Nyhedsbrev: Sådan undgår vi at fodre de store annonceplatforme
Revolution på britisk medie
Mediernes valgplaner
Annoncekroner undgår store platforme
Sådan undgår vi at fodre de store annonceplatforme
Ukendt mediebarometer afsløret
Fire minutter med Nanna Møller Karlsen
Så er valget i gang og det vender op og ned på dagligdagen for rigtigt mange af os.
Jeg håber, du elsker det lige så højt, som jeg gør.
Længere nede samler jeg et overblik over de valginitiativer, som danske medier nu hiver frem fra skufferne. Det sker i form af et tweet, hvilket gør det muligt at listen kan vokse efter dette nyhedsbrev er sendt ud.
Og så vil jeg – til inspiration – gentage min beretning fra Texas, som jeg delte for knap to måneder siden. Det er de fem læserløfter, som The Texas Tribune bandt sig til, efter de havde undersøgt deres læseres ønsker til valgkampsdækningen.
Alle punkter er vigtige, men punkt fire er nok et, der ofte glemmes.
Valget forklaret. Her er der nok en større opgave for amerikanske medier end for danske. Men jeg gad for eksempel godt se en explainer om kredsmandater, spærregrænse og dobbelt forholdsvalgssystem.
Læserne skal bidrage. Texas Tribune ønsker at læserne påvirker dækningen af valget med spørgsmål, kommentar og feedback.
Politikere holdes ansvarlige. Hukommelsen kan være kort i politik, men TTT har en ambition om at minde politikere og læsere om, hvad politikerne rent faktisk har gjort og ikke kun, hvad de lover.
Forklar prioriteringen. Ingen medier kan skrive alle valgkampshistorier. Nogle skal prioriteres fremfor andre og det betyder mere rampelys til nogle politikere og partier end andre. The Texas Tribune vil forklare læserne, hvorfor de prioriterer som de gør.
Sådan håndteres misinformation. Valgkampe syder med påstande og det er ikke alle, der er lige sande eller retvisende. Det er mediernes pligt at skabe retvisende sandhed og derfor bruger TTT store resurser på ikke bare at afsløre fake news, men også de endnu mere udbredte halve sandheder.
Læserløfterne kan synes indlysende for redaktionelt tænkende mennesker, men det er de ikke for læserne, hvis ikke de formidles til dem.
God valgkamp og god læselyst
Jan
Her er hvad nyhedsbrevet byder på:
Revolution på britisk medie
Mediernes valgplaner
Annoncekroner undgår store platforme
Sådan undgår vi at fodre de store annonceplatforme
Ukendt mediebarometer afsløret
Fire minutter med Nanna Møller Karlsen
24 spændende job
Valgnyhedsbrev er på vej
Så er valget i gang og mit valgnyhedsbrev udsendes om få timer (ca. kl. 10)
Jeg håber du finder interessante pointer hver dag og får lyst til at dele det med andre, der deler vores interesse i politisk kommunikation.
Partiledernes seneste dage på Facebook. Hvem fik dagens største opmærksomhed målt i likes, delinger og kommentarer
Kender du Mediebarometeret fra Dansk Erhverv?
Lars Werge, som tidligere var formand for Dansk Journalistforbund og nu er mediepolitisk chef i Dansk Erhverv, delte i sidste uge landets hidtil mest ukendte mediebarometer på Linkedin.
Det var i hvert fald nyt for mig.
Men nu hvor jeg har opdaget det, ved jeg hvor man kan finde en lang række virkelig interessante nøgletal. Det kan være antal ansatte, omsætning, kultur- og medieforbrug, eller hvor mange der abonnerer på en avis – rimeligt konstant 22 procent siden 2018.
Gå på opdagelse, men husk at mediebranchen er defineret temmelig bredt i barometeret.
4 minutter med Nanna Møller Karlsen
Simon Kratholm Ankjærgaard sendte i sidste uge stafetten videre til Nanna Møller Karlsen med disse ord:
Jeg vil gerne give stafetten videre til Nanna Møller Karlsen, chefredaktør på 3point.dk og BrøndbyLyd. Hun har formået at skabe et helt unikt og uafhængigt fanmedie, som arbejder efter alle journalistiske principper og som belyser sit objekt, Brøndby IF, fra alle tænkelige sider og på flere formater. Og så er hun skarp, hurtig i replikken, megadygtig og noget af en inspiration for lignende fanmedier.
