Tænk hvis jeg stemte anderledes end min avis

Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER

Godmorgen

Min avis stemte ja, og det gjorde jeg også.

Men tænk nu, hvis jeg ikke var enig om forsvarsforbeholdet med stort set samtlige aviser i dette land. Så skulle jeg ikke alene betale for en holdningsmaskine, jeg var uenig med, jeg skulle også stole på, at journalistikken var uberørt af chefredaktørernes varme følelser for alt det, jeg var lodret uenig i.

Nogle gange gør medierne det altså vanskeligt for sig selv.

I mediernes egen selvforståelse er der ingen problemer her, for som man altid gentager, så er der vandtætte skotter mellem holdning og journalistik. Men hvad hjælper det, hvis læserne ikke opdager det eller stoler på den garanti?

Mange læsere ser kun avisernes indhold enkeltvist fordi de kommer via sociale medier, eller måske kun ser overskrifterne på Facebook. Derfor opdager de ikke de sirligt indhegnede områder for journalistik, debat og opinion.

Selv hvis de gør de, behersker og forstår de ikke nødvendigvis vores selvopfundne logikker, der varedeklarerer indholdet.

Ekstra Bladets nej-kampagne til at fjerne forsvarsforbeholdet var i sin helt egen kaliber. En ting er at argumentere på lederplads, en anden ting er at købe busreklamer og Facebookannoncering for en formue.

Ekstra Bladet selv ville aldrig stole på en politiker, der påstod, at hun både kunne blæse og have mel i munden samtidigt.

Hvorfor kan avismedier – for det er nemlig kun dem – ikke lade være med at agitere på daglig basis?

Svarene er vel:

Det er en tradition, som går tilbage til partipressen.

Det er en demokratisk opgave at give brugerne kvalificerede holdninger og argumenter.

Holdninger og værdier differentierer medierne og gør dem attraktive for specifikke målgrupper.

Holdningsstof er en vigtig trafikkilde.

Men som Jakob Moll, en af Zetland-stifterne, skriver i denne uge i et holdningsindlæg! hos Niemanreports, er tiden måske løbet fra nogle af disse argumenter.

Medierne er jo ikke længere den eneste gatekeeper for holdninger. I dag har alle let adgang til holdningsstof og hvis medierne stoppede deres produktion, ville den næppe mangle eller blive savnet.

Til gengæld ville mediernes journalistiske kerneprodukt fremstå uendelig meget klarere, og troværdigheden ville ikke blive miskrediteret af holdninger.

Nu skal vi videre med resten af nyhedsbrevet, som er stort set renset for mine holdninger 😇

Jan

⇓

CNN rydder op i holdningsbias

CNNs nye topchef Chris Licht mener, at CNN har mistet lidt af sit neutrale adelsmærke ved især under Trump-perioden at have givet plads til subjektivt og partisk modspil til højrebølgen.

Ifølge Axios betyder det, at studieværter skal skrue lidt ned for venstredrejet bias og at kilder i højere grad skal udvælges efter, hvem der kan give nuancer fremfor noise.

Det betyder dog ikke, at al personlighed og kant fjernes fra CNN. Blot skal det dominere mindre end tidligere, ifølge den nye topchef.

www.axios.com

⇓

Danske digitale b2c-medier koster typisk 69 kr. om måneden

Media Scale, med Patrick Arendal Fahlström i spidsen, har netop udgivet en ny rapport om danske, digitale medier og betaling.

Patrick Arendal Fahlström har kortlagt, at der er 271 danske medier, der tager betaling og de fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem b2b og b2c – altså medier rettet mod professionelle eller almindelige forbrugere.

Mediaprisen for danske b2c-medier er 69 kroner om måneden og ligger dermed et godt stykke under den typiske pris for streamingtjenester som Netflix, TV2 Play, HBO, Viaplay, Discovery og mange andre.

www.linkedin.com

⇓

Workshop: Nyhedsbreve – version 2.0

Til september kommer Dan Oshinsky til København for at stå i spidsen for en workshop for mediefolk.

