Er medierne godt selskab eller en sur røv, der skræmmer folk væk?

Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER

Godmorgen

Jeg er tilbage fra et fantastisk Folkemøde med masser af gode debatter, samtaler og spændende nye bekendtskaber.

Hvis Folkemødet er et lille spejl af det store demokrati, må man sige, at medierne står godt. Medierne er rigt repræsenterede i Allinge, de står bag mange af de bedste debatter, de larmer, de fylder og de har rigtig god kontakt til mediebrugerne.

Det ses både, når debatteltene fyldes til bristepunktet, når muleposer og gratis prøveabonnementer uddeles i tusindvis og når Bornholms Tidendes chefredaktør tre dage i træk står på kajen for at lytte til læsernes tanker.

Hvis ikke du allerede er Folkemøde-veteran, så overvej at komme med næste år. Jeg har endnu ikke mødt en eneste, der ikke er kommet hjem med fornyet håb for demokratiet og til dels også medierne.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

PS: Husk at scrolle og læse, hvordan Føljeton med et helt anderledes take, lige har solgt 350 abonnementer på en gang

Hver femte dansker dropper bevidst medierne

Cigaretter og sprut kan sælges selvom det er usundt.

Sådan er det ikke med nyheder og journalistik. Hvis mediebrugerne får det dårligt af nyhederne, så holder de sig væk.

Nyeste tal viser, at hver femte dansker bevidst vender ryggen til nyheder og en meget udbredt forklaring er, at nyhederne ødelægger deres humør.

Det bevidste fravalg af nyheder er mest udbredt blandt unge og yngre voksne. Hos de 25-34-årige undgår hele 29 procent ofte eller sommetider nyhederne. Kun de ældre generationer trækker gennemsnittet ned.

Oftest er der en sammenhæng mellem dem, der undgår nyheder og dem, der kun ser nyheder, hvis de dukker op i deres feed på de sociale medier.

Derfor kan det, der kan begynde som et aktivt fravalg, hurtigt udvikle sig til et selvforstærkende fænomen, der nærmest dag for dag skubber personerne længere og længere væk fra medierne.

Lidt firkantet beskrevet ser nyhedsfravælgernes situation således ud:

Deres foretrukne værested er sociale medier og det er derfor også der, de skal eksponeres for nyheder. De alleryngste er på TikTok, mens de lidt ældre foretrækker Instagram eller Facebook.

Sandsynligheden for at blive eksponeret for nyheder på sociale medier styres som bekendt af algoritmer, der meget aktivt – især på TikTok – indretter sig efter, hvad brugerne ønsker og ikke ønsker.

Ignorerer man ofte nyheder, vil nyhederne derfor hurtigt forsvinde fra ens feed. Det gælder også, selvom man eventuelt skulle have valgt at følge et medie.

Men situationen er faktisk værre end det.

Sammenblandingen af hårde, negative og konfliktfyldte nyheder med opslag fra venner og interessebårne kilder, får nyhederne til at føles ekstra ubehagelige, og det kan formentlig forklare, hvorfor helt op til 49 procent aktivt vælger nyhederne fra med begrundelsen, at de ødelægger deres humør.

Det er ikke mediernes opgave at sminke den ubehagelige virkelighed, men hvis nyhederne skal serveres i den privatsfære, hvor brugerne opholder sig, er det klogt at overveje, hvilket samlet indtryk, man efterlader.

Er medierne godt selskab eller en sur røv, der skubber folk væk ved at sprede negativ stemning?

At få lov til at blive inviteret indenfor i folks privatsfære forpligter, ellers ryger man ud uden forudgående advarsel. Sådan er det bare.

De heftige historier, der kan gå viralt blandt nogle segmenter på Twitter og Facebook er formentlig ofte de samme historier, der skaber nyhedslede hos andre.

Udfordringen med at ramme de yderste brugere i fødekæden handler derfor om at efterlade andet end håbløshed og sortsyn. Om man kan lide begrebet konstruktiv journalistik eller ej, så er medierne nødt til også at skabe håb og løsninger, hvis de vil have en chance hos den alt for store andel danskere, der er ved permanent at fjerne sig selv fra målgruppen.

Data til grafikker er venligst udleveret af professor Kim Christian Schrøder fra RUC, som sammen med Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst har stået for den danske del af Digital News Report 2022 fra Reuters Institute for Study of Journalism.

⇓

Digitale annonceindtægter overstiger print i 2026 i USA

Annonceindtægterne hos amerikanske printmedier er nærmest i frit fald og forventes at blive lavere end de digitale annonceindtægter allerede i 2026.

Det vurderer en ny prognose fra PricewaterhouseCoopers, som desværre ikke forudser nogen nævneværdig stigning i de digitale annonceindtægter.

Sagt med andre ord, kommer der altså færre annoncekroner i kassen.

I sidste uge skrev jeg om Washington Post, som hverken satser på annoncepenge eller abonnementspenge i fremtiden. Her er det salg af avisens publiceringsværktøj, som forventes at udgøre den største indtægtskilde allerede om tre til fem år.

www.axios.com

⇓

Fire minutter med Jacob Heinel Jensen

Marta Sørensen sendte i sidste uge stafetten videre til Jacob Heinel Jensen med disse ord:

Jacob Heinel Jensen, der er BTs royale korrespondent, får stafetten fordi han er kritisk (en sjældenhed inden for royal dækning) og underholdende.

