Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Nyhedsbrev: Kunstig, kreativ intelligens udfordrer journalister

• 71 gode råd til unge journalister
• Russiske fake news-medier efterligner vestlige medier
• Aktuelts digitale genfærd
• Fire minutter med Simon Kratholm Ankjærgaaard

Udgivet

den

Nyhedsbrev: TIME Magazine fandt 60.000 nye brugere i web3
Sådan illustrerer Midjourney opgaven: Kunstig intelligens udkonkurrerer journalister

Skal journalister erstattes af kunstig intelligens?

Det er der faktisk en hel del mennesker, som synes er en god ide.

Om det skyldes ringeagt for de eksisterende menneskelige journalister eller en reel tro på, at kunstig intelligens kan gøre det bedre, vides ikke.

Men ifølge en ny undersøgelse fra Boston University’s College of Communication and Ipsos siger ni procent, at det er en god ide og bør gøres, mens 24 procent mener, at det formentligt er en god ide, der bør overvejes.

Vildt nok, må man tænke, og som arrogant menneskejournalist er jeg tilbøjelig til at tænke, at de 33 procent ikke aner, hvad de udtaler sig om.

At være journalist er jo at være alt det som kunstig intelligens og maskinlæring ikke er. Nemlig kreativ, analyserende, original, kritisk og fuld af intelligent omtanke.

Alt det er i princippet rigtigt. I hvert fald når vi skriver 2022. Herefter er jeg ikke så sikker på, at den kunstige intelligens ikke erobrer nye arbejdsområder fra journalisterne.

For dels udvikler teknologien sig med kvantespring, og dels er der  en tendens udenfor mediebranchen til at have lavere og lavere forventninger til, hvad journalistisk arbejde egentlig er. Måske endda også indenfor branchen.

Lad mig tage de to påstande en af gangen.

Udviklingen:

Der er stadig masser af eksempler på kunstig intelligens, der er så dumt, at vi lettet kan grine af dens arbejde. Men der er også spændende nye tekst- og billederobotter, som leverer skræmmende godt arbejde.

Et eksempel er tekstprogrammet GPT-3, som var tæt på at vinde i en konkurrence, hvor The New Yorker bad læserne sende sjove tekster til nogle udvalgte tegneserier. Teksterne fra GPT-3 var i mange tilfælde meget sjovere end det de rigtige mennesker, kunne finde på.

Et andet eksempel er visualiseringsintelligensen Midjourney, som i august tegnede forsiden til Ugebrevet Mandag Morgen. På få sekunder leverer Midjourney kreative løsninger på temaer, som enhver redaktion ved kan tage dage at ideudvikle gode illustrationer til.

Kreativiteten er ikke perfekt – det er kreativitet vel i princippet aldrig – men den er superstærk og en potentiel trussel mod grafikere.

Et tilsvarende program – DALL·E  – har allerede i dag 1,5 millioner brugere, som tilsammen skaber 2 millioner billeder om dagen.

Forventninger

I takt med at kommunikation er blevet demokratiseret og alle kan kommunikere til alle, er journalistikken i risiko for at blive fagligt devalueret i en sådan grad, at det mest er journalisterne selv, der kan se forskel på deres og den kunstige intelligens kompetencer.

Devalueres journalistikken lavt nok, har den kunstige intelligens de bedste vinderchancer, da den er billigere og hurtigere end nogen person, der nogensinde er trådt ud fra en journalistuddannelse.

Når 33 procent af dem, der potentielt skal konsumere journalistikken, mener, at den kunstige intelligens er vejen frem, skal vi tage det alvorligt.

Alle brancher – ikke kun medierne – er nødt til at overveje meget seriøst, hvordan den kunstige intelligens udnyttes optimalt uden, at den ender som hersker.

Det er en strategisk opgave, der må og bør stå allerøverst hos ledelserne. De kan så glæde sig over, at lige netop den type arbejdsopgave ikke kan overtages af den kunstige intelligens.

I hvert fald ikke endnu.

🙏

Jan


Her er hvad nyhedsbrevet byder på:

71 gode råd til unge journalister

Russiske fake news-medier efterligner vestlige medier

Aktuelts digitale genfærd

Fire minutter med Simon Kratholm Ankjærgaaard


Russiske fake news-medier efterligner vestlige medier

Russiske bagmænd har oprettet 60 websteder, som nærmest en-til-en efterligner anerkendte vestlige medier.

Det afslører en ny rapport fra Meta, som dokumenterer, at fupmedierne er blevet brugt til at sprede løgne og fordrejede påstande om krigen i Ukraine.

De 60 medier er nærmest minutiøse efterligninger af medier som The Guardian, Bild og Der Spiegel. Ikke bare formater og design er blevet kopieret. I nogle tilfælde også journalisters navne og billede bylines.

For at sprede de falske historier fra de falske medier, er der også oprettede over 2.000 falske profiler på Facebook og Instagram, oplyser rapporten fra Meta.

David Agranovich, der er Metas direktør for global threat disruption, sammenligner netværket og metoderne med de omfattende fake news kampagner, som Rusland også stod bag i forbindelsen med den amerikanske valgkamp i 2016.


Valgnyhedsbrev kommer snart

Hvis ikke du allerede er tilmeldt det kommende valgnyhedsbrev, som vil blive udsendt dagligt under valgkampen, er det nu, du skal tilmelde dig.

Nyhedsbrevet vil dagligt kortlægge den den af valgkampen, der foregår på de sociale medier.


Aktuelts digitale genfærd

Jeg er ikke den nostalgiske type, men jeg synes det er fedt, at A4 Medier har modet til at lade Aktuelt genopstå fra de ellers normalt så evige mediemarker.