Nanna Møller Karlsen er chefredaktør på 3point.dk og BrøndbyLyd, dækker Brøndby IF på fuld tid. Det har jeg gjort siden januar 2019. Har dækket Brøndby for 3point.dk siden 2015 og stiftede BrøndbyLyd i 2016. Siden vækstet virksomheden fra studiehobby til fuldtidsjob med flere ansatte.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Det gør rygterne om en potentielt stor ændring i Brøndbys ejerskab. En amerikansk investor kan være på vej ind, og det har skabt oprørte vande på Vestegnen. Fans har mange forskellige holdninger og diskussionen er i virkeligheden ret fodboldfanfundamental. Det har vi gjort meget ud af at udfolde i podcasten BrøndbyLyd.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Jeg synes podcasts har været en åbenbaring på mange måder. Jeg konsumerer klart flest af mine nyheder gennem podcasts, da der er plads til de nuancer og den dybde, jeg synes er vigtig. Jeg tror og håber, at udviklingen vil fortsætte og at endnu flere danskere vil begynde at lytte.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Tendensen med at basere artikler og vinkler på et enkelt eller få tweets… det bryder jeg mig ikke om. En stemning kan lynhurtigt synes pustet op på et relativt lille grundlag.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Nu bliver det lidt internt og ananasset… Men jeg synes generelt, mediebranchen kan lære meget af de mange fanmedier, som har fået fodfæste herhjemme i Danmark. Der sker i hvert fald rigtigt mange interessante ting og udviklinger, som bør være til stor inspiration selv i de helt store mediehuse.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Stafetten vil jeg gerne sende videre til Camilla Martin fra TV2, fordi hun er en fremragende vært og interviewer, som har været og er en stor inspiration for mig. Hun formår at ramme en perfekt balance uanset hvem eller hvad hun dækker – og om det er eksperter hun skal spille bold med eller en træner hun skal gå kritisk til.
Mediernes særlige valginitiativer
Mon ikke alle medier har større eller mindre projekter klar til valget?
I denne tråd forsøger jeg at få medierne til selv at løfte sløret.
Klik på den blå Twitterfugl for at åbne tråden
Sådan undgår vi at fodre de store annonceplatforme
Jeg indrømmer gerne, at jeg har et svagt punkt for koncepter, der sikrer, at små annoncebudgetter ikke lander hos store annonceplatforme.
For tre uger siden skrev jeg om RocaNews, der droppede traditionel annoncering og i stedet lovede at donere en dollar per ny nyhedsbrevsabonnent til en velgørende organisation.
Det blev til 17.000$ til et suppekøkken i stedet for til Facebook.
Nu er jeg igen faldet over endnu et koncept, der snyder de store.
Nemlig et promoveringsnetværk, som formidler annoncebudgetter internt mellem nyhedsbrevsudgivere.
Ideen er at udgiver A opretter et tilbud i netværket med en pris på, hvor meget de vil betale per ny abonnent. Herefter kan udgiver B promovere tilbuddet til deres publikum, og hvis en eller mange vælger at abonnere på A, betaler udgiver A udgiver B for hjælpen.
Jeg kan godt lide konceptet af to årsager:
Det er sympatisk at beholde de sparsomme promoveringspenge indenfor udgiverkredse fremfor at fodre de store platforme.
Konceptet lægger op til, at man som udgiver kun anbefaler andre udgivere, som man rent faktisk kan stå inde for. Dermed er der basis for høje konverteringstal og kun få eksponerede promoveringer.
Konceptet er et interessant mix imellem den velkendte influenter-anbefaling og det lige så velkendte afilliate-system, hvor man belønnes per konvertering.
Lige nu er det nye partnerprogram, der er udviklet af Sparkloop, nok ikke så relevant for danske medier og nyhedsbreve, da det ligesom kræver en kritisk masse af (danske) udgivere.
Men principperne er værd at notere sig og ifølge nogle af de forskellige grupper, jeg deltager i på Facebook og andre steder, kan jeg forstå, at amerikanske nyhedsbrevsudgivere er godt tilfredse med systemet.
Revolution på britisk medie
Journalisterne på det venstreorienterede britiske medie The Canary, har smidt ledelsen på porten og overtaget styringen.
Det skriver de i en animeret og svulstig beretning på mediets hjemmeside, hvor de uden at blinke kaster om sig med ord som arbejderrevolution og kapitalistiske chefer.
Revolutionen tog fart, da den næstsidste chef blev kylet på porten i forsommeren. Det gav medarbejderne mulighed for at få indblik i regnskaber og interne ledelsespapirer, som ifølge medarbejderne mere end bekræftede deres værste anelser.
“What we discovered went from bad to worse, and from worse to what-the-actual-fuck,” skriver de i beretningen.
I forbindelse med revolten er The Canarys annoncer også blevet smidt væk og i stedet forsøger medarbejderne, der alle har fået direktør-titler og lige løn, sig med medlemsbaseret mediedrift.