Hvem kommer først med nyheder til ukrainere i Danmark?
• Financial Times vil sælge 8 daglige artikler for 8 kroner om måneden
• Et skridt nærmere en løsning på USA-GDPR-problem
• Fire minutter med Camilla Marie Nielsen
• Hvad er dit purpose?
• Morning Brew runder fire millioner abonnenter
Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER
Hvis du har fået dette nyhedsbrev tilsendt fra en ven og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Доброго ранку
Mit gæt er, at dette er dagens eneste nyhedsbrev i Danmark, der skriver Доброго ранку. Det udtales dobroho ranku og betyder godmorgen på ukrainsk.
Men i den kommende tid vokser der en stor målgruppe frem, som vil sulte efter informationer om det nye land, som de er blevet tvunget til at opholde sig i på ubestemt tid.
Ligesom danskere har brug for nyheder om Danmark, har ukrainere det naturligvis også. Og formentlig i endnu højere grad fordi de skal navigere i et samfund og en kultur, hvor alt er nyt og anderledes for dem.
Regeringen forventer 100.000 flygtninge fra Ukraine og hvem ved om ikke det tal kan blive endnu højere. I forvejen er der 16.000 fastboende ukrainere og selvom måske kun halvdelen eller måske en tredjedel er voksne, er der altså rigeligt med læsere til at begynde at udgive nyheder på ukrainsk.
Der er to oplagte muligheder:
Et etableret dansk medie hyrer en ukrainsk journalist, der er havnet i Danmark og lader hende stå for en daglig sektion eller nyhedsbrev. Det er public service i sin egentlige kerne, så hvorfor ikke.
En ukrainsk journalist i Danmark kaster sig ud i et nyhedsbrevsprojekt og forsøger at få det til at hænge sammen. Det er der faktisk gode muligheder for.
Hvis vi kigger på scenarium to, kan en entreprenant type relativt hurtigt stable et nyhedsbrev på benene, som ville få megen velvilje med på sin vej.
Jeg tror, at mange danske medier med glæde vil udlåne et skrivebord til projektet. Ellers er der plads ved mit køkkenbord.
Personligt vil jeg meget gerne hjælpe med råd om alt fra strategi til indhold, teknik, distribution og økonomi. Jeg har også en ekstra pc, hvis det skulle være.
Økonomisk er der mange muligheder for at få danske nyheder på ukrainsk op og flyve. Dels er start- og driftsomkostninger ved at udgive et nyhedsbrev meget begrænsede og dels er der en stribe potentielle indtægtskilder:
Mon ikke en del danskere gerne støtter projektet med køb af billige støtteabonnementer eller anden for for crowdfunding?
Flinke virksomheder vil sikkert gerne sponsorere nyhedsbrevet ligesom vi kender det fra podcast og udenlandske nyhedsbreve. Eller de kan slet og ret give en donation.
Hver kommune kunne give 50 øre om måneden per ukrainske borger – det vil alene give 50.000 kroner om måneden.
Fonde eller offentlige puljer kan støtte.
Og så er der arbejdsmarkedet, der mange steder er interesserede i ukrainsk arbejdskraft, og derfor kan lokkes til at købe jobannoncer.
Det vil selvfølgelig blive en rodebutik, hvis alle ovenstående pengestrømme aktiveres, så de er blot nævnt for at illustrere mulighederne.
Summa summarum er, at der i de kommende uger skabes en målgruppe med et behov og der er gode muligheder for at efterkomme det behov.
Personligt tror jeg mest på nyhedsbrevsmodellen – uanset om det er et medie eller en soloentreprenør der løfter faklen – fordi det er en model, der kan komme op og flyve med meget kort tilløb.
Men hvem skal gøre det?
Arbejder du på mediet, der vil tage initiativet eller på anden måde bidrage, så respekt for det.
Kender du den rigtige ukrainske journalist i Danmark, så send opfordringen videre. Jeg bidrager gerne til fødselsforberedelserne.
Hvis der er en ting, der normalt skræmmer kommercielle chefer fra vid og sans, så er det angsten for kannibalisering af hovedproduktet.
Sådan har de det også hos britiske Financial Times, men nu tager de alligevel chancen med et helt nyt produkt til kun 99 pence om måneden. Den første måned er endda gratis.
For de penge får brugerne en ny app med otte daglige artikler fra Financial Times. Det er 35 gange billigere end hovedproduktet.
