Fire minutter med Per Mikael Jensen

Fire minutter med X er en Q&A–serie, der kører hver uge i Medietrends ugentlige nyhedsbrev. Se andre medieprofiler svare på samme spørgsmål her. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få fremtidige Q&A.

Birgitte Borup sendte i sidste uge stafetten videre til Per Mikael Jensen med disse ord:

Jeg vil pege på noget så umoderne som en hvid, 60-årig mand. Da Per Mikael Jensen forleden fyldte rundt, lavede Ritzau en omtale, der fik hans begejstring til at lyde som en af de syv dødssynder. Hvis der er noget, branchen har brug for, er det mere begejstring og mindre forudsigelighed. Det inkarnerer Per Mikael, og jeg ser det som et hædersmærke, at det har kostet et par røvture undervejs.  

Per Mikael Jensen er Head of External Affairs i Seaborg, der arbejder med moderne a-kraft. Tidligere formand og direktør for Altinget/Mandag Morgen, CEO for TV 2 og Metro International.  

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

At forstå kompleksiteten i verdens energisystemer og at huske de ni millioner forkortelser. Atomer, neutroner og protoner får jeg aldrig et forstående kærlighedsforhold til – de lever deres eget liv, som andre forstår bedre. Og så fylder det meget at opdage, at selv i en dybt videnskabelig verden er de menneskelige processer præcis de samme som i min gamle branche – selv om samtalerne er noget mere faktabaserede nu. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Eksplosionen i antallet af private medier, hvad enten de dyrker nichen eller bredden. Kvaliteten er stadig svingende, men det skal tiden og markedet nok regulere med årene, det væsentlige er lysten og evnen (tak, internet) til at sætte i gang. Og så binger jeg TV2 News. En dag vil andre end mig tænke, at det er ypperste Public Service og gøre den frit tilgængelig på alle platforme. Så må DR skære i kageprogrammerne.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Dejligt, at mange af de traditionelle morgenaviser klarer sig så godt – måske kan flere af dem bruge fremgangen til at bevæge sig væk fra den polarisering og smal-vinkling, der har fundet sted de seneste 15 år. De chikke rubrikker vil heller ikke ældes med ynde. Fordelen ved at blive gammel er, at jeg nu er i sync med alt det, der er gammelt, klassisk pladder – herunder pligten til at høre alle sider og fremstille sager fair.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

At sandheden ikke er en naturkraft, der strømmer ud gennem redaktørens fingre – men at den objektive nysgerrighed bør være vores fotosyntese. Alt for ofte fungerer mediers skarpe vinkling som den direkte vej til skafottet – er Herlufsholm helvede på jord? Næppe for alle, men alligevel bliver debatten ensidig og blodtørstig. Medier skal ikke kopiere sociale mediers ekkokamre.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør på Jyllands-Posten. Hun er en kolossalt dygtig og anerkendt journalist, som for nylig foretog det store skridt, at hun fremover skal være dygtig til at gøre andre bedre – i stedet for ’blot’ selv at være hamrende dygtig. Den overgang er nærmest identitetsforandrende og givende, hvis den lykkes. Og ikke så få er fejlet.