Tak til Apple for dødirriterende benspænd

Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER

Godmorgen kære datakilde…

Måske ved du det ikke, men når du åbner dette nyhedsbrev, bliver du til en del af en statistik, som jeg kan måle nyhedsbrevets succes på.

Hvis jeg solgte en masse annoncer, ville annoncørerne formentlig gerne vide, hvor mange der så annoncerne, så derfor er den statistik penge værd.

Det ligner derfor et alvorligt benspænd for den spirende nyhedsbrevsbranche, at Apple nu vil fjerne muligheden for at tracke åbninger og dermed en gang for alle udslette nyhedsbrevenes suverænt mest centrale målepunkt, åbningsrater.

Det er særligt slemt fordi fordi flere og flere nyhedsbreve netop dyrker at lade læserne få serveret mest muligt indhold i selve nyhedsbrevet. Den slags nyhedsbreve er slet ikke er interesserede i at sende læserne videre og derfor dyrker de kun én metric og det er åbningsraten.

Min første tanke, da jeg læste om Apples beslutning, der træder i kraft, når de udruller en ios 15-opdatering til efteråret, var derfor vrede og ærgrelse.

Igen, igen viser techgiganterne, at de har magten og nu angriber de endda et af de få reservater, der hidtil netop har været udenfor rækkevidde af deres kvælende algoritmer og generelle dominans.

Men ved du hvad? Det skal nok gå alligevel.

Når alt kommer til alt, er det vel ikke særligt etisk at måle og veje de læsere, som vi afsendere i øvrigt gør alt for at skabe fællesskaber og loyalitet med.

Er åbningsraten vigtig? Ja, sgu. Men ikke vigtigere end retten til privatliv. Og ligesom hjemmesidernes 3. parts cookies er på vej på den digitale losseplads, skal nyhedsbrevene nu også vænne sig til nye tider.

Det er tider, der bygger på transparens og frivillig aflevering af data. Og fremfor alt et internet og en mailboks, som er langt mindre sladdervorren end vi som medier er blevet forvænt med.

Data er et af de vigtige vitaminer, der på godt og ondt gør den digitale verden til en konstruktiv byggeplads, hvor det er let at navigere efter brugernes adfærd og interesser. Langt hen ad vejen, skaber det bedre og mere relevante produkter.

Men Apples beslutning betyder ikke, at alle nu skal til til at fægte i blinde. Ud over, at vi fortsat kan måle antal tilmeldte, antal betalende (hvis vi har betalingsmulighed) og antal klik fra nyhedsbrev, kan vi også prøve at gå frivillighedens vej.

Og det er præcis, hvad jeg vil bruge denne anledning til. 

Jeg har nemlig længe været nysgerrig efter nogle mere kvalitative data end de ferske målepunkter, som nyhedsbrevssystemer typisk giver.

I den næste tid, vil jeg derfor opfordre dig til at hjælpe mig med at kortlægge læserne til dette nyhedsbrev. Og det sker helt anonymt uden at jeg kan se, hvem der svarer hvad.

Hvis du er med på det, kommer her første spørgsmål:

Hvilket arbejdsområde passer bedst på dig?

Medier

Kommunikation

Undervisning/forskning

Reklame og markedsføring

Andet

I næste uge deler jeg naturligvis resultatet med dig.

I samme åndedrag, vil jeg gerne gentage, at jeg altid elsker at få mails retur med reaktioner og tanker.

Lige fem pointer til, som du bare kan springe over, hvis du ikke er nyhedsbrevsnørd:

1. Åbningsrater har hele tiden været fejlbehæftede fordi Outlook ikke automatisk indlæser billeder i deres mails. Det betyder, at alle læsere, der læser på Outlook og siger nej til at indlæse billeder, aldrig er blevet talt med.
2. Indtil videre kan man fortsat måle åbningsrater på fx gmail og andre mailklienter. Ud fra dem, kan man gange og dividere sig frem til en beregnet åbningsrate for alle modtagere.
3. Der er masser af kreative muligheder for at udregne begavede analyser på baggrund af de tilgængelige målepunkter og de data, som afleveres frivilligt.
4. Det største tab ved manglende mulighed for at måle åbninger, er at vi dermed heller ikke ved, hvem der ikke åbner. Det er nemlig god stil at stoppe med at sende til modtagere, der ikke har åbnet i for eksempel seks måneder. Godt for dem og godt for nyhedsbrevets chance for ikke at blive opfattet som spam.
5. Endelig kunne det jo have været et godt kompromis, hvis Apple beskyttede den enkelte modtager, men puljede data, så man stadig kunne få en samlet åbningsrate.

Nok om det, her kommer 5 historier – god læselyst

Din datastalker – Jan

---

1. Forskere skal granske 4.000 journalistiske jobopslag fra mediebranchen

Hvad skal journalister kunne i dag og hvad skulle de kunne i 2008?

