er allerede virkelig velskrivende, men de mangler stadig det sidste menneskelige touch til at kunne servere rigtige lækre tekster.

Men måske er det kun vores skavanker og svagheder, som differentierer os fra den kunstige intelligens?

Læs blot Brad Stones ord:

“Writing is and should be hard – a lonely walk in the dark with the facts, your ideas and your facility with language. The robots will need to get a lot more neurotic if they ever hope to become true writers.”

Jeg er tilbøjelig til at give Brad Stone ret. Men det er godt nok hardcore, hvis vores sidste konkurrencefordel er vores neurotiske sind.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

---

I dette nyhedsbrev:

34 nye job

Ny model for brugerbehov

Fire minutter med Morten Wichmann

Substack runder to millioner betalende

10 tips til alternativ journalistisk metode

Webinar: Sådan kan du bruge ChatGPT til nyhedsbreve

---

Webinar i eftermiddag: ChatGPT til nyhedsbreve

Før vinterferien afholdte jeg et webinar om, hvordan ChatGPT kan bruges i dagligdagen af journalister og kommunikatører.

I alt var vi 452 mennesker, der var med live, og yderligere har flere end 850 set optagelsen.

Det er jo en vild interesse og det har givet mig lyst til mere.

Hvis du arbejder med nyhedsbreve, kan det derfor være, at du skal overveje at komme med det netværk for nyhedsbrevsfolk, som jeg etablerede for to år siden.

Allerede klokken 14 i dag afholder jeg et webinar om, hvordan ChatGPT kan hjælpe i arbejdet med nyhedsbreve.

Netværket er professionelt og koster derfor 1500 kroner om året eller 150 om måneden.

For de penge får du årligt mindst fem online webinarer med skiftende temaer og besøg af de bedste eksperter i ind- og udland.

Hver måned udsender jeg også et nyhedsbrev om nyhedsbreve.

Som medlem får du med det samme adgang til et evigt voksende arkiv over tidligere webinarer og nyhedsbreve. Lige nu er der 11 timers webinarer at kaste sig ud i.

Læs mere om netværket og det kommende webinar på dette LINK

Lige nu har netværket 160 medlemmer fra en god blanding af virksomheder, organisationer, medier, myndigheder, foreninger og politiske partier.

---

Substack runder to millioner betalende

Som nyhedsbrevsmenneske kan jeg kun glæde mig over, at det går godt for fænomenet Substack.

Ifølge Axios har de netop rundet to millioner betalende abonnenter og 18 millioner gratister.

Substack er en platform, der gør det let for alle at udkomme med et personligt nyhedsbrev, og hvis man ønsker at tage penge for det, har Substack også integreret en betalingsløsning.

De fleste af Substacks udgivere er private mennesker med relativt få læsere.

Men der er også en del store profiler, som benytter Substack. Blandt andet har det i flere år været en yndet platform for fremtrædende journalister, der fik lyst til at springe ud som individuelle entreprenører.

---

Fire minutter med Morten Wichmann

Camilla Boraghi sendte i sidste uge stafetten videre til Morten Wichmann med disse ord:

Jeg er den autoritetstro type, så når min chef Jonatan siger, at han sender stafetten videre til mig med den tanke, at vi beholder formatet her i familien i noget tid, så kan jeg kun sende den videre til den formidable komiker og satiriker, Morten Wichmann, som er skriver på Tæt På Sandheden.

Morten Wichmann er komiker og manuskriptforfatter på Tæt På Sandheden.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Vi er i fuld gang med sæson 10 af Tæt På Sandheden, så det fylder en del. Men programmet er præcist, hvad jeg altid har drømt om at skrive, og redaktionen er så dygtig og sammentømret, at det aldrig føles som hårdt arbejde.

Sideløbende er jeg i gang med at opsætte mit tredje oneman-show. Karriere-spørgsmål som “hvad skal showet hedde?” og “hvilke provinsbyer tror du, at du kan sælge billetter i?” Kan stresse mig langt mere end ugentlige manus deadlines.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg er glad for, at podcastformatet har givet et comeback til længere interviews. Både inden for politik, sport og kultur. Og Mikael Bertelsen har endda fået overført det til TV i interviewserien “Det Sidste Ord”. Det er en positiv udvikling i tv-branchen, som forhåbentligt en dag kan udvides til også at blive anvendt på mennesker, der ikke er døende.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Nøj, det ville være skønt, hvis ikke så mange danske kulturredaktioner behandlede gaming-industrien som en skør ungdomsniche, der kun fortjener spalteplads, når den skaber kontrovers.