Dan Oshinsky er tidligere nyhedsbrevsredaktør for Buzzfeed og The New Yorker, og er i dag en af nyhedsbrevsbranchens absolut førende eksperter.

Dan og jeg mødtes i efteråret og sammensatte programmet og jeg kan love, at det bliver et kursus fra den allerøverste hylde.

Vi har valgt at kalde kurset for Nyhedsbreve Version 2.0 fordi det er målrettet alle, der er godt i gang med nyhedsbreve, men som mangler at sparke bolden helt i mål og indkassere de gevinster, som de høre andre scorer.

Interessen for kurset er stor, men vi overvejer at oprette et ekstra kursus, nu Oshinsky alligevel er her.

Dan Oshinsky er strategisk nyhedsbrevscoach for over 40 medier. På kurset får du taktikkerne bag de bedste.

pro.medietrends.dk

⇓

Fire minutter med Asger Juhl

Jeppe Findalen sendte i sidste uge stafetten videre til Asger Juhl med disse ord:

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Asger Juhl, chefredaktør på Den Uafhængige. Asger er en utrolig dygtig og inspirerende journalist, som har valgt at leve på en sten, fordi han brænder for sit projekt. Han har med garanti for fire minutters guldkorn i inderlommen på sin strikkede vest til Medietrends læsere. 

Asger Juhl er stifter af og chefredaktør på Den Uafhængige

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Den uafhængige er et guerillamedie, hvor vi forsøger at vende vores umiddelbare ulemper til fordele. Derfor er vi nødt til konstant at være mere kreative, opsøgende og kritiske. Det er den store udfordring, som vi prøver at løse hver dag. Derfor går der meget tid med ledelse og ideudvikling.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Pernille, som er min forlovede, og som jeg har startet Den Uafhængige sammen med. Hun mindre mig dagligt om, hvor uendelig ligegyldig den daglige sladder i mediebranchen er. Det giver håb om en lykkelig pension, og det giver mig fokus til at lave den journalistik, som er vigtig for alle dem, vi ikke kender og går til fester med. Jeg synes der bliver talt alt for meget om medierne i medierne. Min anden store helt, Victor Andreasen, tidligere chef på Ekstra Bladet, sagde engang: ”At lave avis er som at slå kraftspring. Det er ikke noget, man holder foredrag om. Det er noget, man gør.”

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Mediebranchen burde stille mange flere lukkede og gennemtænkte spørgsmål. Vores wunderwaffen er gode lukkede spørgsmål, men alt for mange redaktioner og medier fejler totalt i at gennemtænke og fluekneppe spørgsmål, inden man stiller dem. For eksempel er det decideret pinligt at overvære de dårlige spørgsmål til pressemøder med landets magthavere. Især skulle TV-stationerne stramme ballerne. Det skyldes nok, at vi alle har lært på skolerne, at åbne spørgsmål er bedst. Det er forkert. Kan du komme på et godt kritisk interview, hvor de åbne spørgsmål har været de bedste?

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi kan lære fra Nemlig.com, at vi skal levere noget, som folk har brug for, og som er vigtigt for dem.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Marta Sørensen fra Weekendavisen, fordi hun er skarp, underholdende og finurlig. Og tør gå sine egne veje. Jeg er helt sikker på, at hun ville løfte de fleste redaktioner. Og så er jeg nysgerrig på, hvordan hun ville svare på ovenstående spørgsmål.

Læs med i næste uge og se Marta Sørensens svar.

⇓

Russiske medier er brændstof til digital ekstremisme

Der er en klar og voksende forbindelse mellem russisk propaganda og digital ekstremisme globalt. Det viser en ny undersøgelse fra forskere ved George Washington University.

Ved at undersøge 734 ekstremistgrupper på diverse platforme, er de blandt andet kommet frem til at links til russiske medier hos nogle grupper udgør mere end hvert andet link.

På 4chan er der tale om hvert fjerde link.

www.axios.com