Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Websummit dag 3: Facebooks dårlige dag

• Metaverse, forsøgt forklaret af skaberen selv
• »Freedom of speech er ikke det samme som freedom of reach«
• David Simas, CEO Obama Foundation.
• Lidt om purpose, branding og obsession
• Hvordan er det at være den første kvindelige chefredaktør i Reuters 170 år lange historie?
• Dagens startup
• Kurser

Udgivet

den

Danske medier jagter desperat klik på Facebook

Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER

Store produktpræsentationer plejer at blive slugt råt på Websummit, hvor der generelt hersker en fælles kærlighed til alt nyt. 

Men Facebook, der nu hedder Meta, er inde i en regulær shitstorm, og det satte dagsorden hele dagen.

Selv da Metas CPO Chris Cox skulle præsentere og forklare, hvad det nye metaverse er, kom mere end halvdelen af hans primetime til at handle om de efterhånden meget omfattende afsløringer af Facebook. 

Helt uhørt på Websummit, der sjældent lader den dårlige stemning komme i rampelyset.

Cox svarede høfligt og undvigende, men fik på ingen måde solgt Facebooks store sats. Tværtimod blinkede dele af publikummet med deres lys på mobilerne for at efterligne politiet, der blinker med lygterne for at signalere, at du er opdaget i dine lovovertrædelser.

Facebooks dårlige Websummit begyndte allerede ved åbningen i mandags, hvor whistlebloweren Frances Haugen var topnavnet.

Men i dag startede deres dårlige dag allerede fra morgenstunden, da Robert McNamee, en af Facebooks tidligste investorer, på den store scene, slog fast, hvad alle tænker. Nemlig, at lanceringen af metaverse netop nu udelukkende sker for at fjerne opmærksomhed fra møgsagerne.

Den analyse blev gentaget sidst på dagen, hvor de ufølsomme arrangører havde New York Times-journalisten Cecilia Kang på scenen umiddelbart efter Chris Cox forsøg på at pitche metaverset.

Hun har skrevet bestsellerbogen An Ugly Truth: Inside Facebook’s battle for domination. Hun var også skråsikker. Vi hører kun om metaverse og i øvrigt navneskifte fordi jorden brænder i Facebookland.

Mere om meta længere nede

Jan


Chris Cox mødte ikke personligt op

Metaverse, forsøgt forklaret af skaberen selv

Chris Cox, der er CPO, chief product officer, hos Meta, aka Facebook, forsøgte i dag at overbevise Websummits skeptiske publikum om metaversets store potentiale.

For at gøre det, er det nødvendigt, at han først forklarer, hvad det VR-styrede metavers egentlig er.

Den korte forklaring er, at internettet bliver mindre fladt, sagde han om de tegnefilmsagtige animationer, som metaverse skaber, hvis for eksempel to personer mødes til et onlinemøde.

I stedet for at se hinanden på en flad skærm, ser de hinanden som animerede avatars, der kan gestikulere, bruge armbevægelser og i det hele taget kropssprog.

Cox blev spurgt om han virkelig forventede, at nogle ville bruge teknologien til seriøse møder.

“Nej, det mest tegnefilmsagtige format vil næppe blive brugt til de mest seriøse møder. Men husk at alt begynder i dårligere udgaver af, hvad det ender med at blive. Man begyndte heller ikke med en iphone, da man opfandt mobilen.”

“Som det er nu, er det ikke for alle. Men vi tror på, at det bliver godt og at det vil blive den nye standard. Folk er trætte af videomøder, hvor de ikke kan fornemme, hvem der kigger på hvem,” sagde Chris Cox med henvisning til at metaverse-møde er en mere 3D-ægte gengivelse af et fysisk møde.

Chris Cox var ikke fysisk tilstede i salen, men med fra USA. Havde han været tilstede i Lissabon, ville han have oplevet tusindvis af korslagte arme.

Faktisk den mest konservative attitude, jeg nogensinde har oplevet på Websummit. Det er trods alt et segment af mennesker, der ofte er firstmovers.