Om der er et marked for et medie med den profil bliver meget interessant at følge. Arbejdsmarkedet og samfundet har trods alt forandret sig radikalt siden Aktuelt døde for mere end 21 år siden.

Læs chefredaktør Kristian Madsens ord om projektet:

                            


4 minutter med Simon Kratholm Ankjærgaard

Mikkel Frey Damgaard sendte i sidste uge stafetten videre til Simon Kratholm Ankjærgaard med disse ord:

Jeg vil gerne give stafetten til min gode ven Simon Ankjærgaard. Han har skrevet en række historiske bøger, som er virkeligt velskrevne. Han har ligeledes skrevet om og for nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund. Og så deler vi en stor kærlighed til fodboldklubben Brøndby IF, som også spiller en stor rolle i hans arbejdsliv. Men vigtigst af alt, så er Simon et meget behageligt og omsorgsfuldt menneske, som man altid kan regne med.

Simon Kratholm Ankjærgaard er freelancejournalist, historiker og forfatter.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg er lige udkommet med en ny historisk bog på L&R – den handler om alt det, der skete før, under og efter tyskernes aktion mod jøderne i Danmark i oktober 1943. Så nu er der en masse presse og ængstelig venten på anmeldelserne. Så har jeg landet en ret stor moderatoropgave for Aarhus Kommune, der fylder meget af min tid – og så har jeg også meget travlt med at følge med i dækningen af de begivenheder, der sker i og omkring min hjerteklub Brøndby IF.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg brød med nyhedsjournalistikken, da jeg i 2013 gik freelance. Mit faglige virke havde brug for et gearskifte og jeg drømte om at ende dér, hvor jeg faktisk er endt; som en forløser af de store fortællinger – historiske såvel som samtidige. Jeg bliver derfor altid meget inspireret af de medier og de journalister og redaktører, der giver plads til de store sammenhænge, det store billede. Det gør Weekendavisen og Zetland blandt andet, men jeg vil tillade mig at nævne og hylde én person, som jeg særligt følger – og nyder at følge; Esben Schjørring, Altingets politiske redaktør. Han er helt sublim til at beskrive de store linjer og baggrunden for de tektoniske pladers bevægelser. Det bliver både nuanceret og nørdet og giver nye erkendelser hos lytteren eller læseren.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Der er stadig – og hurra for det – rigtig mange dygtige journalister og medier derude, som håndhæver de klassiske journalistiske dyder, men jeg synes også at dele af den journalistiske formidling i for høj grad vælger de nemme løsninger, særligt på to fronter. For det første bidrager journalistikken i dag, ikke bare i Danmark, men generelt i den vestlige verden, i høj grad til polariseringen og til personificeringen af politikken og de sociale dynamikker. For det andet er jeg træt af Twitter- og Facebook-historier; historier, hvor nyheder kommer direkte fra en eller anden, der har skrevet noget på et socialt medie, eller en tråd, der åbenbarer nogle særlige holdninger. Også dét bidrager til den øgede polarisering. Det synes jeg skal stoppe – eller i hvert fald minimeres.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Mediebranchen er en stor og kompleks størrelse og i spørgsmålet ligger der en entydighed, der ikke eksisterer. De ændringer, der er nødvendige, skal først og sidst komme indefra, blandt andet gennem selvkritik og indre refleksion. Men jeg vil alligevel spille lidt med på spørgsmålet og vende tilbage til min fascination af det nuancerede, det nørdede og de store linjer i alle fortællinger og beskrivelser. I den historiefaglige formidling og i både sociologien, antropologien og filosofien bliver der lavet et enormt arbejde, der blotlægger de overordnede dynamikker og gør forbrugerne af stoffet klogere. Jeg anerkender nyhedsjournalistikkens virke og berettigelse, men den bør suppleres og understøttes af alt det, der sætter den i de rette kontekster.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne give stafetten videre til Nanna Møller Karlsen, chefredaktør på 3point.dk og BrøndbyLyd. Hun har formået at skabe et helt unikt og uafhængigt fanmedie, som arbejder efter alle journalistiske principper og som belyser sit objekt, Brøndby IF, fra alle tænkelige sider og på flere formater. Og så er hun skarp, hurtig i replikken, megadygtig og noget af en inspiration for lignende fanmedier.


71 gode råd til unge journalister

Journalist Michael Robak har i Journalisten samlet 60 gode råd til unge journalister.

Jeg er enig i hvert eneste af dem og fik straks lyst til at supplere med 11 ekstra:

  1. Lær af forstå tal og data. Verden består i den grad af numre og det er dit job at beskrive den.
  2. Vær platformsagnostiker – men forstå, at hver platform kræver sin formidling.
  3. Omfavn nye teknologier. De fleste kommer til at være der resten af din karriere eller definere den næste innovation.
  4. Læs og forstå altid noterne og forudsætninger i rapporter og beregninger.
  5. Excel er ikke et tilvalg for nørderne. Det er obligatorisk for enhver grundig journalist.
  6. Prøv at tilpasse dit arbejde, så du er hende, der laver få, men gode historier, fremfor en masse ligegyldige. Ingen husker de ligegyldige.
  7. Vær knivskarp på, hvorfor dine historier er vigtige at lave. Hvis ikke du kan besvare det for læserne/seerne/lytterne, er historien muligvis ligegyldig.
  8. Husk at lytte, når du spørger. Det lyder banalt, men masser af gode historier bliver aldrig lavet fordi journalisten glemte at lytte.
  9. Pas på med tunnelsyn. Historier skal ændre sig undervejs. Det er kun godt og viser, at du er dygtig.
  10. Omvendt skal du også være stærk og turde holde fast i din (veldokumenterede) tese.
  11. Spørg altid dine kilder om deres tvivl og overvejelser. Det er meget mere spændende end de rigide udsagn, de måske gerne vil citeres for.

Læs også