• Pandemien skaber succes for live-blogs
• Impact Insider: Nyt dansk medie
• Q&A: Fire minutter med Malene Flindt Pedersen
• Ny journalistpris belønner nuancer og refleksion
Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER
Godmorgen
Vi kender ikke Facebooks algoritme i detaljer, men vi kender den godt nok til at vide, at konflikter, forsimplinger, vrede, provokationer, polariseringer og fordomme ofte belønnes med stor rækkevidde.
Chefredaktør Henrik Qvortrup og kommerciel direktør Signe Skarequist fra Ekstra Bladet har besluttet, at eb.dk igen skal være landets største nyhedssite, og derfor har de besluttet at omfavne de samme ingredienser, som normalt kan sætte ild i Facebook.
Det fremgår af mediets 21 sider lange strategipapir, som blev skrevet i oktober, men som først i går blev omtalt i detaljer i en kritisk artikel hos Politiken.
Nu har jeg fået fingrene i selve papiret, og som tidligere journalist på Ekstra Bladet kunne jeg naturligvis ikke drømme om ikke at dele det.
For at nå målet om at blive landets største digitale medie vil Ekstra Bladet skrive til de 45 procent af befolkningen, der tjener mindre end gennemsnittet, har kortere uddannelser, bor udenfor de store byer og ofte stemmer på S, V eller DF.
Altså den “lille mand”, som Ekstra Bladet traditionelt har haft i fokus. Men i det nye strategipapir beskrives den “lille mand” som en meget reaktionær og fordomsfuld person. En lille, vred mand.
I strategipapiret står der blandt andet, at Ekstra Bladet skal være talerør for … Dem, der ikke er så kloge, at det halve kan være nok. Dem, der er trætte af woke-hysteriet og politisk korrekthed.
Qvortrup og Skarequist kalder målgruppen for Danmarks rygrad, og ifølge de to er målgruppen ikke kun stået af på woke-hysteri og politisk korrekthed.
Danmarks rygrad beskrives også med disse ord (direkte citeret):
Alle dem, som bruger deres fritid på at få samfundslivet til at fungere, uden at få hverken priser, magasinforsider eller bestyrelsesposter for det. Dem, der træner miniputter på 31. år i den lokale klub, selvom de hverken kommer i TV, eller får retten til at skabe sig på FNs Generalforsamling i bytte.
Alle dem som hellere vil være på McDonalds end på Twitter. Dem, som sagtens kan skelne mellem en berøring og et overgreb, og bestemt ikke synes, at den danske sang er en ung, woke pige.
De forstår hverken cancel-kulturen eller metoo-panikken. Ikke fordi de er dumme, men fordi det intet har med dem, deres hverdag, deres venner, deres kolleger eller deres familie at gøre. Deres problemer er nemlig så virkelige, at de ikke kan betegnes som udfordringer.
Det er hårdføre danskere, som ikke forstår, hvorfor det unge, vrede meningspoliti fra de skattebetalte universiteter skal diktere hvad voksne, hårdtarbejdende mennesker må sige, gøre eller føle. Alle dem som ikke forstår, hvorfor det at passe et arbejde og bidrage til fælleskassen skal ses ned på, blot fordi man ikke tog universitetet med.
De tilhører nemlig den ukreative klasse, for hvem LBGTQ blot er tilfældige bogstaver fra alfabetet. Hvor spin hedder løgn, hvor man ikke er proud, men stolt, og hvor en regnbue er et naturfænomen, ikke et flag. Det er mennesker, som ikke har det fjerneste imod andres seksualitet, hudfarve eller køn, men som heller ikke gider høre om det. I det mindste ikke hele tiden, alle steder.
Når Ekstra Bladet er bedst, er mediet i øjenhøjde med det flertal af danskere, der befinder sig langt fra eliten. Men den “lille mand” bliver taget som gidsel, hvis Ekstra Bladet elitært antager, at kernelæserne opfatter aktuelle tidsstrømme som hysteri, skaberi og panik.
Selv hvis analysen om holdningerne hos hele den brede målgruppe på 45 procent af befolkningen skulle være sand, virker det ikke som om, Ekstra Bladet vil bruge det som anledning til at skabe empowerment til “Danmarks rygrad”.
Empowerment ville være, at udstyre læserne med fakta og viden, som gør dem bedre rustede til at tage aktivt del i samfundet i stedet for at hensyne i en offerrolle, som formuleres af Ekstra Bladet.
