Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Undskyld 🙏

• Hvorfor medierne knuselsker nyhedsbrevene
• Facebooks grumsede transparens
• Nu skal medierne frygte abonnenterne
• Kursussæsonen er igang og det er nu, du skal tilmelde dig
• Spar 1500 kroner på dit nyhedsbrevs-upgrade

Udgivet

den

Be human – it’s smart business

Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER

Godmorgen

Jeg skal ikke stjæle Videnskab.dks eller forsvarsmediet OLFIs fejltagelser, men blot hylde dem for deres mod til at stå ved deres brølere og vende dem til gevinster.

Lad os starte med OLFI, som i denne uge udbasunerede, at eksperten Peter Viggo Jakobsen var blevet fyret fra Forsvarsakademiet på grund af sine kritiske udtalelser om bl.a. regeringen i pressen.

Men det var ikke sandt, og nogle få timer senere måtte OLFI bringe et af den slags dementier, der virkelig gør nas. OLFI lagde sig helt ned og forklarede – uden at bortforklare – hvordan fadæsen havde udviklet sig.

Selvom det utvivlsomt har gjort ondt, er resultatet, at OLFI er kommet styrket ud af fejlen og vel nærmest har øget sin troværdighed. For nu ved vi, at de ikke er bange for at erkende fejl og instinktivt tænker vi, at alt, hvad de ikke dementerer, er af fineste sandhed.

Videnskab.dk kan senere i dag vinde Anders Bording Prisen i idekatagorien for at have lavet en hel guide på 28 sider baseret på redaktionens egne fejl. Mantraet i guiden er, hvordan journalister undgår at begå de samme fejl, som Videnskab.dk gjorde.

Som chefredaktør Vibeke Hjortlund skriver har det krævet mod af de redaktionelle medarbejdere at hive deres egne fejl frem i lyset:

Fejl er tabubelagte, men vi står ved vores fejl og er stolte af at have turdet begå dem. For det er forudsætningen for at lære noget og for udvikling og innovation.

Lige præcis. Uden fejl og modet til at stå ved dem og lære af dem, lærer vi aldrig noget nyt.

Nogle vil sige, at man laver for lidt, hvis man aldrig laver fejl. Jeg vil blot konstatere, at ens arbejde er for kedeligt og for langt fra kanten, hvis man aldrig laver fejl.

I mit tidligere virke som journalist og chefredaktør har jeg – som de fleste – dækket over en del fejl. Jeg tror nok, at jeg har lært af dem alligevel. Men fordi jeg padlede og ævlede udenom, som var det Presselogen, har de helt sikkert også skabt den destruktive påvirkning af min personlige og mine arbejdspladsers troværdighed, som vel var årsagen til, at jeg var bange for at indrømme og undskylde fejlene.

Dumt af mig. Og jeg vil derfor lade Peter Ernstved fra OLFI få det sidste ord:

Medier kan kun leve og overleve, hvis man skal stole på dem. Uden troværdighed har medier ingen værdi. Når man begår en fejl, som den vi lavede i dag, er der derfor ikke andet at gøre end at udsende et dementi og sige det ord, som åbenbart er det sværeste for både medier og politikere:

Undskyld.

Hermed godmorgen og velkommen til resten af nyhedsbrevet – og undskyld.

🙏 Jan


Foto: bicentro/Flickr

⇓ 1

Hvorfor medierne knuselsker nyhedsbrevene

Disclaimer: Jeg har økonomiske interesser i nyhedsbreve.

Man skal næsten leve under en sten for ikke at have opdaget det enorme hype, som nyhedsbrevene har skabt i medieverden i de senere år. Teknologien, som i år fejrer 50 års fødselsdag, er reelt både mediernes ældste og nyeste og langt hen ad vejen, vigtigste, teknologi.

Denne artikel fra Digiday giver et hurtigt overblik over de seneste nyhedsbrevsstrategier fra en række store amerikanske medier.

Det gælder blandt andet:

  • Quartz, der modtager 75 procent af trafikken fra de betalende abonnenter via nyhedsbreve.
  • New York Times, der for nylig har udvidet nyhedsbrevsportoføljen med en stribe personlige nyhedsbreve fra avisens profiler.
  • New York Magazine, der oplever konverteringsrater via nyhedsbreve, der er eksponentielt højere end fra andre kanaler.

Men hvorfor er nyhedsbrevene så populære?

Det er der flere grunde til:

  • Direkte kontakt til læserne udenom andre aktørers algoritmer.
  • Nyhedsbrevene giver en regelmæssig kadence, som øger chancen for at skabe nye og ekstremt værdifulde medievaner.
  • Fordi nyhedsbrevene er sendt direkte til modtagernes helt egne indbakker, skabes den optimale mulighed for at afsenderen kan udvikle en mere menneskelig tone-of-voice end virksomheder ellers normalt kan.
  • Teknologien er ekstrem billig, og det er hurtigt at skabe nye nyhedsbreve.

Mange medier er på det seneste begyndt at udvikle nyhedsbreve, som kun betalende abonnenter kan modtage. Det øger værdien af abonnementet og giver dermed abonnenterne flere grunde til at fastholde abonnementet.

