Nyhedsbrev: Brug valgkampen til at vise forskellen på sociale og redigerede medier
• De bedste (udenlandske) podcast om medier
• Så kom ordet “mediapreneurs”
• Fire minutter med Sanne Cigale Benmouyal
• Axios sælges
• Så meget koster et medie
• New York Times vil skrue op for annoncer
• EU vil støtte lokale og regionale medier
Jeg håber, at du har nydt sommeren og er klar til en ny sæson, der i år bliver skudt direkte i gang med en frisk folketingsvalgkamp.
At dække og afdække en valgkamp er the finest hour for medier og demokrati. Den slags opgaver, som ikke må fejle og som ikke kan gøres om.
Med flere partier end normalt på stemmesedlen bliver kampen om opmærksomheden hårdere end ved nogen tidligere valgkamp, og det betyder at medierne bliver sat på en udfordrende prøve.
Forvent at alle tænkelige midler vil blive taget i brug for at kreditere og miskreditere.
Nogle vil forsøge at puste ubetydelige pseudoproblemstillinger op til ukendelighed, andre vil strø om sig med udokumenterede påstande, fordrejninger og udenomssnak.
Alt dette vil få masser af medvind på de sociale medier, og det vil udfordre de rigtige mediers svære redaktionelle valg.
Det er ikke fordi medierne ikke skal lade sig påvirke af stemningen eller folkelige dagsordener på de sociale medier, men hvis klikbaskere fra Twitter og Facebook får lov at præge de rigtige medier, reducerer medierne sig til nyttige idioter for de mest skingre og højtråbende.
Lad ikke dette ske.
Brug valgkampen til at vise forskellen på sociale og redigerede medier. Vis, hvad væsentlighed, fairness og magtkritik er, når det er mere end floskler og klikhungrende overskrifter.
Det er ikke mediernes ansvar, hvis det hele kører af sporet på de sociale medier, men det er mediernes ansvar at være den nødvendige modvægt og ikke forstærkeren.
Det er mediernes ansvar, at vi får en valgkamp med fokus på de temaer, der rent faktisk betyder mest for landet, vælgerne og fremtiden.
Det er mediernes ansvar, at flest mulige vælgere får så nuanceret forståelse af forskellen på om valget ender med den ene eller anden sejrherre, som muligt.
Mange medier har som raison d’etre, at de vil klæde deres brugere på, så de dagligt kan træffe de bedst tænkelige beslutninger. Ikke bare ved politiske valg, men i alle tilværelsens valg.
Det er empowerment, som er værd at betale for og som får enhver snak om den fjerde statsmagt til at være troværdig snak.
Jeg glæder mig til at valgkampen for alvor brager løs og jeg glæder mig til at læse, se og lytte til mine mange kollegers vigtige arbejde.
Endnu engang velkommen tilbage til nyhedsbrevet, som er nummer 150 og samtidig nummer 1 i en ny æra, som du kan læse mere om nederst i nyhedsbrevet.
Jeg skal ikke ikke gå i dybden med dette nigerianske projekt om at uddanne unge journalister til at kunne starte for sig selv. Synes bare det er et fedt ord og titel og en vigtig kompetence at have – både i Nigeria og andre steder.
Fire minutter med Sanne Cigale Benmouyal
Janni Pedersen sendte før sommerferien stafetten videre til Sanne Cigale Benmouyal med disse ord:
Jeg giver stafetten videre til Sanne Cigale Benmouyal, det seje menneske, der først brugte sig selv til at sætte fokus på det at være jøde i Danmark i en programrække på DR. Og nu brager afsted i Hemmeligheder på P1, hvor hun giver plads, rum og ører til folks hemmelige fortællinger om alt fra seksuelt misbrug, vold i hjemmet, ulykkelig kærlighed og mobning. Min gamle ven Tine Bryld ville have elsket det program.
Sanne Cigale Benmouyal er vært på Hemmeligheder på P1
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Etik. Uden tvivl etik! Hver dag beskæftiger jeg mig med andres menneskers hemmeligheder. Hvordan faciliterer jeg bedst dem. Er der hemmeligheder, der ikke kan fortælles? Ikke skal fortælles? Hvordan kan jeg sikre mig, at mine lyttere ikke fortryder at have fortalt en hemmelighed. Min producer og jeg sidder hver uge med tunge, livsomvæltende hemmeligheder, som oftest første gang bliver betroet os. Der er mange etiske overvejelser bag hvert program og mange investerede følelser. Jeg troede, man ville udvikle teflon, men sådan er det langt fra.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
De unge kvinder. I know. Kedeligt svar, men det gør de. De har en helt anden naturlig integritet at være i branchen på. De føler – berettiget og naturligt – at de er ligeså meget værd som deres mandlige kollegaer og det er inspirerende! Jeg kigger på dem og tænker – hvorfor skulle det tage mig så lang tid at nå til det punkt, hvor jeg føler sådan.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Åh, hvor begynder jeg. Jeg tror først jeg ægte mærker nu, hvor brutal jeg synes mediebranchen er. På bagkant. Jeg blev født ind i en mediebranche under devisen “suck it up” og det gjorde jeg så. Som så mange andre. Pludselig behøver vi ikke længere fordi har skabt et fælles sprog, der gør det muligt at tale mere åbent om de åbenlyse problemer, vi har med sexisme og krænkelser. Men jeg synes, det rejser andre spørgsmål. Og ærligt talt. Der er lang vej igen.
Hvad kan mediebranchen lære af andre brancher?
Åh jeg kender ikke andre brancher. Jo bagerbranchen. Var bagerjomfru i mange år da jeg læste på universitetet!
