Fire minutter med Sebastian Stanbury

Mikka Tecza sendte i sidste uge stafetten videre til Sebastian Stanbury med disse ord:

Sebastian Stanbury er Danmarks måske mest vidunderligt nørdede fodboldjournalist, som for (relativt) nylig tog springet fra Tipsbladet og papiravisen over i den nye medievirkelighed: det gryende podcastimperium Mediano. Det kunne jeg godt tænke mig at høre hans tanker om, og om sportsjournalistikkens fremtid i det hele taget. 

Sebastian Stanbury er journalist på podcastmediet Mediano

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

VM i fodbold, som vi dækker intenst på Mediano med gennemgang af alle kampe; både før og efter de spilles. Jeg har i en podcast beskrevet VM som både altædende og uoverskueligt.

Altædende, fordi der ikke er tid til ret meget andet i løbet af et døgn, når man skal se fodbold fra 11 til 22 og samtidig også researche til de kommende kampe.

Uoverskueligt, fordi der stadig er en masse interviews og historier, man ikke får set, læst eller hørt. Og dertil er der så denne VM’s politiske lag, som skal dækkes seriøst og grundigt. Det er en udfordring og det er krævende, men jeg har en hobby med et indbygget job i, og det kunne jeg aldrig drømme om at klage over.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Indtil marts 2022 arbejdede jeg på den trykte udgave af Tipsbladet. Vi lavede (i al beskedenhed) nogle glimrende blade og gjorde meget ud af at fortælle gode historier. Indimellem følte jeg, at vi – med et af min nuværende chefs yndlingsudtryk – lavede striptease i mørket. I hvert fald fik vi sjældent reaktioner, positive eller negative, på de ting, vi skrev.

På Tipsbladet følte jeg ikke, at vi formåede at få vores fortællinger til at leve videre på nettet. De udkom en gang om ugen i den trykte avis, og så døde de egentlig der. Det er påfaldende, hvor mange flere reaktioner, jeg får på de ting, jeg laver i dag, hvor de udkommer i podcast-format.

Men jeg holder stadig meget af det skrevne ord. Jeg holder meget af den velfortalte- og velskrevne historie. Og jeg glæder mig over, at når jeg zapper mig gennem de store danske online-medier, er der altid bunker af artikler, jeg har lyst til at læse. I skrivende stund har jeg åbnet syv faneblade med interessante historier, jeg gerne vil læse. Og det er endda et lavt antal i forhold til normalen. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Jeg forstår ikke nyhedsmediernes fokus på at komme først. Jeg ved godt, at fart er lig med klik, men principielt burde vi journalister ikke bruge så mange kræfter på at afsløre de nyheder, som alligevel altid kommer frem før eller siden.

I sportsjournalistikken, som jeg altid har arbejdet i, er der stor fokus på at afsløre transfernyheder. I nogle tilfælde er man endda så forhippet på at breake dem, at de kommer ud få minutter før den officielle offentliggørelse. Det er jo meningsløst. Det kan sammenlignes med, når politiske journalister arbejder på at få navnene i en ministerrokade, nogle timer før statsministeren selv præsenterer dem. Er det der, vi bedst lægger vores kræfter?

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher? 

At svare på kritiske spørgsmål. Okay, det er også noget, som kilder i andre brancher har vanskeligt ved, men jeg synes altid, det er noget så pinligt, når jeg læser, hører eller ser en mediekritisk historie, som slutter med en kommentar á la “det var ikke muligt at få en kommentar fra XXX”. Det er jo absurd, når det indimellem ikke er muligt for en journalist at få svar fra sin egen chefredaktør til en historie, hvilket vi har set flere eksempler på i de senere år.

Som journalister er vi afhængige af, at folk tager telefonen, når vi ringer til dem. Så skal vi også selv gøre det samme. Her er et løfte (som kan ende med at bide mig i røven – men det skal gode løfter kunne): Hvis jeg dummer mig, og det bliver en historie, skal jeg nok stille op. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Jeg er begejstret for lokaljournalistik. Alle steder i landet er verdens navle for nogen. Det er i lokaljournalistikken, at små, men vigtige begivenheder skildres og dokumenteres. Og magthavere skal også kigges efter i sømmene, selv om de ikke sidder på Christiansborg. Men hvordan har lokaljournalistikken det i dag? Hvordan påvirkes den af medieudviklingen generelt? En af de dygtigste lokaljournalister, jeg kender, er Jesper Sørensen, som laver undersøgende journalistik på TV Syd. Ham vil jeg gerne høre fra.