Nyhedsbrev: Tænk hvis Liverpool FC blev drevet som et medie

Det er blevet sen fredag eftermiddag på en redaktion i London. Alle på nær redaktøren og en enkelt journalist er gået hjem, eller ud for at få en fredagsøl.

Journalisten arbejder med svedige hænder på historien, som har drillet hele dagen, men den skal være færdig før hun går.

Til sidst trykker hun send, og da hun kan se i redigeringssystemet, at redaktøren er færdig med at læse den og har sendt den videre, pakker hun sig sammen og råber god weekend og styrer mod døren.

Måske kan hun stadig nå lidt af de private aftaler, som artiklen har forhindret hende i at nå.

Men i det sekund, hun står i døren, råber redaktøren “wait, one more thing”.

Hun stopper og vender sig langsomt med et plaget ansigt, der er forberedt på nye opgaver, der vil ødelægge resten af hendes dag.

Men sådan er det ikke. Redaktøren råber i stedet tak for alt hvad hun har leveret i denne uge og nyd weekenden.

Ovenstående scene er hentet i en podcast, jeg lige har hørt med Jim Edwards, som blandt andet er tidligere chefredaktør på Business Insiders engelske udgave.

Edwards har skrevet bogen Say thank you for everything, hvor han deler ud af sine erfaringer med at være en god leder i medieverden.

Hvis ikke man kan få andet ud af bogen, så tag i det mindste titlen med og husk, at sige tak til medarbejderne. Det er altid værdsat i et hektisk arbejdsmiljø, siger Jim Edwards, som ikke tøver med at kalde redaktionslivet for toxic.

Han angriber også den udbredte tradition med at udpege de bedste journalister til ledere. Det resulterer ofte i, at redaktionerne mister de bedste journalister, samtidig med at folk uden lederevner eller format ender som chefer for mange mennesker og vigtige samfundsinstitutioner.

Tænk hvis Liverpool FC blev drevet som et medie, siger Jim Edwards. Så ville de straks forfremme målscoreren Mohamed Salah til direktør for det hele. Men hvem skal så score målene?

I stedet foreslår Jim Edwards, at man etablerer to karrierespor på redaktionerne. Et for ledertalenter og et for journalistiske talenter. På den måde bliver det muligt at belønne og fastholde målscorerne uden at tage dem af banen.

En anden pointe jeg fangede i podcasten var, at ledere ikke kun skal uddelegere opgaver, men også befri medarbejdere for opgaver.

Edwards foreslår for eksempel en stuegang, hvor lederen beder medarbejderne indvie hende i deres to do-lister. Sammen udpeger de opgaver, som har lav prioritet, og så smider Edwards det store lederkort og befrier dem fra opgaverne.

Det lyder selvfølgelig smukt og rigtigt, men hvis ikke opgaverne forsvinder rigtigt, er der jo ikke meget vundet. Jeg kan i hvert fald let forestille mig situationen, hvor opgaven blot lægges på køl til næste uge.

Men nu skal jeg ikke ødelægge den gode stemning. Jim Edwards lyder som en tænksom og klog fyr, så måske er hans bog den oplagte gave til din chef.

🙏

Jan

---

Her er hvad nyhedsbrevet byder på:

Fire minutter med Svante Karlshøj Ibsen

108 forsider med dronninge Elizabeth

Medie indfører blog på forsiden

Eksperter er blevet kommentatorer

Flere spændende job

---

Valgnyhedsbrev er en realitet

Du var blandt de første, der tilmeldte dig til mit kommende pop-up nyhedsbrev om valgkampen på de sociale medier, og det betyder, at vi nu er nok til, at det giver mening at producere nyhedsbrevet dagligt.

Tak for det!

I den seneste uge, er der også sat mere kød på nyhedsbrevet. Det kan du læse om her.

Du er meget velkommen til at fortælle dine kolleger om projektet. Måske er det også noget for dem.

---

Eksperter er blevet kommentatorer

Når forskere og eksperter bruges i den danske journalistik, er det oftest for at kommentere på aktuelle begivenheder og ikke for at formidle deres egen forskning – hvis de da har nogen, for en stor del af eksperterne i medierne er privatansatte eksperter.

Det fremgår af et nyt forskningsprojekt fra DMJX, hvor Kresten Roland Johansen og Jakob Dybro Johansen har fordybet sig i brugen af forskere og eksperter i journalistikken.