At Financial Times, som ifølge artiklen fra PressGazette ikke har lanceret noget væsentlig nyt i et årti – can’t believe it, vover projektet, skyldes en fundamental tillid til kerneproduktet.
De har en million abonnenter, som hver dag bruger Financial Times som et vigtigt aktiv i deres arbejde. Derfor – forventer FT – at det nye produkt er for skrabet til kernekunderne.
Appen til 99 pence vil i stedet blive markedsført over for de 26 millioner mennesker, der følger Financial Times på sociale medier uden at abonnere.
Altså en forventning om mersalg. Men udviklingen vil blive fulgt tæt og de vil reagere, hvis for mange downgrader abonnementet.
Måske har du hørt om problemerne med at bruge amerikanske platforme som for eksempel Mailchimp. Den korte historie er, at vi nu er lidt tættere på en løsning. Men kun lidt.
Balladen handler om at amerikanske myndigheder – herunder CIA – har ret til at malke personfølsomme data fra amerikanske platforme. Stammer de data samtidig fra en virksomhed i EU, vil det være i strid med GDPR-reglerne.
Altså et kæmpe problem for alle, der bruger for eksempel Mailchimp, Google Analytics, Substack, Podia og et hav af andre ellers udmærkede platforme. Var det ikke fordi der p.t. mangler retspraksis fra EU, ville det betyde, at vi alle med omgående virkning skulle stoppe med at sende persondata til USA.
Men EU og USA er nu blevet enige om at løse problemet og udstikke nogle principper for hvordan. Det er dog – desværre – ikke det samme som at de finder en løsning eller at den er tæt på.
Jeg troede, jeg var skarpsynet, da jeg i sidste uge, morede mig over Zetlands logo, der minder om det Z, som russerne har malet på deres køretøjer i invasionen af Ukraine.
Men på det tidspunkt var Zetland naturligvis meget bevidste om ligheden og efter nogle ugers betænkning, er de nået frem til, at de vil ændre deres logo.
Det er en radikal løsning. Men som Lea Korsgaard sagde i podcasten Q og Co, valgte Carlsberg jo også at droppe hagekorset fra deres etiketter, da nazisterne omfavnede symbolet.
Mikala Krogh sendte i sidste uge stafetten videre til Camilla Marie Nielsen med disse ord:
Jeg sender stafetten videre til Camilla Marie Nielsen, som har været journalist på Ekstra Bladets krimiredaktion i en årrække, men nu skifter til Peoples Press. Hvad er hendes ambitioner med den journalistiske redaktion på Peoples Press?
Camilla Marie Nielsen er afgående kriminalreporter på Ekstra Bladet og vært på krimipodcasten Afhørt. Fremtidig journalistisk redaktør på People’s.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Jeg skifter snart min arbejdsplads gennem ni år ud med en ny, når jeg 1. april starter som journalistisk redaktør på People’s. Det er stort for mig. Ikke mindst fordi jeg siger farvel til helt fantastiske kollegaer, men også fordi jeg er spændt og glæder mig til et nyt kapitel med nye udfordringer. Det bliver fedt at være med til at forme de journalistiske udgivelser på People’s og styrke lyduniverset.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Det giver mig håb, at vi med podcastformatet har fundet en ny platform, hvor vi kan formidle god, gennemarbejdet journalistik på en ny og lækker måde og samtidig se, at folk rent faktisk gerne vil bruge tid på produktet. Jeg tror, at formater som Genstart f.eks. giver lytterne et bredere indblik i konkrete historier, som de måske ikke nødvendigvis ellers havde sat sig ind i.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Der er for tiden en tendens, hvor journalister er mere i fokus end historien og kilderne. Det ville klæde branchen, hvis journalisterne fyldte lidt mindre, og vi i stedet gav plads til dem, det egentlig handler om.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Mediecheferne skal være bedre til at lade deres medarbejdere specialisere sig inden for bestemte fagområder. Jeg har på Ekstra Bladets kriminalredaktion oplevet, hvor stærk man kan stå, når en hel redaktion virkelig får lov til at gå i dybden med stoffet.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg sender stafetten videre til journalist Christina Ehrenskjöld. Christina formår som få at bygge tillid og relationer til sine kilder. Når hun sætter sig for at nå til bunds i en historie, så bider hun sig fast, indtil hun får de svar, hun søger. Udover at være en dygtig journalist, så er hun en god kollega, og det er mindst lige så værdifuldt.
Læs med i næste uge og se Christina Ehrenskjölds svar
⇓
Hvad er dit purpose?
