Mangel på papir kan blive mediernes værste corona-mareridt
• Q&A: Fire minutter med Sofie Rye
• Så nemt finder du telefonnumre til alverdens konfliktområder
• Andel af danskere med nyheds-abonnement falder svagt
• Datatilsynet lurer på forbud mod Google Analytics
• 8 ud af 10 medier vil i år investere mere i podcast og 7 ud af 10 vil satse endnu mere på nyhedsbreve.
Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER
Godmorgen
Kan du huske da nogle danskere for snart to år siden hamstrede toiletpapir?
Yes, det var overflødigt og en sær reaktion, men i dag efter næsten to år med corona, er der dele af mediebranchen, der ville ønske, at de havde hamstret papir i tide.
Det er alle dem, der udkommer på papir. Aviser, magasiner, og ja sågar min egen lille udgivelse af Medietrends 2022, som jeg i år måtte betale dobbelt pris for at få trykt i forhold til for bare et år siden.
Papir er nemlig blevet en mangelvare på grund af coronaen, og det kan skabe den mest synlige og måske endda permanente forandring, som pandemien skabte i mediebranchen.
Hidtil har vi ellers mest fokuseret på faldende annonceomsætning, og det trafikboost, som næsten alle online medier oplevede, da landet lukkede ned og folk var umættelige i deres sult efter informationer om corona – eller adspredelse fra corona.
Men coronakrisen er blevet en papirkrise, som nu er så slem, at den truer med at trække tæppet væk under papirmedier.
Angiveligt findes der allerede aviser, der har måtte droppe enkelte udgaver på grund af manglende papir til trykmaskinerne, og med en aktuel strejke på en af Europas største papirfabrikker, finske UPM, der netop er blevet forlænget, er der udsigt til, at mange flere udgivelser i den nærmeste tid får papirmanglen at føle.
Dagblade overlever nok at undlade at udkomme på papir i en kortere periode, men for periodiske magasiner og tidsskrifter, der måske kun udkommer 4-10 gange om året, kan få aflyste numre de facto betyde, at de er skindøde i længere tid end godt er og at de kan blive svære at genoplive igen.
Papirkrisen kan derfor paradoksalt nok, nu hvor coronakrisen er ved at blive afblæst, være den værste konsekvens, mediebranchen møder i pandemien.
Men hvorfor mangler der papir? Det er der en cocktail af flere forklaringer på:
Coronanedlukningen ramte også papirproducenter, som sendte medarbejdere hjem og satte produktionen ned.
Den vilde stigning i onlinehandel har skabt enorm efterspørgsel på papemballage og det kommer fra de samme træer og papirfabrikker, der ellers skulle lave papir.
Den enorme finske papirfabrik UPM, der også leverer til danske medier, har været underdrejet af en strejke siden nytår. En strejke som netop er blevet forlænget til den 19. februar.
Selv i bedste fald, hvor det lykkes for alle medier at skaffe papir nok, bliver det til en pris, der ubehagelig højere end normalt. Om det udløser højere priser på abonnementer og annoncer eller bare livstrætte bundlinjer, bliver en af af dette års gysere.
Håber ikke jeg fik ødelagt morgenstemningen alt for meget, for nu skal vi videre med nyhedsbrevet, som i denne uge byder på fjerde kapitel af det nye Q&A-format 4 minutter med X – denne uge med Sofie Rye.
God læselyst
Jan
PS: Det er nu, at forårets kurser fyldes op. I de kommende måneder kan du blive meget klogere på:
Nagieb Khaja sendte i sidste uge stafetten videre til Sofie Rye med disse ord:
Jeg synes, Sofie Rye skal have stafetten. Hun er en af de dygtigste undersøgende journalister i kongeriet. Især hendes vedholdenhed igennem flere år i forbindelse med afdækningen af Naser Khaders krænkelser har været noget af den bedste journalistik, som er blevet lavet i 2021.