Et godt eksempel er Mandag Morgen, der på alle hverdage sender et brief til de betalende abonnenter. Her bliver en af MMs lange artikler foldet ud i et kortfattet brief og på den måde får abonnenterne udbytte af alle MMs artikler – også dem, som de måske ikke ville nå at læse i deres helhed.

digiday.com

⇓ 2

Facebooks grumsede transparens

Hvor er det svært at forstå, når verdens største virksomheder opfører sig som uprøvede amatører i deres første shitstorm. Men det er præcis det skue Facebook har leveret på det seneste.

Her kommer i kort punktform historien:

1. Det hele starter sidste år, hvor techskribenten Kevin Roose fra New York Times begynder at bringe et dagligt tweet med de 10 største historier på Facebook i USA målt på likes, delinger og kommentarer.

2. Langt de fleste dage viser Top 10, at det især er indhold, der enten er højreekstremt, falskt, kontroversielt eller hadsk og aggressivt, der klarer sig bedst.

3. Rooses daglige Top 10 får hurtigt stor opmærksomhed og listen irriterer Facebook, fordi den kolliderer med det billede, de gerne vil tegne af deres biks.

4. Målingen laver Kevin Roose ved hjælp af værktøjet Crowdtangle, som jeg i parentes bemærket holder kurser i, og som sjovt nok er ejet af Facebook selv. Facebook fodrer altså Kevin Roose med de data, som gør ondt på Facebooks image.

5. Facebook modsiger Kevin Rooses lister og argumenterer, at det opslag får mange likes ikke er det samme som at de også får størst rækkevidde. Tværtimod hævder Facebook, at det er helt andre og mere harmløse opslag, der har den største reach.

6. Så kom med jeres data på reach, lyder det selvfølgelig rettet mod Facebook, som i månedsvis er fanget på det forkerte ben.

7. Endelig beslutter Facebook sig for at udgive en kvartalsrapport over trafikken på deres platforme i USA. Det sker med en rapport over andet kvartal og i det store og hele, kan man sige, at rapporten bakker Facebooks påstande op.

8. Så langt så godt.

9. Men så dukker der pludselig en tilsvarende rapport op for første kvartal. En rapport som Facebook har skjult eksistensen af, men som bliver lækket til New York Times.

10. Rapporten dokumenterer, at det opslag, der fik størst udbredelse i USA i årets tre første måneder, var et konspiratorisk opslag, der hævdede, at covid-vaccine var årsag til at en læge fra Florida døde.

11. Ups. Og apropos evnen til at erkende fejl og sige undskyld, så er der dog kommet en smule af det fra Facebooks kommunikationschef Andy Stone, der erkender, at kritikken af af rapporten var skjult “wasn’t unfair.” 

Nu tænker du måske, hvordan en tilsvarende liste ser ud i Danmark?

Ret harmløs og Facebook ville elske den. Her er kilderne til de 10 opslag, der fik flest interaktioner fra tirsdag kl 17 til onsdag kl 17:

1. Butik Blossom

2. Pernille Vermund

3. Dressforsuccess.dk

4. Lars Boye Mathiesen

5. Normal

6. 112nyheder

7. Nordisk Film Biografer

8. TV2 Nyhederne

9. Lidl Danmark

10. Ekstra Bladet.

Lavet med Crowdtangle. Alle de kommercielle aktører har fået tusindvis af likes ved at engagementbaite. Altså de har bedt folk om at like eller kommentere for at vinde en konkurrence eller få en rabat.

⇓ 3

Classifieds

  • Kom gratis med på masterclass. De næste 10 dage, kan du tilmelde dig Medietrends netværk for nyhedsbreve og få den første måned gratis. Derefter vælger du selv om du vil fortsætte. I den gratis periode når du at få to faglige nyhedsbreve om nyhedsbreve og adgang til masterclass med Joseph Lichterman fra The Lenfest Institute i USA og Tav Klitgaard fra Zetland – sådan får du brugerne til at hjælpe med at skaffe nye brugere. Læs mere
  • Hvem skal have årets FUJ-priser? Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) åbner nu for indstillinger til FUJ-Priserne 2021. Priserne uddeles til den bedste undersøgende journalistik i det forgangne år. Deadline for indstillinger er tirsdag den 31. august 2021 kl. 23.59. Læs mere
  • Festival for nye medier 28. oktober: Foreningen Nye Medier afholder for femte år i træk den populære 1-dags festival. I år er temaet nye tendenser og muligheder fremprovokeret af pandemien. Læs mere

Classifieds er et nyt eksperimenterende annonceformat/opslagstavle. Tanken er at give mulighed for billig eksponering til alle, der er interesseret i at komme ud til nyhedsbrevets pt 2.800 læsere.

Skriv gerne og fortæl om du kunne være interesseret i at bruge formatet nu eller senere. Prisen bliver 800 kr. (+ moms) – hvis altså formatet bliver permanent.

⇓ 4

Nu skal medierne frygte abonnenterne

Jeg læste for nyligt en artikel med en klog pointe om, at udviklingen fra annonceøkonomi til abonnementsøkonomi giver medierne nye udfordringer.