Det har Aske Kammer og Steffen Moestrup, begge fra DMJX, sat sig for at kortlægge. De vil derfor kortlægge alle de krav, som de journalistiske arbejdsgivere har stillet i 4.000 jobopslag fra perioden 2008 og frem til i dag.

www.dmjx.dk

⇓

2. Første medieprojekt crowdfundet af Non Fungible Tokens

Hvis du også har svært ved at rumme denne historie, så er vi to. Men faktum er, at nyhedsbrevet DIRT (det hedder det) nu har crowdfundet det, der svarer til godt 30.000 dollars og dermed er der råd til at gå i gang med produktionen.

Så langt, så godt.

Det komplicerede og vildt abstrakte er, at crowdfundingen er sket ved hjælp af Non Fungible Tokens og det er første gang, at et medie bliver født på den måde.

Kort fortalt er NFT en kryptovaluta, der giver ejerskab over et eller andet digitalt. Det betyder, at man for eksempel kan købe ejerskabet til en emoji, et tweet, et meme eller noget andet digitalt. Men at nogen ejer disse digitale produkter betyder ikke, at andre ikke har adgang til dem.

I denne DR-video, skæres fænomenet meget godt ud – men det er stadig lidt svært at forstå, at nogen værdsætter ideen om at eje noget, som alle har lige brugsret til, så højt, at de vil betale masser af penge for det.

air.mirror.xyz

⇓

3. Frihedsbrevet er lanceret

Mads Brüggers nye medieprojekt, Frihedsbrevet, er nu lanceret og jeg har købt et prøveabonnement.

Selve forretningsmodellen har jeg 100 procent respekt for.

Du betaler et abonnement på 79 kroner og får fri adgang til foreløbigt 7 nyhedsbreve. Det er en moderne model, der baserer sig på billige produktionsomkostninger og næsten gratis og supereffektiv distribution. Kombineret med bundletænkning, så der er lidt for enhver smag på buffeen, burde Frihedsbrevet have gode muligheder for at blive bæredygtige.

Jeg kan også lide, at Frihedsbrevet i sin formidling lader sig inspirere af det amerikanske Axios-nyhedsbrev, der har dannet skole indenfor nyhedsbrevsskrivning.

Kort fortalt skriver Axios briefs og kan ved hjælp af kortfattede Twitter-agtige afsnit, mange bullets og pædagogiske hjælpe-mellemrubrikker, formidle selv komplekse historier i overskuelige mails.

Men Axios-skrivestilen kræver træning og det er tydeligt, at Frihedsbrevets skribenter endnu ikke er flydende i formatet. Men mon ikke det kommer.

frihedsbrevet.dk

⇓

Medietrends kurser

På grund af Pressens Uddannelsesfonds beslutning om at hæve støtten med 50 procent på efterårets kurser, er der godt gang i tilmeldingerne.

Så vent ikke for længe

• Knæk koden til det stærke nyhedsbrev – 13-14. september

• Endelig selvstændig – 15-17. september

• Lær nye formater fra Wall Street Journal – 20-21. september

• Mød mediernes fremtid – besøg medieinnovationens frontløbere – 27-29. september

• Explainer videos, explained – 6-8. oktober + muligt ekstra kursus

• Lær podcast af de bedste – 2-4. november

• Mød magten – 30. november -3. december 2021

Tjek detaljerede kursusbeskrivelser på kursussitet

⇓

4. News gamification: Start spilmotoren op på redaktionen

News games. Eller spilbaseret journalistik. Genren er ikke ret udbredt på danske nyhedsredaktioner, men fra blandt andet uddannelsessektoren og reklamebranchen ved vi, at grebet kan være ganske virkningsfuldt. Ikke mindst til at engagere yngre målgrupper.

Derfor kan du den 23. juni deltage helt gratis i et symposium om gamification af nyheer på Ungdommens Ø.

www.conferencemanager.dk

5. Facebook tager smart ophavsretstræk mod medierne

Som en konsekvens af den nye Ophavsretslov, der netop er vedtaget, har Facebook med omgående virkning besluttet at begrænse de såkaldte previews, der opstår, man deler indhold fra medier.

Indtil nu, er der automatisk blevet genereret et billede, en rubrik og et link, når artikler deles. Men fremover sker det kun, når delingen sker på mediernes egne Facebooksider – og altså dermed med mediernes eget samtykke idet det er dem, selv der deler.

Hvis andre deler mediernes indhold, genereres der kun rubrik og link. Medierne kan dog vælge at tillade at deres indhold deles med fuldt udstyr. Dermed har Facebook elegant spillet bolden tilbage til medierne.

www.altinget.dk

Kom med i Medietrends klub for nyhedsbreve

Som medlem af netværket får du fem online masterclass om året og et omfattende månedligt nyhedsbrev. Og naturligvis adgang til arkiv med tidligere nyhedsbreve og masterclasses.

150 kr. om måneden eller 1.500 kr. årligt.

Læs om Signup her

Det var alt for denne uge

Tak for din tid

Jan