Nyhedsbrev: Kunstig intelligens revolutionerer medierne, men kræver varedeklarering

Den kunstige intelligens er ikke længere et fatamorgana i medieverden. Chatbotten ChatGPT, der kom til verden for kun uge siden, og som er den hurtigst voksende it-service nogensinde, er en vaskeægte gamechanger.

I går bragte jeg et interview med ChatGPT, som både var opsigtsvækkende, skræmmende og fascinerende. Dels demonstrerede softwaren overlegne formuleringsevner på perfekt dansk, men ChatGPT befandt sig også på et relativt højt analytisk niveau og forholdt sig til de mange perspektiver i brug af kunstig intelligens i journalistik.

Faktisk kom robotten selv ind på risikoen for at kunstig intelligens ensretter journalistikken, indskrænker den journalistiske frihed og forurener samfundet med falske nyheder.

”Det er derfor vigtigt, at journalister forholder sig kritisk til brugen af kunstig intelligens og sikrer, at den bliver brugt ansvarligt og transparent,” skrev robotten til mig og jeg er helt enig.

Gudskelov er der en stribe tiltag, som medierne kan gribe til for at bevare styringen, men før jeg kommer til dem, vil jeg kort opridse nogle af de fordele, kunstig intelligens kan bringe til medierne.

Features, der er så værdifulde, at forestillinger om at medierne ikke skulle kaste sig ud i kunstig intelligens er lige så fjollede, som hvis nogen forestillede sig journalistik uden Google og internet.

På det daglige niveau kan enhver journalist nu bruge ChatGPT til:

• Lave grundresearch, finde kilder, synspunkter og baggrund til en hvilken som helst problemstilling.
• Skrive et udkast til en artikel.
• Komme med gode forslag til overskrifter og illustration.
• Skrive resumeer på nøjagtig længder.
• Skrive SEO-tekster, så artiklen bliver rangeret højst muligt i søgeresultater

De sidste tre punkter er i princippet mindre risikable, da den kunstige intelligens her kun arbejder med det indhold, som journalisten har fodret den med.

På den lidt højere klinge, kan ChatGPT også hjælpe med at analysere store datamængder og finde mønstre og tendenser.

Her ud over kan andre services baseret på kunstig intelligens transskribere, lave illustrationer eller omdanne tekst til lyd/video.

Fordelene er fantastiske og spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal bruge kunstig intelligens, men hvordan vi gør det ansvarligt.

Et udkast til en fornuftig politik kunne være:

• Vær transparent og oplys, hvilken kunstig intelligens, der er brugt til hvilke opgaver. Det bør fremgå tydeligt af alt indhold, som er helt eller delvist skabt af kunstig intelligens.
• Være superkritisk over for de træningsdata, der ligger bag den kunstige intelligens, man anvender. Er træningsdata et afbalanceret spejlbillede af virkeligheden? Hvis ikke, er der stor risiko for, at den kunstige intelligens bliver skævvreden, ensrettet og sandsynligvis diskriminerende.
• Fakta leveret af kunstig intelligens skal og bør faktatjekkes. Men på grund af risikoen i punkt to, skal man også være på vagt overfor de fakta, som den kunstige intelligens har overset.
• Som en vigtig spiller i nyhedsfødekæden, kommer den kunstige intelligens til at få indflydelse på valg af de nyheder, der skabes. Medierne skal derfor være mere end almindeligt kritiske overfor prioriteringer, der kan føres direkte eller indirekte tilbage til en algoritme styret af kunstig intelligens.

Dette er blot begyndelsen til en ansvarlig brug af kunstig intelligens. Hver redaktion må overveje, hvordan de vil bruge de mange gode muligheder. Men punkt 1 bør være et minimumskrav, som måske også bør skrives ind i medieansvarsloven.