Men jeg tror uden at vide så meget om andre brancher, at mediebranchen er indspist. Jeg ville ønske, vi ansatte med en større diversitet for øje. Vi har jo en megafon, en magt. Vi kan zoome ind og forstørre. Det er bedst, hvis vi zoomer og forstørrer igennem forskellige øjne.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Signe Amtoft. Hun gør sine egne ting. Følger sine egne veje. Det lyder enormt let, men er enormt svært. Synes hun har taget modige valg i sin karriere! Kan huske da hun stoppede på DR og jeg tænkte: Gud tænk, at man kan. Det kunne Signe godt.
Nyhedsbrevsfænomenet Axios, som har været en næsten ikonisk frontrunner i den nyhedsbrevsbølge, der har rullet i de senere år, er blevet solgt til Cox Entreprises for 525 millioner dollars.
Axios satte for fem år siden nye standarder for nyhedsbreve ved at udvikle en model, hvor selv komplekse historier kunne læses direkte i nyhedsbrevet uden at de føltes uendelige lange. Et koncept, som blandt andre Frihedsbrevet og Mandag Morgens eksklusive nyhedsbrevsbrief til medlemmer er stærkt inspireret af.
Axios blev stiftet i 2016 med en bred portefølje af samfundsrelaterede nyhedsbreve. I 2020 gik de ind på markedet for lokaljournalistisk og udgiver i dag nyhedsbreve i 24 amerikanske byer og har lovet at udvide til 30 i år.
Axios har også hældt sin helt unikke formidlingskoncept på flasker og sælger det via knopskydningen Axios HQ til virksomheder, der bruger det til intern kommunikation.
Selvom iagttagere mener, at eksistensen af Axios HQ har været med til at presse prisen op (i en tid hvor investorer ellers ikke savler over mediebranchen), vil HQ blive udskilt til et stand alone firma.
Axios er først og fremmest et gratis medie finansieret af daglige sponsorer, men i det seneste år, har de lanceret fem betalingsnyhedsbreve – Axios Pro. Om de nye ejere vil satse endnu mere på dem eller holde fast i kerneforretningen med gratis nyhedsbreve, vides ikke. Men Axios nåede break even allerede i andet regnskabsår med de gratis, så mon ikke de fortsat får mest kærlighed.
I forbindelse med salget af Axios, har selvsamme medie lavet en interessant opgørelse over salgspriserne for 16 amerikanske medier og sammenlignet med deres omsætninger.
Typisk lander prisen på 5-6 gange den årlige omsætning.
Disse kurver taler vist deres eget sprog. Ikke bare om at New York Times’ strategi om at øge indtægterne fra brugerne virker, men også at annoncerne har haft det skidt siden 2005.
Ifølge Axios vil New York Times nu skrue op for annoncetrykket på deres mange ikke-nyhedssites. Det kan for eksempel blive de meget populære cooking- eller spilsites, hvor man blandt andet kan spille Wordle.
Annoncechefen siger, at rule number one, er at annoncerne ikke må blive disruptive or annoying.
For at imødegå nyhedsørkner, tager EU nu initiativ til et kommende støtteprogram. I første omgang indkalder de forslag til, hvordan et støtteprogram kan udformes og i den forbindelse, skal der også ske en kortlægning af udfordringerne for lokal- og regional journalistik.
Nyt job
Se mange flere ledige job på Joblisten.
Jeg har ansat friske kræfter til hver dag at opdatere listen. Joblisten er Danmarks mest komplette oversigt over ledige åbninger i medie- og kommunikationsbrancherne.
Tjek jobbene her og fortæl din HR-chef, at jeres job skal slås op her. Joblisten er billig og har branchens mest kompetente læsere – hvis altså man ønsker medarbejdere med interesse i fremtid og udvikling.
Ny strategi for nyhedsbreve
Hvis du interesserer dig for nyhedsbreve, vil du muligvis have glæde af nogle strategiske tanker, som fra i dag slår igennem i dette nyhedsbrev:
Second life
Fremover kommer nyhedsbrevene til at få et second life på medietrends.dk, hvor nyhedsbrevene vil blive publiceret og få et varigt liv i et arkiv, som vi lige nu er ved at fodre med gamle nyhedsbreve.
Den vigtigste årsag til dette, er at nyhedsbrevene er Medietrends vigtigste aktiv, når det kommer til indhold. Man kan sige, at Medietrends er newsletter first og det betyder, at indholdet er mere end promovering af indhold på medietrends.dk. Nyhedsbrevet ER indholdet, og derfor skal indholdet selvfølgelig gemmes på en fornuftig måde – hvilket sker fremover.
Det betyder:
Bedre udnyttelse af indholdet.
Mere søgetrafik fordi søgemaskinerne kan søge i nyhedsbrevsarkivet på medietrends.dk
Bedre service for besøgende på medietrends.dk
Ny platform
De seneste tre år har jeg sendt mine nyhedsbreve fra Revue, der for ikke så længe siden blev opkøbt af Twitter. Revue er vidunderlig dejlig let at arbejde med, men har desværre ikke prioriteret at sikre en professionel leveringssikkerhed (deliverability).
Derfor er jeg nu skiftet til MailerLite, som i de fleste benchmarks i kunsten at undgå spamfiltre ligger i top. Ud over det, har MailerLite en masse features, som jeg glæder mig til at eksperimentere med.
Jeg håber meget, at MailerLite kommer til at leve op til mine forventninger og ikke mindst dine. Hvis du oplever mærkelige ting, så lad mig det endelig vide.