Fire minutter med Jesper Sørensen

Sebastian Stanbury sendte i sidste uge stafetten videre til Jesper Sørensen med disse ord:

Jeg er begejstret for lokaljournalistik. Alle steder i landet er verdens navle for nogen. Det er i lokaljournalistikken, at små, men vigtige begivenheder skildres og dokumenteres. Og magthavere skal også kigges efter i sømmene, selv om de ikke sidder på Christiansborg. Men hvordan har lokaljournalistikken det i dag? Hvordan påvirkes den af medieudviklingen generelt? En af de dygtigste lokaljournalister, jeg kender, er Jesper Sørensen, som laver undersøgende journalistik på TV Syd. Ham vil jeg gerne høre fra.

Jesper Sørensen er undersøgende journalist på TV SYD.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg har lavet tv-indslag og artikler om en sønderjyde, som skylder en kvart million kroner, fordi han glemte at indlevere nummerpladen på en uforsikret motorcykel, som ikke har kunnet starte i mange år. Han skulle betale dagsgebyrer på 250 kroner, men så ikke opkrævningerne, og så løb det op … Han er ikke alene, over 5000 danskere er på vej i Fogedretten i lignende sager med kæmpestore krav.

Jeg elsker at grave i sager, hvor der både er en systemhistorie og mennesker med noget på spil. Og hvor det lige så meget handler om principper og rimelighed, som det handler om lov og paragraffer. Og jeg nyder, at vi lige nu ikke drukner i historier om corona, krig eller valg, så der også er tid til at dyrke andre dagsordener.  

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Det gør DR’s Ultra Nyt, som er aldeles fremragende til at lave relevante og underholdende nyheder til børn. Jeg ser det næsten hver dag med min 10-årige søn, og før så jeg det med min store datter. Vi har set indslag om mobning, folketingsvalg, krig i Ukraine og fodboldstjerner, og det hele er serveret med letforståelige fakta og stor forståelse for målgruppen.

De programmer giver virkelig nogle gode samtaler og nysgerrige spørgsmål. Den slags tv har vi brug for som aldrig før, i en tid hvor mange vælger nyheder fra og bliver fakta-resistente. Hvis medierne vil have brugere i fremtiden, så er vi nødt til at så, før vi kan høste.

I øvrigt er det en skandale, at DR har taget Ultra Nyt væk fra flow-tv, og at TV2 reelt ikke har haft noget til børnene, siden Bubber sad i sit badekar.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vi kan for eksempel lære af norske medier som iTromsø, som har øget antallet af abonnenter og læsere markant ved at satse på færre, men dybere historier. Brugerne kan godt mærke, når journalistikken er gennemarbejdet og vil dem noget. Og vi skal lade være med at jagte omvendte Cavlinger og bygge historier på ligegyldige Twitter-debatter.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi kan lære af videnskabens stolte mænd og kvinder, som gør en dyd ud af at efterprøve alt, også dét, som virker helt åbenlyst. If your mom says ”she loves you”, go check it … Jeg ved godt, at vi ikke kan efterprøve alting i en travl hverdag, men tankegangen er god.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Som regel går det nogenlunde gnidningsfrit, når jeg søger aktindsigter og kontakter myndigheder. Men nogle gange oplever jeg en skepsis eller modvilje, så jeg vil gerne give stafetten til Lene Rimestad. Hun har talt med et hav af mennesker for at kunne lave en grundig undersøgelse af tilliden mellem embedsfolk og journalister. Det er meget spændende, og det er jo politikere, ikke embedsfolk, som dikterer lukkethed i forvaltningen.