Fire minutter med Mikkel Frey Damgaard

Fire minutter med X er en Q&A–serie, der kører hver uge i Medietrends ugentlige nyhedsbrev. Se andre medieprofiler svare på samme spørgsmål her. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få fremtidige Q&A.

Svante Karlshøj Ipsen sendte i sidste uge stafetten videre til Mikkel Frey Damgaard med disse ord:

Jeg sender stafetten videre til Mikkel Frey Damsgaard, min gamle makker på Operation X, som jeg altid har haft stor respekt for. Mikkel var dengang en dygtig undersøgende journalist, som jeg lærte meget af, og som altid var et menneskeligt forbillede og en superloyal og god kollega. Nu har Mikkel skiftet spor og laver noget helt andet, men det kan han selv fortælle om.

Mikkel Frey Damgaard er journalist, forfatter og vordende far.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Min kæreste og jeg venter vores første fælles barn, og det fylder selvsagt alt. Jeg er selvstændig, og har tilrettelagt mit arbejde sådan, at jeg kan være mest muligt sammen med hende og baby det næste lange stykke tid. Vi har en række skrive- og lydopgaver sammen. Blandt andet er vi i gang med en podcast om en vandrerute i Klinteskoven på Møn. Klintekongens Rige hedder den.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Jeg har altid følt en vis ambivalens ved journalistikkens hang til at fokusere på konflikt. Ambivalens, fordi det jo også er en kerneopgave for journalistikken at undersøge og fremlægge problemer, fejl og snyd. Og måske handler min ambivalens mere om, at jeg er optaget af nogle andre spørgsmål, end dem der optager journaliststanden i Danmark. Når det er sagt, synes jeg, at der produceres ekstremt meget grundig kvalitetsjournalistik, især fra nogle af de mindre nye medier. Mere af det, og så holder jeg mig fra Twitter.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Lidt ydmyghed ville ikke skade. En fri presse er fuldkommen essentiel for et demokrati, men det er uddannelse, kunst og kultur og så videre også. Det kan journalister godt have en tendens til at glemme, og udelukkende lade selvopfattelsen som demokratiets sande vogter skinne til det blænder.

Gennem årene har jeg hørt en hær af mediechefer og redaktører tale om “almindelige mennesker” og “den virkelige verden”  og jeg er ved at brække mig. Især fordi journalisters uddannelse og indsigt i bedste fald er mangelfuld.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

En af de største ulykker i mediebranchen er, at den er så ekstremt optaget af sig selv, at det bliver en værdi i sig del at være en del af den. Det gør dem, der har magten og færdes øverst i hierarkiet både kedelige og smådumme at tale med, og samtidig gør det dem i bunden ekstremt sårbare. De mest interessante mennesker, jeg har mødt i både uddannelse og på arbejdsmarkedet, var de søgende og dem som havde noget på hjertet. De holdt, med få undtagelser, ikke længe. De som fik succes, var de absolut mest kyniske og ensporede. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne give stafetten til min gode ven Simon Ankjærgaard. Han har skrevet en række historiske bøger, som er virkeligt velskrevne. Han har ligeledes skrevet om og for nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund. Og så deler vi en stor kærlighed til fodboldklubben Brøndby IF, som også spiller en stor rolle i hans arbejdsliv. Men vigtigst af alt, så er Simon et meget behageligt og omsorgsfuldt menneske, som man altid kan regne med.