Som en del af projektet har de kortlagt brugen af eksperter hos Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten i en periode på fire uger – i alt 517 artikler.

Pointer:

• I 2001 blev 32 procent af ekspertkilderne brugt til at fortælle om egen forksning. Altså deres ekspertise. I dag sker det kun i 14 procent af tilfældene. Resten af tiden kommenterer og vurderer de aktuelle begivenheder eller andres forskning.
• Når eksperterne bruges er det i 98 procent af tiden til at vurdere, skønne, og formode. Hvad alle disse vurderinger baserer sig på, står ofte hen i det uvisse, fremgår det af undersøgelsen.
• Kun godt hver anden ekspert er forsker, defineret som en offentligt ansat forsker. Resten (42%) er privat eksperter – økonomer, jurister, o.s.v.

---

Medie indfører Twitterlignende blog på forsiden

Techmediet The Verge går nærmest flere årtier baglæns med indførelsen af det de selv kalder Storystream.

Storystream er et feed, der minder om Twitter, og som redaktionen kan bruge til at poste mindre historier og links på.

Det betyder, at læserne på The Verge får en masse ekstra content, som de ellers normalt måtte opsøge Twitter eller måske Reddit for at opdage.

Når jeg skriver, at The Verge går flere årtier baglæns, er det blot en nøgtern konstatering af, at Storystream minder om mediernes tidligere brug af indlejrede Twitter-feeds.

Men der er faktisk masser af gode ideer i tiltaget.

For brugerne giver det en ekstra værdi, at The Verge kuraterer gavmildt (også til konkurrenter) og for redaktionen betyder det, at de sparer tid ved blot at lave et opslag i stedet for at overveje om der skal skrives en artikel og derefter gøre det.

---

Fire minutter med Svante Karlshøj Ipsen

Dan Bjerregaard sendt i sidste uge stafetten videre til Svante Karlshøj Ipsen med disse ord:

Svante Karlshøj Ipsen var en af de første journalister, jeg mødte, da jeg skiftede branche. Han har en vild idebank af gamle og nye historier – og ved hvordan de skal fortælles. Det er altid interessant at tale journalistik med Svante, og det bliver med garanti heller ikke kedeligt at læse hans svar.

Svante Karlshøj Ipsen er journalist, dokumentarinstruktør og udvikler.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg har mit eget lille firma, og lige nu researcher og udvikler jeg på en serie for DR om repatriering af kunst- og kulturgenstande. En fed opgave, hvor jeg researchmæssigt bliver sendt hele verden rundt, og hvor jeg får lov til at blive klogere, mens jeg arbejder. At der findes forfalskede skrumpehoveder er nyt for mig! Sideløbende har jeg et større dokumentarprojekt på vej om den danske succesforfatter Sven Hazel, hvis liv var omgærdet af mystik, skandaler og 53 millioner solgte bøger.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Som tidligere avisbud og barn af to dagbladsjournalister kan jeg ikke lade være med at glæde mig over, at de gamle aviser – nu mediehuse – tjener penge. Hele min opvækst var en lang nedtur for aviserne, men nu har digitaliseringen skabt brugbare forretningsmodeller, og nedturen ser ud til at være stoppet. Så venter vi bare på, at der bliver kigget på mediestøtten, som de jo så ikke længere har brug for. Selv er jeg meget glad for nye medier som Zetland og Frihedsbrevet.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg ville ønske, at vi var lidt bedre til at passe på hinanden. Heldigvis er der mange søde og ordentlige mennesker i branchen. Men TV- og produktionsmiljøet er benhårdt, og det virker som om, man udnytter, at så mange ønsker at komme ind i branchen ved at tilbyde korte kontrakter, urimelige arbejdsforhold og dårlige lønninger. Det er min oplevelse, at rigtig mange ender med at forlade branchen, fordi de bliver trætte af usikkerhed og arbejdspres. Det skræmmer en masse seje typer væk, som vi godt kunne have brug for. Med de flotte økonomiske overskud som mange danske produktionsselskaber leverer, så burde der være plads til lidt mere menneskeligt overskud.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg sender stafetten videre til Mikkel Frey Damsgaard, min gamle makker på Operation X, som jeg altid har haft stor respekt for. Mikkel var dengang en dygtig undersøgende journalist, som jeg lærte meget af, og som altid var et menneskeligt forbillede og en superloyal og god kollega. Nu har Mikkel skiftet spor og laver noget helt andet, men det kan han selv fortælle om.

