• Reelt fællesskab eller tom markedsføringsskal?
• Ni måder medier kan arbejde med audio
• Danske mediechefer stiller fire krav til techgiganter
• The Economist vil tjene penge på kurser
• Reuters udskyder betalingsvæg efter uenighed med deres største kunde
• Qvortrup i Publicistklubben
• Axios Local udvider til 11 byer inden nytår
• Toplisten er tilbage
Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER
Godmorgen
I disse dage sidder jeg i en rundkreds i Københavns Kødby og spreder gode lokalmedie-vibrationer.
Ej, helt så hippihappy er det ikke, men efter første dag på kurset “Fra nyhedsørkener til nyhedsoaser” er der faktisk meget at glæde sig over.
For eksempel tyske Correctiv Lokal, der er et netværk mellem cirka 800 tyske lokaljournalister, som hver for sig ikke har ret mange kræfter til undersøgende journalistik, men som sammen har superkræfter.
Derfor kan Correctiv Lokal med jævne mellemrum fodre medlemmerne af netværket med hardcore fakta og research til brede landsdækkende historier med lokale vinkler.
Herhjemme er det lykkes for Helsingør Dagblad at vende en bogstaveligt talt synkende skude til en fornuftig forretning, der er på vej den rigtige vej. Trafikken på sitet er vokset med 50 procent og antallet af plusabonnenter er fordoblet.
Og så er jeg vild med canadiske The Sprawl, som med succes udkommer med solide artikelserier, når de har noget på hjertet og som giver læserne fred, når journalisterne er optagede af research til nye serier.
Den popup-journalistik, er så populær, at frivillige medlemskaber kan finansiere lønnen til tre journalister.
Lokalmedierne er med god grund genstand for megen bekymring, og særligt er der grund til at være opmærksom på de områder i landet, hvor der måske kun er et medie, der dedikeret dækker området. Knækker det medie sammen, er der intet og så har vi en nyhedsørken.
Men der er absolut også masser af ideer og initiativer derude, og fælles for dem alle er, at de udspringer af lyst og ønske om en lokal samtale. Det er trods alt forudsætningen for lokal journalistik – om det så skal foregå via print, web, nyhedsbreve, lyd, video eller noget helt andet, er i princippet ligegyldigt.
Dog er det vigtigt at understrege at væsentlighedsjournalistikken, kan få trange kår, hvis omnibus-lokaljournalistikken afløses af en skov af hyperlokale nichemedier.
Altså med mindre vi samtidig opfinder et dansk Correctiv Lokal eller The Sprawl. Begge parter er klar til at snakke med danske ildsjæle. Jeg har telefonnumre, hvis nogen er interesserede.
Folk køber og betaler for abonnementer fordi de ønsker at være en del af et fællesskab og ikke fordi de kigger nidkært på, at de får en vare for deres penge.
Det konkluderer Lior Zalmanson, der er digital kulturforsker og som sammen med diverse medieforskere har undersøgt, hvilke knapper medierne trykker på, når de markedsfører sig og hvad der virker på kunderne.
Konklusionen er, at folk køber ind på en identitet og et brand, som de gerne vil forbindes med. De vil også gerne engageres i journalistikken og jo mere engagerede de er, jo højere er deres betalingsvilje.
For medierne er det dog en evig balancegang mellem at opfatte fællesskabet som et reelt fællesskab eller som i værste fald en tom markedsføringsskal.
Bare rolig, her er ingen overraskelser, men det er altid trygt at vide, at de strategier man arbejder med, også blåstemples af en professor.
Damian Radcliffe, Chambers Professor in Journalism at the University of Oregon, har forsket i mediers brug af lyd og er nået frem til disse ni strategier:
1. Fortæl historien bag historien. Det styrker mediers troværdighed, når brugerne får lov at komme med bag scenen og få fortællingen om, hvordan journalistikken bliver til. Til den opgave er audio perfekt. Bare spørg podcastfolkene hos Politiken og New York Times.
2. Tilbyd smagsprøver. Ultrakorte podcast med lydbidder fra næste dags produktion. God måde at hype journalistikken.
3. Tilbyd deep dive. Podcast er rigtig gode til at skabe fordybelse og der er talrige eksempler på medier, der har brugt podcast som bærende eller supplerende platform til long stories.
4. Tilbyd eksklusivt lydindhold. Skab produktioner, som kun er for de betalende abonnenter og medlemmer.
5. Genopliv evergreens med lyd. Gå i arkivet og find de bedste historier og indtal dem.
6. Læs artiklerne højt. Gør som Zetland, der lader journalisterne speake alle artiklerne, eller som fx Jydsk Fynske Medier, Altinget og Mandag Morgen, der lader robotter læse journalistikken højt. Det øger brugsværdien og hos Zetland har det forlængst betydet, at de er blevet til et lydmedie, hvor op mod 85 procent af indholdet lyttes (målt blandt medlemmer).
7. Del lydbidder på de sociale medier. Lyd har traditionelt ikke været de smarteste at dele på sociale medier, men der er ved at ske noget og for eksempel kan både Twitter og Instagram bruges til at dele lydbidder, som smagsprøver på længere produktioner.
8. Vær tilgængelig på smart speakers. Det store gennembrud for journalistik på Google Home venter vi stadig på. Men minimum bør alle sørge for, at den lyd, de alligevel producerer, også er tilgængelig på Google Home. I den forbindelse skal man også tænke i søgeoptimering – ligesom man gør med tekstindhold.