Din stilling og arbejdsplads:
Den 1. februar rykker jeg ind på Rådhuspladsen, hvor jeg skal være redaktør for video og lyd hos Ekstra Bladet og siger i den ombæring farvel og på gensyn til forrygende folk på DR Detektor. Før det slog jeg folderne hos P1 Morgen og er journalistisk udklækket fra Radio24syv – altså, det originale 24syv.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Jeg gør mig rigtig mange tanker i de her dage om, hvordan man bliver en god chef – både på et journalistisk, men i dén grad også et menneskeligt plan. Jeg håber virkelig, nogen fluks vil rykke mig i fletningerne, hvis jeg skulle skride ud i graderne på det etiske kompas – eller hvis jeg bliver en påståelig type, der ikke kan indrømme, hvis jeg har trådt i spinaten.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Der er mange virkelig dygtige og ordentlige journalister i branchen, så jeg er meget fortrøstningsfuld, hvad fremtiden angår. Cavling-vinderne i år er et godt eksempel. Jeg skreg simpelthen af glæde, da Nagieb Khaja, Thomas Foght, Jeppe Findalen og Magnus Mio vandt den pris. Mere velfortjent bliver det næppe.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Der har været en række sager på det seneste, der i dén grad kalder på en opfriskning af en god og grundlæggende journalistisk disciplin: Forelæggelsen. Forelæg, forelæg, forelæg.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Store historier bliver sjældent ringere af lige at stoppe op og trække vejret dybt en ekstra gang.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg vil gerne give stafetten videre til tilrettelægger hos Impact Media Line Ritz. Hun forlod drømmejobbet hos TV 2 i søgen efter en arbejdsgiver, der ville lade hende færdiggøre dokumentaren om netop TV2: ”MeToo: Sexisme bag skærmen”. Ritz er et godt eksempel på en journalist, for hvem historien er vigtigere end karrieren. Disse støbninger kan vi ikke få for mange af så hermed et anerkendende kip med hatten herfra!
Jeg er vild med P1-journalisten Morten Runges supersimple metode til at finde kilder, hvor som helst i verden. Om der er jordskælv et sted, uro et andet sted eller steppebrande et tredje sted, så går Runge på Google Maps og zoomer ind på lokationen.
Så dukker der hurtigt navne op på butikker, barer, hoteller og langt de fleste med telefonnumre.
Jeg testede metoden og fandt lynhurtigt telefonnummeret til baren The Suckhole i Charlotteville på Tobago, Weta Coffee bar på Tonga og guldsmeden Rumi Gems i Kabul. Genial metode.
Blandt de økonomisk bedst stillede danskere er det fortsat relativt normalt normalt (50%) at have et betalt abonnement på en avis eller en netavis. Men ellers er abonnementer på nyheder den klare og tydelige undtagelse i alle samfundsgrupper uanset, hvordan vi sorterer i dem.
Det viser en ny undersøgelse fra Kulturministeriet.
Overordnet set havde 23% et abonnement i 2019, mens andelen var 22% i 2020.
Ser man på aldersgrupper har hele 45% af +75-årige et abonnement, mens det kun er 12% af de 35-44-årige. For de yngre generationer er det endnu lavere.
37% med lange videregående uddannelser har et abonnement. Tilsvarende andel er 20% for dem med erhvervsuddannelser.
Regionalt er det noget mere normalt at have nyhedsabonnementer i hovedstadsområdet end i resten af landet. Men forskellene er ikke voldsomme og kan nok bedst forklares med det generelle højere indkomstniveau i hovedstadsområdet.
Før jul skrev jeg, at sociodemografiske nyhedsørkner er en større trussel end geografiske nyhedsørkner. Den analyse er ikke blevet mindre sand efter den nye kortlægning – hvis jeg selv skal sige det.
I sidste uge berettede jeg, hvordan det østrigske datatilsyn er skredet ind over for et medie, der bruger det velkendte analyseværktøj Google Analytics. Det er blot den seneste af flere sager, hvor myndigheder fra flere EU-lande er gået i offensiven mod brug af amerikanske dataplatforme.
