Medietrends nyhedsbreve

Nyhedsbrev: Jeg blev fyret som abonnent

• Sådan filmede Lasse Rahbek Sirius
• Fire Minutter med Faton Nesimi
• Mediechefernes forventninger til 2023
• TV 2 Lorry lukker – TV 2 Kosmopol åbner
• Erfaringer fra hyperlokale nyhedsbreve
• Guide til SEO

Udgivet

den

12. januar 2023

Jan Birkemose

Godmorgen,

I en tid med anstrengt økonomi i samfundet og svigtende købeevne hos mediernes målgrupper, er der al mulig grund til at passe ekstra godt på hver eneste abonnent, man har.

Det blev jeg mindet om i denne uge, hvor jeg uden selv at ønske det, endte som en frafalden abonnent hos Berlingske.

Følgende historie er hverken brok eller klage, men blot nogle tanker om, hvor let det egentlig er at tabe sine kernekunder, hvis ikke hele abonnementsforretningen spiller perfekt.

Her er forløbet kort:

Jeg har i årevis haft et digitalt abonnement, men da mit betalingskort udløb i november, kunne december-betalingen ikke gå igennem.
En mail fra Berlingske opfordrede mig til at opdatere betalingsoplysningerne, hvilket jeg gjorde, og mit abonnement fortsatte. Alle var glade.
Men i sidste uge kunne jeg trods min betaling pludselig ikke få adgang bag betalingsvæggen. Jeg ventede nogle dage for at se om der var tale om et nedbrud og derefter kontaktede jeg kundeservice.

En flink medarbejder bekræftede, at jeg havde betalt, men oplyste, at systemerne var meget sensible overfor betalingsproblemer, og at det nok var derfor, at mine rettigheder som abonnent var blevet fjernet. Altså på trods af min betaling, som i øvrigt ville fortsætte.

Løsningen – i hvert fald den letteste – ville være, at vi slettede abonnementet og at jeg derefter selv oprettede mig på ny.

P.t. er det bare ikke sket. Dels skulle jeg først hente mit betalingskort, og derefter kom der en mail, som fjernede mit fokus fra det skibbrudne abonnementsforhold.

Status er derfor, at Berlingske og jeg lige nu er sat på pause, og hvis ikke det var, fordi jeg havde professionelle grunde til at abonnere, ligesom jeg abonnerer på et ret stort antal andre medier, ville det realistiske scenarium være, at jeg først kom tilbage i abonnementsrækkerne den dag, Berlingske virkelig havde en historie, som jeg var tvingende NØDT til at læse.

Sagt med andre ord, er en fast kunde blevet vekslet til en potentiel kunde, som der skal bruges lige så mange kræfter på at hive indenbords, som man skulle i første omgang for mange år siden.

Jeg er ikke i tvivl om, at miseren i Pilestræde skyldes komplekse systemudfordringer og at de måske ovenikøbet er svære at løse på grund af mangel på udviklerarbejdskraft, som mange andre også oplever.

Men det er alligevel en påmindelse om at fastholdelse bør være en mindst lige så vigtig prioritet i en abonnementsforretning, som nysalg er.

Når jeg skriver mindst, er det fordi det er dyrere at skaffe nye kunder end at holde godt fast på dem, man har.

Man kan også argumentere for at fastholdelse er en langt sundere publicistisk investering fordi det fordrer kvalitet og tilfredshed, hvorimod salg og promotion har det med at udløse benhård jagt efter klik og eksponeringer for nye potentielle abonnenter.

I de senere år, har de fleste medier omfavnet abonnementsmodellen med god grund. Den skaber stabile indtægter og i de fleste tilfælde bedre økonomi end annoncer eller løssalg.

Mens salget er gået godt og har været fastforankret i dedikerede salgsafdelinger, der er belønnet med bonus for hvert eneste salg, er fastholdelsen en mere kompleks størrelse, som skal varetages af mindst tre forskellige områder i mediehuset, nemlig redaktionen, kundeservice og it-afdelingen.

Fastholdelse er derfor ikke noget, der sker af sig selv, men kun hvis man systematisk dyrker engagement og høj kvalitet. Det ved jeg, at Berlingske gør og derfor skal jeg også nok vende tilbage som abonnent hurtigst muligt.

Og så håber jeg, at jeg får lov at blive til mindst år 2025, hvor mit betalingskort igen udløber.

