Nyhedsbrev: 28 millioner artikler blev læst i 361 milliarder minutter
• Fire Minutter med Ronni Abergel
• Fem ingredienser til en podcast med succes
• AI-værktøj skabte min personlige farve-algoritme
• Medievinkler til magtudredningen
• Bedste guide til ChatGPT so far
• Fem spændende kurser
• B.T. bygger datamur
Nytåret føles allerede som lysår væk, men det betyder ikke, at du slipper for de traditionelle discipliner i at kigge tilbage på året, der gik eller frem i 2023.
Personligt har jeg lige sendt mine årlige medietendenser til trykkeriet og jeg håber, at jeg om to uger kan dele de ti tendenser, jeg ser som dominerende i 2023, med dig.
Kan godt røbe, at kunstig intelligens fylder en del.
Andre benytter årsskiftet til at kigge på bedrifterne i 2022 og det er bestemt også interessant.
Jeg blev for eksempel dybt opslugt af New York Times samling af årets visuelle historier.
Endnu engang må jeg samle min tabte underkæbe op og konstatere, at New York Times er i sin helt egen klasse – om ikke andet så målt på det ekstremt høje bundniveau og produktionsflow på fem til ti kvalitetsfortællinger om måneden.
En anden af nytårets evergreens kommer fra Chartbeat, der hvert år sender en liste ud med de 100 artikler, som har opnået det højeste time spent i løbet af året.
De 100 artikler er fundet blandt de 28 millioner artikler, som Chartbeats kunder udgav sidste år og som til sammen opnåede et tidsforbrug på svimlende 361 milliarder minutter. Det svarer til 687.000 år.
Det virkeligt positive ved at studere listen er, at det faktisk er lutter kvalitetsjournalistik med dyb relevans, der befinder sg på toplisten.
Således opløftet, kan vi tage fat på det nye år, og hvad er bedre at starte med end et nyhedsbrev, som allerede er åbent på din skærm.
Podcasten skal kunne integreres i hverdagen – ligesom radioens musik og faste indslag gennem årene har været brugt som baggrundsmedie i løbet af dagligdagen.
To ud af de tre mest lyttede podcasts i Danmark er podcasts, som lytterne allerede kender i forvejen, og som ligger fast i favoritplayerens feed. Derfor er de mest lyttede podcasts i dag faste, fortløbende formater.
Podcasten skal have et klart og tydeligt løfte. Lytterne til podcast vil gerne vide, hvad de kan forvente af indholdet, og har brug for en løftestang til at tænde for lydfilen.
Podcasten skal være godt selskab. Handlingen, mennesket og fortælleren er i højsædet.
Podcasten skal være individuelt målrettet og give en oplevelse med personlig fordybelse.
Jo flere kriterier en podcast løber op til, jo større chance for succes.
149.015 opslag på Facebook blev det til fra 67 store danske medier i 2022.
I efteråret besluttede Folketinget at afsætte penge til en ny magtudredning, som skal afløse den seneste, der blev gennemført i 2003.
I den forbindelse peger medieforskerne Ida Willig og Mark Blach-Ørsten på de områder, som de mener er relevante at studere, når magtudredningen skal analysere medierne.
De anbefaler blandt andet, at sociale og alternative medier inddrages i analysen.
De konstaterer også, at medierne fortsat har en stor magt ved at legitimere kilder, og at det det derfor er relevant at kigge på, hvor repræsentative kilderne er.
Endelig peger de også på, at ejerskab bag medier kan have en betydning for magt og peger på nye medier, der enten er betalt af politiske organisationer eller af erhvervsfolk som for eksempel Frihedsbrevet. Magten ligger nemlig også i vinklinger og prioriteringer, nævner de to forskere.
Tendensrapport er på vej: Medietrends 2023 trykkes nu
Hvert år udgiver jeg et whitepaper med de tendenser, som vil præge medieverden i det kommende år.
Støttemedlemmer af Medietrends får tilsendt rapporten i en trykt version. Du kan blive medlem og støtte arbejdet med blandt andet dette nyhedsbrev for 25. kr om måneden.
Der er gang i den hos B.T. der sendte den sidste papiravis i trykken ved nytår og nu indfører login omkring deres digitale journalistik.
I første omgang bliver kravet om, at brugerne skal være logget ind kun anvendt ved nogle artikler, men hen ad vejen vil andelen af artikler med krav om adgangskode stige, siger chefredaktør Pernille Holbøl til Journalisten.
Beslutningen om kræve login er en logisk følge af, at tredjepartsdata, som gør det muligt at målrette annoncering forsvinder. Det øger det kommercielle behov for førstepartsdata.
