Kunsten at aflive de rigtige på det rigtige tidspunkt

Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER

Det er utroligt meget sjovere at begynde noget nyt end at lukke noget gammelt.

Men for at få plads til nye ideer og initiativer, bliver vi nogle gange nødt til at skille os af med noget andet.

Om ikke andet fordi nogle reagerer på nye opgaver med et “hvad, skal vi så ikke lave”?

Nå, det er nu ikke på grund af den reaktion, at man skal lukke noget eller lade være med at udvikle nyt. Det var bare en indskydelse.

Sagen er, at jeg i de seneste to uger har gennemført to meget forskellige kurser om nyhedsbreve og nye formater. Fælles for kurserne er dog, at vi ikke bare har brugt rigtig megen tid på at snakke nyt, vi har faktisk også dvælet ved det knap så spændende tema om at lukke ned.

Konkret har vi talt om at afvikle nyhedsbreve, men principperne kan overføres til alle andre aktiviteter i alle tænkelige sammenhæng – også uden for mediebranchen.

Første læring kom fra nyhedsbrevseksperten Dan Oshinsky, som vi havde med på Zoom, men som kommer til København in-person til september.

Han vælger konsekvent at kalde aflivningen for sunsetting. Altså en noget mere poetisk tilgang, som indeholder en logik om, at alle aktiviteter har en naturlig cyklus med fødsel og død. Og sådan set også, at sunsettingen ikke er overraskende, men nærmest forudsigelig.

Spørgsmålet er så, hvornår noget skal sunsettes eller aflives på mere direkte dansk?

Det skal det naturligvis, når det ikke længere tjener sit formål.

For at kunne afgøre det, må man først kende formålet og den øvelse starter allerede ved fødslen af projektet.

Vi skal derfor være knivskarpe på formålet og succeskriteriet for alle vores projekter. Formål kan sagtens ændres undervejs, men vi er til enhver tid nødt til at vide, om vores projekt skal sælge, skabe trafik, engagere, fastholde, underholde, informere eller noget helt andet.

Når vi kender missionen er det også meget lettere at måle præcist om vi lykkes. Alt for mange aktiviteter måles på forkerte parametre, fordi deres mission er uklar eller fordi nogen tror, at alt kan måles i sidevisninger, åbningsrater eller konverteringer uagtet at opgaven, der løses, måske er noget helt andet.

Er der styr på mission og måling af de rigtige data, er det derimod relativt let at afklare kvalificeret, hvornår noget er på vej mod succes eller sunset.

Går udviklingen i den forkerte retning, giver det naturligvis ofte god mening at forsøge at ændre udviklingen. Men er det umuligt, må man uden større tristesse indlede afslutningen.

Den hurtige metode er at trække stikket, men i mange tilfælde er der mulighed for at bruge sunsettingen til at sunrise noget nyt. Måske vil brugerne af det døende produkt gerne tilbydes et andet produkt. Måske kan to eller tre nødlidende produkter slås sammen til et stærkt.

Bundlinjen er:

At have en høj bevidsthed om missionen og eksistensberettigelsen for hver eneste podcast, nyhedsbrev, app, sektion, format og hvad vi ellers kalder varerne på hylderne.

At vide, hvordan vi måler succes med retvisende data og ikke, bare dem, der tilfældigvis er til rådighed.

At have modet til at sunsette, når data viser, at tiden er kommet.

R.I.P.

Nu er det tid til resten af nyhedsbrevet

🙏

Jan

Apropos Oshinsky og nyhedsbreve, så er hans 3-dages kursus til september, som vi kalder nyhedsbreve version 2.0, nu ¾ fyldt op. Vi overvejer derfor at udbyde et ekstra ugen efter, hvis der er interesse. Men det er snart, at vi skal afklare det, så er du interesseret, vil vi gerne høre fra dig. Kurset er målrettet medier, der allerede er godt kørende på nyhedsbrevsfronten, men som vil endnu længere,

⇓

Fire minutter med Jan Jensen

Marchen Neel Gjertsen sendte i sidste uge stafetten videre til Jan Jensen med disse ord:

Jeg vil gerne give stafetten til Jan Jensen på Ekstra Bladet. Fordi han holder fast i kritisk sportsjournalistik, der afdækker magten og følger pengene. Og med sine mange år som både almindelig bladsmører og høj chef må han have lært et eller andet, som måske kan komme os andre til gavn at lytte til.