Hermed videre til resten af nyhedsbrevet

God læselyst

Jan

PS: Medietrends oplever også en gang imellem problemer med de to betalingssystemer, der ligger bag det frivillige medlemskab eller netværket for os der arbejder med nyhedsbreve. Undskyld, hvis det har ramt dig på et tidspunkt.

I dette nyhedsbrev:

Fire Minutter med Faton Nesimi

Mediechefernes forventninger til 2023

TV 2 Lorry lukker – TV 2 Kosmopol åbner

Erfaringer fra hyperlokale nyhedsbreve

Sådan filmede Lasse Rahbek Sirius

Guide til SEO

44 nye job

Sådan filmede Lasse Rahbek Sirius

Hvis ikke du allerede har set DR-dokumentaren Sirius, så gør det. Det er en af de smukkeste og mest imponerende fortællinger, jeg har set i flere år og man kommer ikke langt ind i serien, før man som journalist begynder at spekulere over, hvordan dokumentaristen Lasse Rahbek egentlig har fået de vilde optagelser i hus.

Det korte svar er, ved at stæse efter hundeslæden på ski og sove i fodenden af patruljens telt.

KNR har interviewet Lasse Rahbek om arbejdet, og hvis du er til detaljer og tekniske informationer om kolde batterier og udstyr til ekstreme forhold, har Lasse lavet en meget interessant ask-me-anything-tråd på Twitter

Mange har spørgsmål til dokumentaren om Sirius, som jeg har lavet. Stil dem her, så skal jeg prøve at besvare! 🤙 pic.twitter.com/5KprnhhLtW
— Lasse Rahbek (@LasseRahbek) January 8, 2023

Erfaringer fra hyperlokale nyhedsbreve

Turun Sanomat er Finlands tredje største morgenavis. De udkommer i provinsbyen Turku og har generelt godt fat om brugerne her. Men for at komme tættere på de mange potentielle brugere i oplandet, har de eksperimenteret med hyperlokale nyhedsbreve.

I denne blog, anvender avisens projektledere ikke selv begrebet hyperlokal, men det tillader jeg mig, da de nye nyhedsbreve er målrettet småbyer, som ligger inden for meget kort afstand af Turku.

De nye nyhedsbreve var håndskrevne og havde en personlig indledning. Udkommer hver fredag.

Nyhedsbrevene har høje åbningsrater på mere end 70%. Klikrater ligger på 18-20%.
Nyhedsbrevene forlænger levetiden for artikler ved at give dem liv, når opmærksomheden er forsvundet fra dem på hjemmesiden.
Nyhedsbrevene er mere effektive til at fastholde eksisterende abonnenter end til at tiltrække nye.
Nye abonnenter skal opleve betalingsvæg via nyhedsbrevene mange gange før de køber abonnement.
Scoops og solohistorier i nyhedsbrevene betaler sig. Det giver høje klikrater og viser modtagerne, at det giver bonus at være tilmeldt nyhedsbrevet.
Det er uafklaret og vil måske tage lang tid at vurdere om den ekstra indsats med håndskrevne indledninger gør nogen forskel.
For at promovere nyhedsbrevene blev der udsendt et redaktionelt nyhedsbrev og et marketingsnyhedsbrev, der begge opfordrede til at tilmelde sig de nye nyhedsbreve. Marketingsnyhedsbrevet fik 21% til at tilmelde sig, mens de redaktionelle kun opnåede 2,9%

Mediechefernes forventninger til 2023

Hvert år spørger Reuters Institute for the Study of Journalism godt 300 mediechefer verden over om deres forventninger for det kommende år.

Det har i år mundet ud i en 48 sider lang rapport, som i ultrakort punktform ser således ud:

Kun 44% har tillid til det kommende år og 19% har lav tillid. Bekymringen handler især om stigende udgifter og manglende interesse fra annoncører og abonnenter. Selv de mest optimistiske forventer besparelser og fyringer.
72% er bekymret over stigende antal, der undgår nyheder. Hovedparten vil forsøge at tackle problemet med mere expaliner-journalistik og inspirerende indhold.
80% siger, at abonnementer er deres vigtigste indtægtskilde.
Gennemsnitligt oplyser mediecheferne, at de har tre eller fire vigtige indtægtskilder. En tredjedel forventer betydelige indtægter fra techselskaber.
Udgivere nedprioriterer Facebook og Twitter og opprioriterer TikTok, Youtube og Instagram.
72% vil investere mere i podcast og 69% vil opprioritere deres brug af nyhedsbreve.
Medierne er på vej ind i AI og vil blandt andet bruge det til at give mere personaliserede oplevelser til brugerne. ChatGPT og DALL-E 2 fylder også meget hos fire ud af ti.
Flere aviser vil stoppe med at udkomme dagligt på tryk på grund af stigende trykomkostninger og svækkede distributionsnet. Der kan også komme flere kendte medier, der skifter til kun at være online.