Det ville være sund publicisme, tro mod JP/Politikens grundværdier og et vigtigt, demokratisk bidrag til samfundet.
Tabloidt eller ej, bør det være den fornemmeste opgave for ethvert medie at gøre det komplicerede forståeligt. Men strategipapiret efterlader intet andet indtryk end at verden er sort/hvid, og at læserne er magtesløse, mens magthaverne notorisk er modstanderne.
Et lyspunkt er dog, at Ekstra Bladets journalistik faktisk er langt bedre end, det der skitseres i den nye mission. Står strategien til troende er der derimod tale om et medie med risiko for frit publicistisk fald.
PS: Før vinterferien skrev jeg om DRs og Altingets popup-podcast om DR-serien Borgen. Nu har jeg hørt dem begge og kan konstatere, at jeg ikke er den eneste, der er begejstret. P.t. ligger de henholdsvis nummer 5 og 37 som de mest downloade podcast.
Live-blogs, der opdateres minut for minut fra retssager, håndboldkampe, ulykker, katastrofer eller andre store begivenheder, har i de senere år udviklet sig til selvstændige redaktionelle genrer.
Det skriver Naja Nielsen, der er digital direktør i BBC, på Linkedin. Status er, at BBC sidste år havde flere end 1 milliard besøgende på deres live-blogs og det får dem nu til at etablere en egentlig redaktion for live-blog med 31 medarbejdere.
Også hos The Guardian tælles besøgstallene i nicifrede tal.
Impact Insider skal hjælpe organisationer, virksomheder, fonde, investorer og offentlige institutioner med at finde ud af, hvordan de bedst gør gavn for samfundet – og hvordan de måler og vurderer deres aktiviteter.
Det kræver grænseoverskridende tænkning, siger Impact Insiders stifter og chefredaktør Carsten Terp. Impact Insider gik i luften tirsdag morgen og skal på længere sigt leve af abonnementer.
Maria C. Andersen sendte i sidste uge stafetten videre til Malene Flindt Pedersen med disse ord:
Jeg vil gerne sende stafetten videre til producent Malene Flindt Pedersen. Malene er en kæmpe ildsjæl i vores branche og har i mange år arbejdet målrettet på at skabe flere dokumentariske fortællinger med kvinder både foran og bag kameraet. Og så har hun længe haft øje for det, som efterhånden er blevet tydeligt for de fleste: Mediebranchen halter bagud, når det kommer til mangfoldighed, og det er vi simpelthen nødt til at få gjort noget ved. For kvalitetens skyld. Malene Flindt Pedersen er også forperson i WIFT Danmark (Kvinder i Film og TV)
Malene Flindt Pedersen er producer og medejer af Hansen & Pedersen Aps, et produktionsselskab som producerer dokumentarfilm. Seneste produktioner er: Det er ikke slut endnu, 70/30, Fra det vilde hav, Into the ice. Forperson i WIFT siden 2019.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
I forhold til mit arbejde som forperson for WIFT er vi i gang med at påvirke politikerne så de får skrevet ind i medieforliget, at alle medier, der får støtte af det offentlige, skal lave en kønsselvangivelse på deres indhold.
Vi har også et fokus på ligeløn i mediebranchen – fordi det at vi lønner kvinder dårligere end mænd er det mest konkrete eksempel på, at samfundet værdisætter mænd højere end kvinder, og det kan vi altså ikke blive ved med i 2022.
I mit produktionsselskab glæder jeg mig til, at vores næste produktion Into the Ice skal være åbningsfilm på Cph.dox. Filmen handler om tre glaciologer der undersøger hvor hurtigt indlandsisen på Grønland smelter.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Det giver mig håb, at der efter Sofie Linde er en erkendelse i hele branchen af, at der ikke er ligestilling i mediebranchen. Det behøver vi ikke diskutere mere. Nu kan vi tale om hvad vi skal gøre ved det.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Vi skal i gang med at tælle så vi får en bevidsthed om, hvordan det rent faktisk står til. Jeg arbejdede i nogle år som udviklingschef på Det danske Filminstitut og af nysgerrighed bad jeg filmkonsulenterne om at tælle hvor mange kvindelige instruktører, de havde støttet. Det viste sig, at der var en af filmkonsulenterne på fiktion, som troede, at han havde støttet flere kvinder. Men han havde ikke støttet en eneste.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Der er lang vej igen i forhold til ligestilling i de fleste brancher i Danmark. Her halter vi virkelig bagud. Så I stedet for at nævne en anden branche, vil jeg fremhæve BBC, NRK og SVT som i mange år har målt deres egen evne til mangfoldighed i deres tilbud til seerne.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg vil gerne sende stafetten videre til Signe Byrge Sørensen, fordi det er lykkes hende at lave Final Cut for real til måske verdens bedste dokumentarfilm selskab. De har haft dokumentarfilm på en af verdens mest prestigefyldte dokumentarfilm festival Sundance filmfestival i mange år. Og har også i mange år været nomineret til en Oscar med flere af deres dokumentarfilm. Det er titler som det danske bud på en Oscar-kandidat i den internationale kategori, Flugt, men også President, Act of Killing, The look of Silence, A House made of Splinters.