De fleste medier og mediechefer kender deres WHAT og HOW. Men få kender deres WHY. På næste møde i Medietrends netværk for medieledere tager mediechef Camilla Kjems fra Aller New Media netværket med på en rejse mod det PURPOSE, som skal være mediets kompas og identitet.
Medietrends netværk mødes fem formiddage om året og går i dybden med værdifulde temaer for udvikling af netværksmedlemmernes medier.
Læs mere og overvej at blive medlem allerede inden vi går i dybden med PURPOSE på onsdag.
Efter coronaepidemiens positive udvikling i nogle måneder har betydet afmatning for konspirationsteoretikerne, har Ukraine-krigen nu givet dem frisk næring for nye misinformationer og fordrejninger af virkeligheden.
I mange tilfælde er det de samme mennesker, som før spredte vrøvl om coronaen, som nu spreder løgne om krigen.
Hvis du er en af dem, der har hørt mig holde oplæg om nyhedsbreve, ved du at jeg altid runder amerikanske Morning Brew. Det skyldes, at de er mere end et nyhedsbrev. De er et fænomen og de har sammen med Axios sat nye standarder for nyhedsbrevsverden.
Og så har de lige rundet fire millioner abonnenter.
Her er hvad der er specielt ved Morning Brew:
Kurateret nyhedsbrev om erhverv og finans for dem, der er for unge til Wall Street Journal.
Helt nede på jorden-tone-of-voice og du får alt indholdet i nyhedsbrevet. Derfor er deres primære KPI åbningsrater og intet andet.
Etableret i 2015.
Annoncefinansieret. Sponsorskab for en dag koster cirka 100.000 $.
Blev solgt til Business Insider i 2020 for 75 mio. $
Overvejer at kaste sig over nye stofområder. Eventuelt ved opkøb af eksisterende nyhedsbrevsbrands. The Skimm nævnes blandt andet.
Cory Schouten transformerede nyhedsbrevene på et af verdens største medier og udviklede stribevis af nye formater. Nu fortsætter han innovationen som chefredaktør for New Yorks største lokale erhvervsmedie.
Mange indbakker er tæt på at drukne i nyhedsbreve, og derfor skal vi stå på tæer for at skrive mails, der bliver elsket, åbnet og læst.
Dette intensive og inspirerende kursus giver dig en professionel og faglig forståelse for opgaven. Du kommer til at lære af de bedste eksperter i DK, Holland og USA
Få opskriften på den originale ide og populære podcast. Tre dages grundkursus og personlig sparring fra to af Danmarks bedste lydfolk, Tor Arnbjørn og Dorte Palle, gør dig til en stærk og spændende podcaster.
Tidligere kursister har givet de tre dage topkarakterer og oplevet at blive løftet markant.
Kom med indenfor hos Danmarks mest innovative og inspirerende medieprojekter og oplev de nyeste tendenser på tæt hold. På tre effektive dage udforsker vi nytænkningen i medieverdenen.
Vi stiller nysgerrige og kritiske spørgsmål og bagefter reflekterer vi over, hvad der er værd at tage med hjem.
Signup er navnet på Medietrends netværk for nyhedsbreve. Det har nu eksisteret i et godt halvt år, og er rettet mod alle, der har nyhedsbreve som en del af deres arbejde og som gerne vil gøre det bedst muligt.
Du får et månedligt premium nyhedsbrev om nyhedsbreve på et højt fagligt niveau og invitationer til masterclasses med førende eksperter.
Så snart du er medlem får du adgang til tidligere nyhedsbreve og masterclasses.
I arkivet ligger der allerede nu temanyhedsbreve om:
Interaktion med læserne
Boom i lokale nyhedsbreve
Hvordan du håndterer Apples mord på åbningsraterne
Seks måder at få flere tilmeldinger
Brug fornavne i nyhedsbreve
Sådan tryktester du dit nyhedsbrev
Er du mere til masterclasses, får du optagelser med:
Kristoffer Dahy Ernst om det personlige nyhedsbrev
Astrid Haug om nyhedsbreve som kommunikationsplatform.
Tav Klitgaard og Joseph Lichterman om superfans
David McNally om hvordan du undgår døden i spamfiltret.
Astrid Maria Bigoni, Søren Høgh Ipland, Simon Petry Hallenslev og Jan Birkemose om det perfekte emnefelt.
Filip Bisp og Nicki Pabst om designtrends og hvordan visuelle virkemidler understøtter nyhedsbrevets mål.