Stemningen blev meget godt fanget af dette tweet 👇

»Freedom of speech er ikke det samme som freedom of reach«

David Simas, CEO Obama Foundation.

Lidt om purpose, branding og obsession

2,3 millioner mennesker er eksperter i purpose ifølge deres egne Linkedin-profiler, og alene på en af Websummits mange scener, var der i dag mindst syv programpunkter, der handlede om purpose.

Med det mylder af purposeeksperter, er det fuldt forståeligt, at en af de mange eksperter – en speedy fyr fra Brooklyn, New York – har valgt at tage purpose til next level, nemlig obsession.

Purpose er dit reason to be. Et fundamentalt eksistensmål, som er større end at tjene penge. Et løfte om, hvad du gør for samfundet. Står dit purpose knivskarpt, er der til gengæld masser af penge i det. Det kan simpelthen betyde forskel på succes eller død for en virksomhed.

Præmieeksemplet på en purpose-mønster virksomhed er ifølge flere af de 2,3 millioner purposeeksperter tøjmærket Patagonia, der har bæredygtighed som purpose. Det handler først og fremmest om miljø og klima, men bæredygtigheden udøves også som en del af arbejdskulturen, hvilket er det nye shit fordi medarbejdere potentielt er de bedste kulturbærere og ambassadører. (sig det gerne videre til Nemlig.com)

Har man et stærkt purpose hjælper det til at bygge et stærkt brand og det gør det lettere at fastholde kunder i det lange løb. I første omgang kommer kunderne på grund af et behov, men de er troløse og forsvinder, hvis ikke der er en emotionel brandoplevelse, der fastholder dem.

Skrækeksemplet er Nokia, som havde ok mobiler, men et slapt brand.

Og så var der det med obsession. Det er når purpose går all in og fuldstændigt kompromisløst jagter et mål. Det kunne være Kennedys jagt på en månelanding eller Patagonia, der gerne giver medarbejderne fri, når der er godt surfvejr.

Og så lige fem hurtige tips til at bygge et stærkt purpose – det tager i øvrigt lang tid at udvikle:

1. Definition af purpose – hvorfor eksisterer I?

2. Alignment. Purpose skal afspejles i alt, hvad I gør.

3. Commitment. Det skal helt ind i knoglerne og DNA.

4. Recommitment. Purpose skal genbesøges og fintunes og kalibreres i forhold til virkeligheden, der måske ændrer sig

5. Purpose skal kunne måles. Hvad er resultaterne? 

Ingen gættede spørgsmålet,

Så her kommer det:

Hvordan er det at være den første kvindelige chefredaktør i Reuters 170 år lange historie?

Stillet til Allesandra Galloni, der tiltrådte for fem måneder siden.

Dagens startup

Hvis ikke denne ide skulle komme fra Italien, skulle det være fra Danmark.

En platform, som kan formidle en gratis drink til kunderne som markedsføring fra virksomheder, der ønsker god stemning.

Måske en mulighed i KV21

Nicola Mazzucchelli fra openbar.life

Kom med på Medietrends kurser

Efter nytår har vi disse kurser:

Lige nu kan du også nå at få en af de sidste to pladser til dette kursus, der kører allerede om fire uger:

Mød magten

Dette kursus er for dig, der vil møde og forstå den moderne magt. I løbet af fire dage kommer du godt rundt på Christiansborgs gange og besøger også topministre, tænketanke, organisationer og partier. Troels Mylenberg (TV2) og Jan Birkemose (Medietrends) er dine guider i magtens indercirkler.

Skriv hvis du vil vide mere om, hvem du kan møde.

pro.medietrends.dk

Vidste du, at Medietrends har et netværk for alle, der arbejder med nyhedsbreve? Fem gange årligt holder vi online masterclasses med inspiration fra de bedste på feltet og hver måned får du et fagligt nyhedsbrev om nyhedsbreve!

LÆS MERE

Vi ses igen i morgen efter Websummits sidste dag

Jan

Læs også