---

Medie donerer markedsføringsbudget til fattige

Hvis 1.000 tilmelder sig til vores nyhedsbrev i dag, sender vi 1.000 dollars til velgørenhed.

Sådan lød det fornyligt i en Instagram story fra RocaNews, som gerne ville have flere nyhedsbrevslæsere, men som var træt af at sende penge til Facebook og andre annoncehajer.

Derfor valgte de den utraditionelle metode og inden dagen var omme, havde de fået 1.000 nye tilmeldinger. Herefter løftede de indsatsen og lovede 10.000 dollars for 10.000 tilmeldinger på fire dage.

I alt endte RocaNews med 16.000 tilmeldinger på fire dage.

En dollar per tilmelding er ikke nogen høj pris, men om det er en god forretning for RocaNews, afhænger selvfølgelig af abonnenternes life time value – og der kan man måske frygte, at metoden tiltrækker nogle dårligere abonnenter end ellers, fordi folk tilmelder sig for at støtte velgørenheden. Og i mindre grad fordi de er interesserede i RocaNews.

---

Er danske medier de eneste breaking-gule?

Denne tekst bringes med tilladelse fra Hans Christian Kromann, som tirsdag bragte den på sin Linkedin-profil.

Det er sjældent, vi oplever nyheder, der sådan ægte går verden rundt. Men da Dronning Elizabeth døde havde alle newsrooms i verden den samme tophistorie på deres forside i et par timer.

Det giver en unik mulighed for at sammenligne udtryk og form på tværs af landegrænser. Derfor tog jeg i timerne efter dødsfaldet turen rundt på 108 medier for at dokumentere forsiderne.

Alle screenshots kan ses i galleriet, men hvis jeg skal koge pointerne ned er de følgende:

💛 Danmark er de eneste gule

B.T., DR, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken og TV 2 var de eneste forsider, der var farvet gule. Mange andre medier var i breaking eller afarter deraf, men det er tilsyneladende en dansk ting, at alt skal være gult.

🅱️ ‘Breaking’ er på vej ud

Lidt under halvdelen af alle medierne havde aktiveret et ekstra gear i deres dækning med løbende opdateringer. Men kun omkring 25 brugte ordet breaking – primært i USA og DK. I stedet blev der brugt andre kreative betegnelser:

• Urgent
• Siste (min favorit)
• Live
• Direct
• Just Nu
• Latest

📱Live-opdatering på forsiden

Mange medier er begyndt at lave live-blog direkte på deres forsider. Tjek blandt andet finske Yle, som løser det ret pænt. Det giver helt sikkert ikke flere klik, men øger nok engagement betragteligt.

🖥 Forsiden er til indhold – ikke reklamer

Langt de fleste medier reserverer første skærmbillede på telefonen til at præsentere artikler for brugerne sammen med noget simpel navigation i toppen. På min rejse fandt jeg kun en håndfuld medier – eksempelvis India Today – hvor store reklamer skubbede det egentlige indhold ned ad siden.

Mest bemærkelsesværdigt her er, at DR hører til den håndfuld. En signifikant del af forsiden bliver brugt på spots for tv-programmer og podcasts. Jeg har selv haft ansvaret for den forside, og det lykkedes aldrig mig at få overbevist andre om at fjerne henvisningerne. Måske det lykkes for den næste.

🏆Hvem vandt?

Prisen for modigste prioritering går til Expressen, der som de eneste havde en anden tophistorie. En krimi-sag, som sikkert også var spændende.

Prisen for langsommeste medie går til Sky News i Australien, der stadig toppede på, at dronningen var syg. De skulle nok have hyret en nattevagt. (Måske udstationeret i København?)

De to flotteste forsider er i min optik brasilianske G1 og ungarnske 24.HU. Ekstremt enkelte sider uden for meget støj og fokus på det vigtigste: nyheden.

DISCLAIMER

Denne liste er på ingen måder udtømmende eller statistisk valid. Min gennemgang bærer nok også præg af, at jeg ikke rigtig forstår hverken koreansk, tyrkisk eller portugesisk.

Se alle 108 forsider i Hans Christian Kromans opslag på Linkedin

---