Et andet perspektiv ved den kunstige intelligens indtog på mediemarkedet, er at vi med stor sandsynlighed kan se frem til flodbølger af syntetisk indhold på nettet. Og ovenikøbet indhold, som ender med at indgå i et cirkulært kredsløb, hvor det kommer til at fodre og træne andet kunstig intelligens – eller måske ligefrem sig selv.

Der ligger derfor et kæmpe demokratisk projekt forude i kunsten at gennemskue om indhold er kunstigt eller ej. I interviewet med ChatGPT giver den selv anvisninger til, hvordan man kan verificere om tekster er kunstigt skabte. Men den siger ikke, hvordan vi får lært hele befolkningen det.

Hvis vi syntes, at problemerne med fake news var svære i midten i 2010’erne, så siger jeg bare velkommen til 2020’erne, hvor det hele bliver forstærket af kunstig intelligens og vi skal skelne mellem ægte og uægte.

🙏

Jan

Jeg bad i øvrigt ChatGPT om at komme med forslag til fem emnefelter til dette nyhedsbrev:

1.  “Kunstig intelligens i medier: Varedeklarer for at bevare friheden”
2. “Medier og kunstig intelligens: Tiden er inde til at varedeklarere”
3. “Brug af kunstig intelligens i journalistik: Varedeklarer for ansvarlighed”
4. “Kunstig intelligens kan revolutionere medierne, men kræver varedeklarering”
5. “Kunstig intelligens i medierne: Vær transparent med brugen for friheden”

Jeg valgte at arbejde videre med nummer to og fire til a/b-test.

---

Her er hvad nyhedsbrevet byder på:

Fire minutter med Jesper Sørensen

New York Times sælger al annonceplads til en annoncør

EU erklærer Metas personaliserede annoncer for ulovlige

Kunstig intelligens kan true journalistisk frihed

Washington Post kopierer Spotifys Wrapped 2022

29 nye job

---

EUs datatilsyn: Metas personaliserede annoncer er i strid med GDPR

Det er faktisk en vild historie, at det europæiske datatilsyn EDPB, ifølge mediet Radar, nu vurderer, at de personaliserede reklamer på Facebook, Whatsapp og Instagram er ulovlige i henhold til den europæiske persondataforordning GDPR.

Det betyder, at Meta skal spørge om lov hos hvert enkelt bruger før de kan servere de meget målrettede annoncer, som er selve livsnerven i Metas økonomi.

Selv hvis Meta lykkes med at snige godkendelsen igennem i en eller anden opdatering, hvor vi alle bare klikker ja til Metas betingelser, skal de give os mulighed for at afmelde annoncer, der målrettes efter vores personlige oplysninger.

Så vidt jeg kan forstå, kan Meta dog fortsat målrette efter vores adfærd på deres platforme. Det vil sige, at hvis jeg er med en i  Facebookgruppe, kan Facebook målrette annoncer til mig, som er relevante for medlemmer af den gruppe.

Meta har mulighed for at indklage afgørelsen for EU-Domstolen.

---

New York Times sælger al annonceplads til en annoncør

Den trykte tirsdagsudgave af New York Times havde for første gang i avisens 171 år lange liv kun en annoncør. Det var GE, som havde haft den store tegnebog fremme for ikke bare at smide andre annoncører ud, men også at sætte sig på 22 helsides annoncer og fem delsider og et omslag til hele herligheden.

Der ud over købte GE også retten til at være alene på hjemmesiden tirsdag. Det skriver Axios.

---

Fire minutter med Jesper Sørensen

Sebastian Stanbury sendte i sidste uge stafetten videre til Jesper Sørensen med disse ord:

Jeg er begejstret for lokaljournalistik. Alle steder i landet er verdens navle for nogen. Det er i lokaljournalistikken, at små, men vigtige begivenheder skildres og dokumenteres. Og magthavere skal også kigges efter i sømmene, selv om de ikke sidder på Christiansborg. Men hvordan har lokaljournalistikken det i dag? Hvordan påvirkes den af medieudviklingen generelt? En af de dygtigste lokaljournalister, jeg kender, er Jesper Sørensen, som laver undersøgende journalistik på TV Syd. Ham vil jeg gerne høre fra.