Læs hele rapporten her

Medietrends 2023 er på vej

Hvert år udgiver jeg et whitepaper med de tendenser, som vil præge medieverden i det kommende år.

Støttemedlemmer af Medietrends får tilsendt rapporten i en trykt version. Du kan blive medlem og støtte arbejdet med blandt andet dette nyhedsbrev for 25. kr om måneden.

TV 2 Lorry lukker – Kosmopol åbner

I fire år har TV 2 Lorrys studieværter stået udendørs, uden at jeg som bor 500 meter fra Lorry, har opdaget det.

Det er måske et meget godt billede på, at TV 2 Lorry har et imageproblem så stort, at de er nødt til at kaste sig ud i den største rebranding, man kan forestille sig:

Nyt navn, nyt logo, nyt journalistisk mindset og studieværterne tilbage til studiet.

Efter 34 år med navnet TV 2 Lorry, lukkede stationen, der har et potentielt publikum på 2,1 millioner mennesker, ned og forvandlede sig i stedet til TV 2 Kosmopol.

Ud over nye farver vil Kosmopol nedprioritere de ultralokale nyheder, som alligevel er nærmest umulige at dække, når man har 34 kommuner i dækningsområdet. I stedet vil Kosmopol jagte de historier, der går på tværs i hovedstadsområdet og også gerne bringe relevante perspektiver fra andre metropoler.

Mere om transformationen her.

Fire minutter med Faton Nesimi

Ronni Abergel sendte i sidste uge stafetten videre til Faton Nesimi med disse ord:

Der er så meget talent og heldigvis har branchen efterhånden fået et mere mangfoldigt islæt også inde i det journalistiske maskinrum, hvor de gode og store historier graves ud.

En af dem, som jeg har fulgt og glæder mig over, er Faton Neshimi fra TV2. Skarp som en slagterhund og sindssygt hårdtarbejdende. Han viser fremtiden for en branche, der skal afspejle mere end bare dem, der var der i sidste uge og kommer til i næste uge, fordi deres far også arbejdede i samme branche eller for samme mediehus.

Faton Nesimi er journalist på TV 2 Dokumentar og Operation X

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Lige nu sidder jeg med nye historier, der forhåbentlig en dag bliver til Operation X-programmer. Jeg synes, at researchfasen og kildearbejde ofte er både spændende og frustrerende på samme tid. Der kan være uger, hvor jeg føler, at min historie står helt stille, og der kan være dage, hvor der kommer store gennembrud, som gør historien endnu vildere.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Undersøgelser viser, at unge godt gider at bruge tid på kvalitetsjournalistik. Heldigvis er det en skrøne, at unge kun gider medier, der udelukkende henvender sig til de unge. Vi skal som medier passe på med at undervurdere og tale ned til de unge. Vores erfaringer på TV 2 Dokumentar viser også, at et program som Operation X har godt fat om de unge seere, og der er altså tale om et program, som har eksisteret i næsten 20 år. Det må da give håb for alle undersøgende journalister.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Der er for få journalister med anden etnisk baggrund, og det er ærgerligt, at de store medier ikke har fokus på at gøre noget ved problemet. Jeg tror, at der er enighed om, at diversitet på et medie kun er en styrke, men medierne interesserer sig tilsyneladende ikke for at løse udfordringen. Ofte er undskyldningen, at der er få ansøgere med anden etnisk baggrund, men man spørger aldrig sig selv om: Hvordan kan det egentlig være?

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Mere selvransagelse. Det er pinligt, når store mediepersonligheder og chefer gemmer sig og nægter at udtale sig, når der er tale om kritiske historier om dem og deres medier. De er desværre dårlige forbilleder, og deres ageren er ødelæggende for mediernes troværdighed.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg beundrer Florian Elabdis mod til at gå sine egne veje i jagten på vigtige historier, som mange danske medier ikke interesserer sig for. Han er ikke alene modig, når han rejser til krigsramte lande, men også når han i en økonomisk svær tid insisterer på at være freelancer, så han kan lave de historier, som han brænder for. Det er på trods af, at der sjældent er meget økonomi i disse typer historier. Det er meget inspirerende, hvordan Florian altid tror på sine historier.