Jeg kan ikke huske, hvor jeg læste artiklen, så jeg kan desværre ikke linke. Men jeg kom i tanke om den, da jeg så dette tweet fra Rulle Grabow, som efter 20 år som fuldt betalende berlingskeabonnent, nu har fået nok af det hun beskriver som;

avisens sælsomme jagt på obskure (og ofte selvopfundne) identitetspolitiske ‘problematikker’ og synspunkter, der ikke præcis er repræsenteret ved Hr. Midaldrende Hvid Middelklassemellemleder Med Forandringsondt I Røven.

Dermed pinpointer Grabow præcis pointerne i den glemte artikel om, at medierne tidligere kunne være sårbare overfor annoncører, der blev sure over den redaktionelle linje, mens de kunne være iskolde overfor sure læsere.

Med omkalfatringen fra annoncer til abonnenter, er problemstillingen også skiftet og i dag er det abonnenterne, som medierne er sårbare overfor.

Du kan læse hele Rulle Grabows tråd ved at klikke på den blå Twitterfugl.

⇓ 5

Nyt job

Se masser af ledige job på Joblisten og fortæl din HR-chef, at Joblisten på Medietrends er det klogeste sted at slå job op, hvis man vil i kontakt med dem, der kigger fremad.

Sendt dette link til HR.

⇓ 6

Kursussæsonen er igang og det er nu, du skal tilmelde dig

Knæk koden til det stærke nyhedsbrev

Mange indbakker er tæt på at drukne i nyhedsbreve, og derfor skal vi stå på tæer for at skrive mails, der bliver elsket, åbnet og læst. Dette intensive og inspirerende kursus giver dig en professionel og faglig forståelse for opgaven. Du kommer til at lære af de bedste eksperter i DK, Holland og USA

pro.medietrends.dk

Lær nye formater fra Wall Street Journal

I slutningen af september kan du bruge to dage på at skærpe din forståelse af brugerengagement, når Wall Street Journals redaktør for nye formater Cory Schouten gæster København.

Det bliver en spændende og eksklusiv workshop, hvor vi stiller skarpt på, hvordan nyhedsbreve, chatbots, pushnotifikationer, sms, kalenderbeskeder og andre nye formater både tiltrækker og især fastholder abonnenterne på Wall Street Journal.

Der er begrænset antal pladser på denne workshop, så tilmeld dig asap

pro.medietrends.dk

Lær podcast af de bedste

Få opskriften på den originale ide og populære podcast. Tre dages grundkursus og personlig sparring fra to af Danmarks bedste lydfolk, Tor Arnbjørn og Dorte Palle, gør dig til en stærk og spændende podcaster. Tdiligere kursister har givet de tre dage topkarakterer og oplevet at blive løftet markant.

pro.medietrends.dk

Explainer videos, explained – ekstra kursus

Workshop: Lær hvordan Vox producerer deres berømte explainer videoer, der har millionpublikum på Youtube og Netflix. På 3 dage giver seniorproducer Liz Scheltens dig alle Voxs værktøjer, strategier og staldtricks til explainer video. Intense dage for alle med lyst til forklarende journalistik.

pro.medietrends.dk

CrowdTangle – bliv fortrolig med et af de stærkeste journalistiske værktøjer

På en effektiv og inspirerende dag får du styr på CrowdTangle, der er et kraftfuldt, gratis multiværktøj, som bruges verden over til at løfte journalisters arbejde og mediers redaktionelle flows og strategier. Du bliver bedre til at finde solohistorier, cases og tendenser på de sociale medier

pro.medietrends.dk

Mød magten

Dette kursus er for dig, der vil møde og forstå den moderne magt. I løbet af fire dage kommer du godt rundt på Christiansborgs gange og besøger også topministre, tænketanke, organisationer og partier. Troels Mylenberg (TV2) og Jan Birkemose (Medietrends) er dine guider i magtens indercirkler.

pro.medietrends.dk

Signup – netværk for nyhedsbreve

Signup er Medietrends nye netværk for dig, der arbejder med nyhedsbreve og som vil skabe endnu bedre resultater. 5 årlige digitale masterclasses og månedlige nyhedsbreve

pro.medietrends.dk

⇓7

Spar 1500 kroner på dit nyhedsbrevs-upgrade

Medietrends har to seriøse nyhedsbrevsaktiviteter, som frem til i dag har levet næsten isoleret fra hinanden.

💡 Et fysisk 2-dages kursus om nyhedsbreve med gæstelærere fra ind- og udland.

💡 Et online netværk med fem årlige masterclasses og månedlige nyhedsbreve om nyhedsbreve.

Netværk og kursus taler til de samme mennesker og nu skal der nu være en tættere relation.

Det betyder, at kursisterne på kurset automatisk, og uden at det koster dem noget, får et års medlemskab af netværket.

Og tilsvarende får medlemmer af netværket rabat svarende til et års medlemskab, hvis de ønsker at komme med på kurset.

Kort sagt – alle sparer 1.500 kroner.

Det var alt for denne gang – jeg er tilbage igen i næste uge

Jan


Læs også