Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Nyhedsbrev: Unges vigtigste nyhedskilder er deres venner

• Fire minutter med Anne Sofie Allarp
• Sundhed og klima dominerede mediernes valgkamp
• Værdifulde tips til mediespirer
• Sådan gik valget på SoMe
• 28 nye job

Udgivet

den

Nyhedsbrev: Unges vigtigste nyhedskilder er deres venner
Foto: Ian Sane/Flickr

Godmorgen,

Kan gamle mediehuse drevet af halvgamle mennesker opfinde succesfulde medier til de unge, eller skal de nye medier gro nedefra?

Du har sikkert allerede gættet mit svar, når jeg sætter det så polemisk op.

Men der er alligevel grund til at tænke over, hvordan de unge konsumerer nyheder og hvordan de som nyhedsbrugere er radikalt anderledes end alle tidligere generationer.

I weekenden var der en debat på Fagfestivallen om ungemedierne Format, Spektrum og Kiosk, som alle har fået millionstøtte fra Innovationspuljen og er udgivet af store mediehuse. De to første er for længst døde, mens der fortsat er i liv i Kiosk.

Jeg kunne desværre ikke overvære debatten, da jeg var til Websummit i Lissabon. Men også her, blev der snakket en masse om udfordringen med generation Z – altså de helt unge.

Man kan selvfølgelig holde vejret og håbe, at de unge vokser sig ældre og ender som gode abonnenter, der lytter artigt til de autoritative medier.

Men det er der ikke meget, der tyder på, og derfor er generation Z potentielt en bombe under de nuværende medier. Fordi de vil noget andet, de gør noget andet og de har meget svært ved at se nogen som helst relevans i klassiske medier.

Et par pointer fra Websummit er, at unges vigtigste nyhedskilder er deres venner. Hvad, der er vigtigt for vennerne, er også relevant for dem. Og det som vennerne mener om nyhederne skaber essentiel kontekst for nyhederne.

Netop derfor er platforme som TikTok og især Instagram stærke nyhedsplatforme for generation Z. Fordi de facilliterer kurateringen fra vennerne og leverer vennernes kommentarer, som noget af det første.

Skal nyhederne ikke leveres via sociale medier, skal de komme fra stærke personligheder og fællesskaber. Det kan for eksempel være nyhedsbreve, podcasts eller Youtube-kanaler.

I de miljøer er der plads til tvivl og en udogmatisk tilgang til nyheder, som er stort set ukendt hos klassiske medier.

“Hvad jeg sagde i går, er ikke nødvendigvis det samme, som jeg mener i dag, for nu er jeg stødt på nye informationer, eller har tænkt mig om” lød det eksempelvis fra 26-årige Chanté Joseph, der er vært på The Guardians nye Pop Culture Podcast.

Om hun vil lykkes med at bygge bro mellem det gamle klassiske medie og de unge, er ikke til at vide. Men det er oplagt, at hun repræsenterer et radikalt anderledes mindset, end der typisk hersker på de traditionelle hjørnekontorer.

Traditionelle medier, der vil i øjenhøjde med fremtidens mediebrugere, bør tænke i at etablere nålestiksprojekter som The Guardians pop culture podcast fremfor at bygge kloner af sig selv pakket ind i ungdommelige farver.

Et andet sted at kigge hen er de to nyhedsbreve, Shit You Should Care About og The Cramm, som jeg har skrevet om flere gange. De er begge startet af helt unge piger, som lynhurtigt har fået opbygget fællesskaber og høj tillid om nyhedsprodukterne.

At starte et nyhedsbrev, som de to nævnte, er nærmest gratis og det kunne måske give mening for etablerede mediespillere at adoptere den slags projekter. Ikke for at styre og kontrollere dem, men for at hjælpe med de praktiske og økonomiske udfordringer, som kan være svære at håndtere for teenagere.

Den største læring og gevinst ved at få ungeprojekter inhouse er at alle får bedre chancer for at forstå den fundamentalt anderledes tilgang til verden, der er blandt de yngste generationer.

Og sjovt nok, er det ikke sådan, at generation Z er alene på en helt anden planet. Det, de repræsenterer er bare den rene og ufortyndede vare.

Men deres alternative nyhedskriterier stortrives også blandt andre målgrupper, som medierne har svært ved at servicere.

Hermed videre til resten af nyhedsbrevet.

God læselyst

Jan

PS: Tilmelding til forårets kurser via Mediernes Efteruddannelse åbner mandag. Her kan du læse om kurserne.

Her er hvad nyhedsbrevet byder på:

Fire minutter med Anne Sofie Allarp

Sundhed og klima dominerede mediernes valgkamp

Værdifulde tips til mediespirer

Sådan gik valget på SoMe

28 nye job

Værdifulde tips til mediespirer

Hvis du på noget tidspunkt har overvejet at kaste dig ud i iværksætterlivet, så er der et par – seks faktisk – gode hjælpsomme hænder at gribe fat i her.

The City University of New York har gennemført et 100-dages program for medieiværksættere og derefter samlet erfaringerne i i seks læseværdige og meget indsigtsfulde kapitler:

Nyt job

Joblisten giver altid Danmarks mest komplette oversigt over ledige åbninger i medie- og kommunikationsbrancherne.