Den branche er større end både film- og musikindustrien, og alligevel bliver der på landets største aviser anmeldt færre computerspil end fastelavnsboller. Det er boomeri ved højlys dag. Diablo 4 udkommer i år, og hvis jeg skal på TikTok for at høre om det, så looter jeg Politikens Hus.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg startede med at lave stand-up, da jeg var 17 år, og har derfor primært erhvervserfaring inden for comedy og jordbærplukkeri, så jeg vil ikke spille alt for klog. Men: Når vi skriver satire, giver vi os selv lov til at perspektivere vores historier for seeren. Også tilbage i tiden, fordi det kan udstille politisk hykleri eller tomme løfter, vi har hørt før. Det trick, synes jeg godt de usjove nyheder måtte bruge lidt oftere.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jacob Ege Hinchely skal have den. Han laver kulturformidling med en enorm baggrundsviden og begejstring for sit stof. Hvis han var typen, der gik i smarte skjorter og hurtigkneppersko, så ville han sikkert have en eller anden fed redaktørstilling. Men folk er nogle fools, og derfor slummer han den ved at podcaste med mig. Gudskelov.

---

10 tips til alternativ journalistisk metode

På årets Websummit var en session med Julia Angwin, der er grundlægger af nyhedsmediet The Markup, en af mine største oplevelser.

Angvin promoverede en tilgang til journalistik, der er stærkt inspireret af den videnskabelige måde at arbejde på.

Nu forlader hun The Markup, men deler endnu engang sine pointer om en anden måde at arbejde journalistisk på.

Angvins 10 bud:

1. Hemmeligt er ikke nødvendigvis vigtigt. Angwin mener, at det vigtigste valg, en redaktion træffer, er, hvilket emne der skal undersøges, og hun anbefaler at tage fat i vigtige, men ikke nødvendigvis hemmelige sager.
2. Hypotesen kommer før data. Det er fristende for datadrevne journalister at dykke ned i datasæt i jagten på en historie, men det resulterer sjældent i en troværdig undersøgelse. Angwin opfordrer til, at en journalist starter med et tip eller en antagelse, som kan testes.
3. Data er politiske. Angwin mener, at data er magt og kan bruges til at bestemme, hvad der bliver bemærket og ignoreret. Derfor mener hun, at det er vigtigt, at journalister indsamler deres egne data.
4. Vælg et prøveområde. Journalister kan ikke længere blot interviewe tre personer og erklære det som en trend. Publikum kræver mere overbevisende beviser, og derfor skal journalister bruge statistikker og data for at kunne overbevise deres læsere.
5. Acceptér sandsynlighederne. I store datasæt er statistikker den bedste måde at udtrække meningsfuld information på, og Angwin mener, at journalister bør omfavne komplekse sandsynligheder.
6. Ja, du har brug for en fortælling. Mens data er nødvendige, er det ikke tilstrækkeligt til at overbevise læserne. Derfor mener Angwin, at det stadig er vigtigt at have en menneskelig stemme til at binde historien sammen.
7. Ekspertise betyder noget. Journalister er generalister, og derfor mener Angwin, at det er vigtigt at søge eksperthjælp til at gennemgå statistisk arbejde.
8. Objektivitet er død. Angwin mener, at det at fokusere på objektivitet eller fairness er unødvendigt. Hun opfordrer i stedet til, at man fokuserer på det, man ved, og det man ikke ved.
9. Vis dit arbejde. Journalister har et tillidsproblem, og derfor mener Angwin, at det at vise sin proces frem, herunder hele datasæt, koden brugt til at analysere dataene og en omfattende metodologi, kan opbygge tillid hos læserne.
10. Giv aldrig op. Journalister er i undertal. Ifølge Bureau of Labor Statistics er der seks PR-folk for hver journalist i USA.

Dette sammendrag er overvejende skrevet af ChatGPT

---

Ny model for brugerbehov

BBC og deres daværende digitale udviklingsredaktør Dmitry Shishkin fik stor anerkendelse og opmærksomhed, da de i 2017 udviklede en model for de seks grundlæggende behov, nyhedsbrugere har.

Siden har en lang række medier omfavnet modellen og udnyttet den til at skabe effektiv vækst og øget brugertilfredshed.

Men mediemarkedet og ikke mindst vores medievaner ændres konstant og derfor har det hollandsk/serbiske medieanalysehus Smartocto udviklet en version 2.0 af modellen.

Den nye model er noget mere omfattende end den tidligere har og blandt andet lanceret to nye behov og omfortolket et af de oprindelige.

Moden kan downloades via Smartocto