Folkets Journalistpris på 50.000 kroner belønner journalistik, der forbedrer den offentlige samtale. Prisen uddeles en gang årligt til en journalist eller en gruppe af journalister, der i det foregående år har skabt plads til nuancer, refleksion og demokratisk virkelyst.
Indstil en god kandidat her eller læs mere om prisen
Brug en dag på dette kursus og spar herefter tid og energi på arbejdet med at styre din onlinedebat og moderation.
Sammen med ekspert i sociale medier og stifter af netværket Ansvar for feedet, NadiaNikolajeva, får du styring over dit arbejde, dine debatregler og værdien af din debat.
På en effektiv og inspirerende dag får du styr på CrowdTangle, der er et kraftfuldt, gratis multiværktøj, som bruges verden over til at løfte journalisters arbejde og mediers redaktionelle flows og strategier.
Du bliver bedre til at finde solohistorier, cases og tendenser på de sociale medier
Mange indbakker er tæt på at drukne i nyhedsbreve, og derfor skal vi stå på tæer for at skrive mails, der bliver elsket, åbnet og læst.
Dette intensive og inspirerende kursus giver dig en professionel og faglig forståelse for opgaven. Du kommer til at lære af de bedste eksperter i DK, Holland og USA
Få opskriften på den originale ide og populære podcast. Tre dages grundkursus og personlig sparring fra to af Danmarks bedste lydfolk, Tor Arnbjørn og Dorte Palle, gør dig til en stærk og spændende podcaster.
Tidligere kursister har givet de tre dage topkarakterer og oplevet at blive løftet markant.
Cory Schouten transformerede nyhedsbrevene på et af verdens største medier og udviklede stribevis af nye formater. Nu fortsætter han innovationen som chefredaktør for New Yorks største lokale erhvervsmedie.
Til maj gæster han København og du kan nytænke digital strategi og udvikling sammen med ham.
Kom med indenfor hos Danmarks mest innovative og inspirerende medieprojekter og oplev de nyeste tendenser på tæt hold. På tre effektive dage udforsker vi nytænkningen i medieverdenen.
Vi stiller nysgerrige og kritiske spørgsmål og bagefter reflekterer vi over, hvad der er værd at tage med hjem.
Signup er navnet på Medietrends netværk for nyhedsbreve. Det har nu eksisteret i et godt halvt år, og er rettet mod alle, der har nyhedsbreve som en del af deres arbejde og som gerne vil gøre det bedst muligt.
Du får et månedligt premium nyhedsbrev om nyhedsbreve på et højt fagligt niveau og invitationer til masterclasses med førende eksperter.
Så snart du er medlem får du adgang til tidligere nyhedsbreve og masterclasses.
I arkivet ligger der allerede nu temanyhedsbreve om:
Interaktion med læserne
Boom i lokale nyhedsbreve
Hvordan du håndterer Apples mord på åbningsraterne
Seks måder at få flere tilmeldinger
Brug fornavne i nyhedsbreve
Sådan tryktester du dit nyhedsbrev
Er du mere til masterclasses, får du optagelser med:
Kristoffer Dahy Ernst om det personlige nyhedsbrev
Astrid Haug om nyhedsbreve som kommunikationsplatform.
Tav Klitgaard og Joseph Lichterman om superfans
David McNally om hvordan du undgår døden i spamfiltret.
Astrid Maria Bigoni, Søren Høgh Ipland, Simon Petry Hallenslev og Jan Birkemose om det perfekte emnefelt.