Foreslå din HR-chef at jeres næste kollega findes blandt frontløberne, der læser dette nyhedsbrev.

Sendt dette link til HR-afdelingen.

  • Joblisten har branchens mest engagerede og udviklingsinteresserede læsere.
  • Joblisten er billigst.
  • Ved at bruge Joblisten, støtter I udgivelsen af dette nyhedsbrev

Se alle de ledige job på Joblisten lige nu

Fire minutter med Anne Sofie Allarp

Ditte Okman sendte i sidste uge stafetten videre til Ditte Okmann med disse ord:

Stafetten sender jeg til Anne Sophie Allarp, som jeg kender fra Radio24syv, hvor jeg ganske vist aldrig lyttede til hendes udlandsmagasin – men jeg er begyndt at følge hende ret intenst, efter hun er blevet fast klummeskribent på Berlingske, hvor hun primært skriver om politik og samfund og rettigheder. Allarp går til den, hun tager fat i det svære – og overrasker mig gang på gang.

Anne Sofie Allarp er kronikredaktør og kommentator, Berlingske. I øvrigt forfatter, cand.jur. og mangeårig radio- og podcast-vært i forskellige formater.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

De seneste måneder har jeg lært, hvordan man laver avis. Jeg har jo lavet alt muligt andet i mit efterhånden lange arbejdsliv, men jeg har ikke prøvet at lave en avis. Jeg tror på, at man skal kaste sig ud i noget nyt med jævne mellemrum, ellers stagnerer man. Og det forklarer måske også mit spraglede CV. Jeg har de her måneder haft det lidt som at sidde i cockpittet på en Boeing 737 MAX med fornemmelsen af at kunne crashe eller spontan-publicere, hvis jeg trykkede eller ikke trykkede på de hundredvis af knapper og funktioner omkring mig. Men nu går det altså bedre.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Villigheden til at udfordre magt-institutioner, giver mig håb. Og det er et håb, der vokser. Min egen avis gør det formidabelt, men jeg synes meget af den skrevne presse er kommet gevaldigt efter det ovenpå en meget forvirrende periode under pandemien, hvor det til tider virkede som om pressen var fusioneret med sundhedsmyndighederne.

Om noget, har den forgangne regeringsperiode afsløret en ikke ubetydelig dysfunktion i staten, og værre: at staten langt fra altid er i stand til at korrigere sig selv. Det gør pressens rolle som understøtter af et liberalt demokrati så meget vigtigere. Eksempelvis kræver det et solidt sæt cojones at offentliggøre de fortrolige og hemmeligholdte tiltale- og anklage-punkter imod Lars Findsen. Den afdækning Berlingske har stået for i den dybt foruroligende FE-sag er intet mindre end fremragende og meget modig. Det er blevet mere prækært herhjemme at tale sandhed til magten, og i det omfang medier lægger ressourcer og spalter til det, giver det mig håb.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg har en gang imellem taget mig selv i at tænke, at B&U-afdelingen i DR simpelthen har kapret hele statsradiofonien. Det virker som om, der ofte er en ligefrem proportionalitet mellem alvorligheden af politiske skandalesager og graden af hygge-washing og banalisering eller bagatellisering af samme i visse elektroniske medier eller formater.

For hvert minut pressen bruger på at kommentere politisk taktik, som om det var en fodboldkamp, bør den bruge mindst to på at grave ned i den politiske substans. Det ville have åbenbar samfundsinteresse, og jeg tror skamløse symbollove og andet uvæsen vil blive sværere at slippe afsted med for lovgiverne.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Mediebranchen kan blive mere klar på sit samfundsansvar, og det kan den lære af mit andet fag, juraen. Et frit samfund er et sæt af nøje-kalibrerede magtbalancer, og når der rykkes på dem, så har vi balladen. Medierne skal vide, at det er her, vi skal være fuldt ud på mærkerne, uanset om det er balancerne mellem den dømmende, udøvende og lovgivende magt, eller om det er magtbalancen mellem borgerne og staten, for vi er gået ind i en tid, hvor det er politisk opportunt at rulle vores politiske og civile rettigheder tilbage.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Det skal journalist og kommentator på heartbeats.dk, Ditte Giese, som jeg udgav bogen ‘Breve til Livet’ med for to år siden. Ditte er efter min mening en af de allerbedste skribenter herhjemme. Hendes evne til at sætte ord på alt menneskeligt er simpelthen blændende, uovertruffen.

Sundhed og klima dominerede mediernes valgkamp

Infomedia har gennemgået emnerne i 74.000 artikler fra valgkampen, og når frem til, at klima og miljø dominerede første halvdel af valgkampen.

I slutspurten kom sundhed og ældrepleje dog til at dominere.

I det samlede regnskab endte sundhed og ældrepleje dog kun med at fylde en smule mere end klima og miljå, der også satte dagsordenen ved valget i 2019.

                            

Sådan gik valget på SoMe

Måske fik du det sidste valgnyhedsbrev fra mig i går. Men ellers får du lige chancen for at gå opdagelse i den endelige kortlægning af valget på Facebook, Instagram og Twitter.

I de store grafikker kan du søge og studere hver eneste af politikerne.

Fra samme skuffe

Læs også