Jacob Heinel Jensen er royal korrespondent på B.T.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Det er uden tvivl Kongehuset og Herlufsholm. Kronprinseparret er ude i deres værste krise nogensinde, fordi de har prins Christian gående på den skandaleramte kostskole, der har massive problemer med mobning, vold og overgreb. Prinsesse Isabella skal efter planen begynde efter sommerferien. For første gang bliver det krystalklart, at Kronprinsparret står over for at skulle vælge mellem at sætte Kongehuset eller familien først. Hvis de tager børnene ud af skolen, ville det skabe ro. Men beslutningen ville uden tvivl skabe uro på hjemmefronten, fordi prins Christian og prinsesse Isabella meget gerne vil gå på skolen. Det er ikke en nem situation.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Engang syntes jeg, at vores branche var enormt præget af fine fornemmelser, og den oplever jeg er på vej væk. Vi skal være en branche, der rummer mange forskellige genrer inden for journalistik.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

I mange år har der kun været to veje i den royale journalistik: Enten en underdanig og helt leflende tendens, som især har været til stede i DR, TV 2 og Billed-Bladet, og på den modsatte side den meget negative republikanske dækning i Ekstra Bladet. På B.T. har vi forsøgt at dække stoffet kærligt, men kritisk, og det virker til, at andre medier er begyndt at følge trop. Det er befriende og giver håb. Kongehuset skal dækkes, som man dækker Christiansborg. Som journalister skal vi være kritiske over for alle magthavere.

Hvad kan mediebranchen lære af andre brancher?

Vi kan lære at blive bedre til at sige undskyld, hvis vi begår fejl. Jeg synes, det er så ærgerligt at opleve medier og journalister, der aldrig tør erkende, når de begår fejl. Sig dog bare undskyld.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne give stafetten videre til Janni Pedersen fra TV2. Huntager altid sit stof ekstremt seriøst – uanset om det er krim, politik eller underholdning. Der er ingen forskel på hendes engagement. Hun er også en af de få værter, der insisterer på at stille egne spørgsmål – også selvom det ikke står i manus. Hun er nysgerrig, levende og altid velforberedt.

Læs med i næste uge og se Janni Pedersens svar.

⇓

Danmark har 1.356 nichemedier

Det lyder som et vildt tal, men det dækker også over både magasiner, fagblade og deciderede nichemedier. Halvdelen er rettet mod forbrugere og resten mod professionelle og (kun) hvert tredje ligger bag en betalingsvæg.

Alt dette og meget mere fremgår af en ny rapport fra Patrick Arendal Fahlström, der driver analysebureauet Media Scale.

Patrick er så flink at citere mig i rapporten med følgende ord:

Medieverdens flagskibe er de store omnibusmedier, der har lidt af hvert på alle hylder. Men udviklingen bevæger sig fra en verden med massemedier til en verden med en masse medier.

Og så er det jo heldigt, at rapporten viser, at der alene det seneste halvandet år er kommet hele 66 nye nichemedier i Danmark, mens 50 er lukket ned. Altså en nettovækst på 16.

Du kan læse hele rapporten på 19 slides, hvis du tilmelder dig Media Scales nyhedsbrev.

landing.mailerlite.com

⇓

Workshop: Nyhedsbreve – version 2.0

Til september kommer Dan Oshinsky til København for at stå i spidsen for en workshop for mediefolk.

Dan Oshinsky er tidligere nyhedsbrevsredaktør for Buzzfeed og The New Yorker, og er i dag en af nyhedsbrevsbranchens absolut førende eksperter.

Dan og jeg mødtes i efteråret og sammensatte programmet og jeg kan love, at det bliver et kursus fra den allerøverste hylde.

Vi har valgt at kalde kurset for Nyhedsbreve Version 2.0 fordi det er målrettet alle, der er godt i gang med nyhedsbreve, men som mangler at sparke bolden helt i mål og indkassere de gevinster, som de høre andre scorer.

Interessen for kurset er stor, men vi overvejer at oprette et ekstra kursus, nu Oshinsky alligevel er her.

Dan Oshinsky er strategisk nyhedsbrevscoach for over 40 medier. På kurset får du taktikkerne bag de bedste.

pro.medietrends.dk

⇓

Donor betaler 350 medlemskaber til Føljeton

Hvad man gør man, hvis man gerne vil have Føljetons nyhedsbreve, men ikke har råd?

Man ansøger om et gratis medlemskab hos Føljetons Solidaritetskasse og håber, at der kommer en donor forbi, som vil betale.

Måske lyder det lidt uortodokst, men faktisk virker systemet så godt, at Føljeton i det seneste halve år har kunnet give friabonnementer til 950 læsere.

Og i denne uge fik projektet støtte til frikøb af yderligere 350 abonnementer fra Social Service Club, der er en velgørende organisation. Det skriver Føljeton i et nyhedsbrev.

P.t. er der cirka 1.000 personer på venteliste.

Setuppet er inspireret af det britiske slowmedie Tortoise, hvor næsten halvdelen af medlemmerne får deres gebyr betalt af fonde og organisationer.

butik.foljeton.dk