Den østrigske sag får nu også det danske Datatilsynet til at interessere sig for problemstilingen. I en pressemeddelelse skriver Datatilsynet, at de vil nærlæse den østrigske afgørelse og følge flere andre sager i andre lande. På baggrund af det, vil de komme med en nærmere vejledning til danske virksomheder.
Problemstillingen er, at amerikanske virksomheder under visse omstændigheder er tvunget til at udlevere data til amerikanske myndigheder (læs CIA), og det er i direkte strid med EUs GDPR-regler.
Det betyder, at læserdata fra danske medier kan havne hos CIA. Endnu mere kritisk gælder det samme for personoplysninger på abonnenter af nyhedsbreve, der udsendes via amerikanske platforme som for eksempel Mailchimp, Klaviyo eller Substack.
Eneste løsning er formentlig, at amerikanske selskaber enten lægger al deres databehandling af EU-kunder uden for USA eller at den amerikanske lov ændres.
Brug en dag på dette kursus og spar herefter tid og energi på arbejdet med at styre din onlinedebat og moderation.
Sammen med ekspert i sociale medier og stifter af netværket Ansvar for feedet, NadiaNikolajeva, får du styring over dit arbejde, dine debatregler og værdien af din debat.
På en effektiv og inspirerende dag får du styr på CrowdTangle, der er et kraftfuldt, gratis multiværktøj, som bruges verden over til at løfte journalisters arbejde og mediers redaktionelle flows og strategier.
Du bliver bedre til at finde solohistorier, cases og tendenser på de sociale medier
Mange indbakker er tæt på at drukne i nyhedsbreve, og derfor skal vi stå på tæer for at skrive mails, der bliver elsket, åbnet og læst.
Dette intensive og inspirerende kursus giver dig en professionel og faglig forståelse for opgaven. Du kommer til at lære af de bedste eksperter i DK, Holland og USA
Få opskriften på den originale ide og populære podcast. Tre dages grundkursus og personlig sparring fra to af Danmarks bedste lydfolk, Tor Arnbjørn og Dorte Palle, gør dig til en stærk og spændende podcaster.
Tidligere kursister har givet de tre dage topkarakterer og oplevet at blive løftet markant.
Cory Schouten transformerede nyhedsbrevene på et af verdens største medier og udviklede stribevis af nye formater. Nu fortsætter han innovationen som chefredaktør for New Yorks største lokale erhvervsmedie.
Til maj gæster han København og du kan nytænke digital strategi og udvikling sammen med ham.
Kom med indenfor hos Danmarks mest innovative og inspirerende medieprojekter og oplev de nyeste tendenser på tæt hold. På tre effektive dage udforsker vi nytænkningen i medieverdenen.
Vi stiller nysgerrige og kritiske spørgsmål og bagefter reflekterer vi over, hvad der er værd at tage med hjem.
Signup er navnet på Medietrends netværk for nyhedsbreve. Det har nu eksisteret i et godt halvt år, og er rettet mod alle, der har nyhedsbreve som en del af deres arbejde og som gerne vil gøre det bedst muligt.
Du får et månedligt premium nyhedsbrev om nyhedsbreve på et højt fagligt niveau og invitationer til masterclasses med førende eksperter.
Så snart du er medlem får du adgang til tidligere nyhedsbreve og masterclasses.
I arkivet ligger der allerede nu temanyhedsbreve om:
Interaktion med læserne
Boom i lokale nyhedsbreve
Hvordan du håndterer Apples mord på åbningsraterne
Seks måder at få flere tilmeldinger
Brug fornavne i nyhedsbreve
Sådan tryktester du dit nyhedsbrev
Er du mere til masterclasses, får du optagelser med:
Kristoffer Dahy Ernst om det personlige nyhedsbrev
Astrid Haug om nyhedsbreve som kommunikationsplatform.
Tav Klitgaard og Joseph Lichterman om superfans
David McNally om hvordan du undgår døden i spamfiltret.
Astrid Maria Bigoni, Søren Høgh Ipland, Simon Petry Hallenslev og Jan Birkemose om det perfekte emnefelt.