9. Hold øje med lydplatforme. Clubhouse blev nok alligevel ikke det store blast, som det kortvarigt så ud til, men andre – fx Twitter – har luret ideen om at bygge sociale medierum, hvor der kun snakkes. Det bør medier være opmærksomme på og overveje, hvad deres muligheder er.
⇓
Vil du støtte Medietrends?
1. Du kan udbrede kendskabet ved at dele nyhedsbrevet med venner og kolleger.
3. Eller du kan overbevise din HR-afdeling om, at de skal slå ledige mediejob op på Medietrends, fordi, der vrimler med +2700 andre kloge mennesker som dig.
Mediechefer fra 25 danske mediehuse er helt usædvanligt enige og er gået sammen om en fælles kronik. Her giver de bud på fire principper for håndtering af techgiganter.
1. Techgiganterne må ikke censurere lovligt dansk indhold fra danske medier.
2. Techgiganterne skal tage ansvar for indhold på deres platforme på samme måde som danske medier tager ansvar for deres platforme.
3. Danske medier vil have adgang til data om deres eget indhold på techgiganternes platforme.
4. Der skal være transparens om techgiganternes algoritmer, der op- og nedprioriterer rækkevidden for indhold.
Kronikken er skrevet som et input til Folketingets modernisering af Ophavsretslovgivningen, der i øjeblikket forhandles og som skal 3. behandles i dag, torsdag.
En kommentar herfra er, at punkt 1 og 2 clasher. Hvis man mener, at platformene skal tage ansvar, skal de vel også have friheden til at afvise indhold – også selvom det er lovligt og skabt af et dansk medie.
Dagbladet Information gør det. Medietrends gør det. Og nu vil The Economist også gøre det. Nemlig hælde ekspertisen på flasker og sælge den som online kurser.
The New Global Order: How Politics, Business and Technology are Changing er titlen på et seks uger langt kursus, hvor en stor gruppe af The Economist senior reportere bliver sluppet løs på hver deres speciale.
Det er The Economist første online kursus.
Medietrends lancerer senest den 1. august et nyt onlinekursus om nyhedsbreve, som med den forhøjede støtte fra Pressens Uddannelsesfond, PU, reelt kommer til at koste kun 300 kroner for medarbejdere på arbejdspladser, der er medlem af PU.
Reuters News skulle være gået i luften den 1. juni med et nyhedssite, der er tilgængelig for alle, der vil betale 35 $ om måneden.
Men i sidste øjeblik har deres største kunde, Refinitiv trukket i håndbremsen og forlangt projektet stoppet.
Refinitiv producerer nyhedsdata til banker og finansinstitutioner ligesom for eksempel Bloomberg gør. Oprindeligt var de faktisk ejet af Reuters indtil det blev frasolgt til Blackstone, som solgte det videre til London Stock Exchange.
Refinitiv har indgået en 30-årig nyhedsaftale med Reuters til en værdi på 336 millioner dollars.
Arbejder du med nyhedsbreve?
Medietrends nye netværk for nyhedsbreve er nu i fuld gang og allerede på søndag kommer nyhedsbrev nummer to.
Som medlem af netværket får du fem online masterclass om året og et omfattende månedligt nyhedsbrev. Og naturligvis adgang til arkiv med tidligere nyhedsbreve og masterclasses.
Undgå spamfilteret og få bedre åbningsrater. Masterclass om at undgå spamdøden. DavidMcNally fra Ubivox.
Det perfekte emnefelt. SørenIpland, Føljeton, AstridMariaBigoni, Nerdy by Nature samt endnu en erfaren nyhedsbrevsredaktør +Jan Birkemose, Medietrends.
Nårlæserne skaber vækst. Mange store amerikanske nyhedsbreve vokser med hjælp fra læserne. JosephLichterman fra The Lenfest Institute i USA giver os overblik over de mest interessante cases. TavKlitgaard fra Zetland fortæller om deres erfaringer med at gøre læserne til ambassadører.
Nyhedsbreve og moderne kommunikation. Nyhedsbreve spiller en stigende og ofte afgørende rolle i moderne kommunikation, også som motor til værdifuld thought leadership. Kommunikationsrådgiver AstridHaug deler erfaringer og tips.
Tone-of-voice – personlig uden at være privat. KristofferDahyErnst fra Euroman fortæller, hvordan han har udviklet sit personlige nyhedsbrev Morgenpost.
Nyhedsbrevstendenser lige nu. Overblik og indblik i de tendenser, der rører sig lige nu/Jan Birkemose. Januar 2022
Ekstra Bladets kommende chefredaktør, Henrik Qvortrup, blev mandag interviewet af Thomas Stockholm i et arrangement i Publicistklubben.
Hele interviewet på en god time kan ses på Publicistklubbens Facebookside.
Hvad jeg bemærkede, som jeg ikke allerede havde hørt:
Qvortrup ærgrer sig over, at han ikke fik muligheden for at være ham, der droppede massageannoncerne.
Han freder Side 9 pigen.
Han synes ikke printavisen er sine 29 kroner værd og vil derfor opprioriterer kvaliteten.
Han garanterer, at han ikke har nogen metoo-sager i lasten.
Han forsøgte at vinde forståelse for sin dømmekraft i Se og Hør-sagen, ved at bede alle tilstedeværende om at reflektere over, hvad de selv ville have gjort, hvis de havde været i hans sted, da han fik tilbudt de ulovlige oplysninger.
7. Axios Local udvider til 11 byer inden nytår
Axios, som for kun fire måneder siden lancerede Axios Local i seks amerikanske storbyer, forventer at udvide til yderligere fem nye byer inden årets udgang.
I denne tråd fremgår det at Axios Local allerede har 300.000 abonnenter. Andre steder har jeg set et tal på 350.000.