Jesper Sørensen er undersøgende journalist på TV SYD.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg har lavet tv-indslag og artikler om en sønderjyde, som skylder en kvart million kroner, fordi han glemte at indlevere nummerpladen på en uforsikret motorcykel, som ikke har kunnet starte i mange år. Han skulle betale dagsgebyrer på 250 kroner, men så ikke opkrævningerne, og så løb det op … Han er ikke alene, over 5000 danskere er på vej i Fogedretten i lignende sager med kæmpestore krav.

Jeg elsker at grave i sager, hvor der både er en systemhistorie og mennesker med noget på spil. Og hvor det lige så meget handler om principper og rimelighed, som det handler om lov og paragraffer. Og jeg nyder, at vi lige nu ikke drukner i historier om corona, krig eller valg, så der også er tid til at dyrke andre dagsordener.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Det gør DR’s Ultra Nyt, som er aldeles fremragende til at lave relevante og underholdende nyheder til børn. Jeg ser det næsten hver dag med min 10-årige søn, og før så jeg det med min store datter. Vi har set indslag om mobning, folketingsvalg, krig i Ukraine og fodboldstjerner, og det hele er serveret med letforståelige fakta og stor forståelse for målgruppen.

De programmer giver virkelig nogle gode samtaler og nysgerrige spørgsmål. Den slags tv har vi brug for som aldrig før, i en tid hvor mange vælger nyheder fra og bliver fakta-resistente. Hvis medierne vil have brugere i fremtiden, så er vi nødt til at så, før vi kan høste.

I øvrigt er det en skandale, at DR har taget Ultra Nyt væk fra flow-tv, og at TV2 reelt ikke har haft noget til børnene, siden Bubber sad i sit badekar.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vi kan for eksempel lære af norske medier som iTromsø, som har øget antallet af abonnenter og læsere markant ved at satse på færre, men dybere historier. Brugerne kan godt mærke, når journalistikken er gennemarbejdet og vil dem noget. Og vi skal lade være med at jagte omvendte Cavlinger og bygge historier på ligegyldige Twitter-debatter.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi kan lære af videnskabens stolte mænd og kvinder, som gør en dyd ud af at efterprøve alt, også dét, som virker helt åbenlyst. If your mom says ”she loves you”, go check it … Jeg ved godt, at vi ikke kan efterprøve alting i en travl hverdag, men tankegangen er god.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Som regel går det nogenlunde gnidningsfrit, når jeg søger aktindsigter og kontakter myndigheder. Men nogle gange oplever jeg en skepsis eller modvilje, så jeg vil gerne give stafetten til Lene Rimestad. Hun har talt med et hav af mennesker for at kunne lave en grundig undersøgelse af tilliden mellem embedsfolk og journalister. Det er meget spændende, og det er jo politikere, ikke embedsfolk, som dikterer lukkethed i forvaltningen.

---

Washington Post kopierer Spotifys Wrapped 2022

Hvis du bruger Spotify, har du formentlig for nylig modtaget deres Wrapped 2022, som er en populær opsumering af dit musikforbrug i løbet af året. Spotify har stor succes med featuren, som brugerne deler vidt og bredt på de sociale medier.

Formentlig derfor har Washington Post sendt en tilsvarende feature ud til deres brugere.

---

Interview med ChatGPT: Kunstig intelligens kan true journalistisk frihed

Her er hvad ChatGPT selv skriver som resume af interviewet:

“Kunstig intelligens kan hjælpe journalister med at analysere store mængder data, finde mønstre og tendenser, og automatisere rutinemæssige opgaver. Det kan også bruges til at generere indhold baseret på foruddefinerede algoritmer og regler. Der er dog også risici, såsom ensformigt indhold og begrænsning af journalistisk frihed, så det er vigtigt at bruge kunstig intelligens ansvarligt og transparent.”