Jan Jensen er journalist og sportskommentator på Ekstra Bladet.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Podcasten Blodbold fylder voldsomt meget. Det er første gang, jeg giver mig i kast med genren, og her får jeg over to sæsoner lov til at folde 11 års research omkring FIFA, korruption og Qatars stadig uforståelige VM ud. Endda tilsat hjemmekomponeret musik. Og så sker det sammen med nogle vanvittigt dygtige kolleger fra MonoMono og fra Ekstra Bladets egen eminente lyd- og tv-afdeling.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Podcast er tydeligvis en gevinst for vores branche. Vi får udvidet målgruppen, læserskaren og lytterskaren. Udfordringen bliver så bare også at tjene penge på mediet.     

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Det er et generelt problem, at afstanden mellem magthaverne og medierne er blevet voldsom stor. Det gælder ikke kun på Christiansborg, men også mellem medier og organisationer. Meget få ledere stiller op til direkte interviews, ikke engang på telefon. I stedet foregår kommunikationen via mail. Og ofte over flere dage. Desuden bliver der ikke altid svaret konkret på spørgsmålene. Det er en uskik, som også giver en dårlig læseroplevelse. I sidste ende er det også et demokratisk problem.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg har været 40 år i branchen, og stadig undrer jeg mig over, at vi ikke er bedre til at tjene penge på vores produkter. Vi forærer alt for meget gedigent og velproduceret stof væk på det der internet.  

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Stafetten sender jeg videre til Jeppe Findalen, redaktionschef på Frihedsbrevet. Jeppe er Cavlingprisvinder og en dygtig graver. Jeg vil gerne høre, hvad det er for mål, han selv og Frihedsbrevet sætter for journalistikken.

Læs med i næste uge og se Jeppe Findalens svar.

⇓

Fire undskyldninger for ikke at betale for nyheder

I Danmark er andelen, der betaler for digitale nyheder stort set frosset fast på sølle 16 procent og alt der kan belyse årsagen, er derfor interessant og værdifuldt.

Tjek derfor denne hollandske undersøgelse, som dykkede ned i årsagerne til at mediebrugere ikke vil betale.

68 forsøgspersoner fik foræret tre-ugers adgang til et medie, som de selv måtte vælge og efter perioden blev de interviewet. Det fører til fire hovedårsager til ikke at abonnere og betale fremover:

Pris. Ikke overraskende betyder prisen meget og for mange – især unge – er prisen for streamingtjenester som Netflix og Spotify et referencepunkt, som bruges til at vurdere om et medieabonnement er dyrt eller overkommeligt.

Undersøgelsen viste også, at mange fokuserede på mediernes dyreste premiumabonnementer og ikke var klar over, at der var billigere tilbud.

Gratis nyheder. Udbuddet af tilgængelige og gratis nyheder gør, at det for mange slet ikke er relevant at have et abonnement.

Fastholdelse. Skrækken for at hænge fast i et abonnement, som er svært at slippe ud af, er mere end rigeligt til at mange holder sig i god afstand af et abonnement. Flere gav også udtryk for at de ikke ønskede at begrænse sig til et medie.

Dårlig brugeroplevelse. Forventning om at teknikken driller eller at indlogning er besværlig, forhindrer også nogle i at betale.

Som en der betaler for fire nyhedsmedier, fire streamingtjenester og et ukendt antal nichemedier, kan jeg nikke genkendende til den sidste pind. Hvor er det dog irriterende med sites, der sletter ens adgangskoder. Jeg ved godt, at der findes løsninger, men alligevel er det et irritationspunkt, som jeg har fuld forståelse for, at mange lader sig afskrække af.

Det gælder i øvrigt også punktet om fastholdelse, som også afskrækker mig fra at abonnere på vise medier, der er notorisk kendte for at gøre det svært at opsige abonnementet.

www.niemanlab.org

⇓

Tre pointer fra medieaftalen, der ikke fik nok opmærksomhed

Den nye medieaftale blev landet i lørdags og jeg tænker, at du allerede har læst en masse om den.

Jeg vil derfor blot fremhæve et par fornyelser, som ikke har fået megen opmærksomhed:

• Der indføres en omsætningsgrænse på 250 millioner kroner for medier, der søger penge fra Innovationspuljen. Omsætningen er på koncernniveau og det betyder, at medier fra landets største mediehuse ikke kan få innovationsstøtte til nye projekter.
• Innovationspuljen gøres i øvrigt platformsneutral og kan derfor søges af alle tænkelige medieformater.
• Regeringen vil forenkle reglerne, så det bliver lettere for medier at bruge crowdfunding som for eksempel frivillige donationer og medlemskaber. (hvis du vil læse mere om netop den problemstiling rejste jeg den i dette nyhedsbrev fra sommeren 2020

Tak for at du læse med hele vejen og nyd Kristi Himmelfartsdag

Jan