Redaktionelt er det dog også en kæmpefordel at have intensivt datakendskab til brugernes adfærd på B.T.s platforme, så man kan målrette relevante nyheder til hver enkelt.
Jeg er jo ikke grafiker og derfor synes jeg ofte, at det er svært at mixe farver på en måde, så de både harmonerer og samtidig vækker opsigt. Derfor blev jeg glad for at opdage Khroma, da jeg skulle promovere forårets kurser.
Khroma er et nyt AI-værktøj, der blander ens personlige farve-algoritme. Først vælge du 50 farver, du kan lide og derefter sammensætter Khroma et uendeligt antal farveskabeloner, som er lige til at bruge – uanset om det er til opslag, flyers, logo eller andre design.
Siden den nye ChatGPT dukkede op i slutningen af november, er der kommet en daglig syndflod af guides til at udnytte ChatGPT. Men den ubetinget bedste og mest begavede, jeg har set, er disse 34 slides fra copywriteren Shlomo Genchin.
Jeg elsker måden han og ChatGPT arbejder sammen på.
Hvis du ikke allerede har leget med ChatGPT, kan du få adgang her.
Fire minutter med Ronni Abergel
Lene Rimestad sendte før jul stafetten videre til Ronni Abergel med disse ord:
Som underviser på Center for Journalistik, SDU, mødte jeg tit dygtige studerende. Ronni Abergel har startet den globale organisation Menneskebiblioteket, hvor man kan ”låne” et andet menneske fra grupper i samfundet, som er stigmatiserede eller udsat for fordomme. Ved at tale sammen forstår vi hinanden bedre. Og måske nedbryde de fordrejede antagelser, medierne er med til at skabe.
Ronni Abergel er journalist og stifter og leder af foreningen Menneskebiblioteket.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Lige nu føles det som om, at mit arbejde består i at få sat min nye lejlighed i stand. Så i juleferien og her i starten af 2023 har det ligesom stået på “tapetet”.
På arbejdet glæder jeg mig til, at vi senere i januar skal træne hele det amerikanske marketingteam fra McDonalds. Det er 200 ansatte inklusive deres Chief Marketing Officer, som skal igennem Menneskebiblioteket i forbindelse med, at vi besøger deres hovedsæde i Chicago.
Derfra er det videre til Phoenix og derefter Nashville, hvor ledelsen fra verdens største biografkæde AMC venter. Og så er det ellers hjem til mere maling og køkkenopsætning.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Det mest opløftende og inspirerende for mig er tendensen med, at mange små uafhængige medier spirer frem. Alt imens at store traditionelle medier må skalere ned. Særligt interessant er det at følge Frihedsbrevet og den nylige fusion med Den Uafhængige.
Her produceres interessant indhold uden mediestøtte og det er på mange måder et spændende eksperiment med den knopskydning. Jeg har i det meste af mit liv, som mediebruger savnet noget rebelskhed og nytænkning. Nu synes jeg endelig, at det begynder at finde fodfæste i mediebilledet.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Man bør overveje i hvilket omfang man skal hoppe og danse for politikere og deres “sjove” ideer om, hvordan medier skal være. Hele fadæsen omkring Radio 24Syv bekræfter, at det er en dårlig ide.
Først skabte man med skatteborgernes penge en succes. Dernæst rev man det hele i stykker for derefter at forsøge at genskabe det igen med en klon af en sort.
Sjældent har vi vel været så meget til grin for vores egne penge og det understreger, hvorfor alle medier skal og bør være frie og uafhængige af politiske partiers direkte indflydelse på deres fundament og den daglige drift.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Jeg skal ikke belære mediebranchen om noget, men kan bare bemærke, at branchens snæversyn og indspiste sammensætning medvirker til, at der saves mere og mere af den gren, de selv sidder på.
Næsten ingen af de store medier kan klare sig på egne ben uden støtte fra borgernes pengetank og mange af de kommende generationer af skatteydere har allerede fravalgt de store platforme og hele den præmis som deres nyhedsformidling bygger på. Udsigten til bedring er svær at få øje på.
I året der gik, var vi vidne til en stor fyringsrunde og flere afskyvækkende eksempler på skammelig adfærd i branchen. Ligesom B.T., som i min optik allerede står med det ene ben i graven, endeligt opgav printavisen.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Der er så meget talent og heldigvis har branchen efterhånden fået et mere mangfoldigt islæt også inde i det journalistiske maskinrum, hvor de gode og store historier graves ud. En af dem, som jeg har fulgt og glæder mig over, er Faton Neshimi fra TV2.
Skarp som en slagterhund og sindssygt hårdtarbejdende. Han viser fremtiden for en branche, der skal afspejle mere end bare dem, der var der i sidste uge og kommer til i næste uge, fordi deres far også arbejdede i samme branche eller for samme mediehus.