Connect with us

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev: Jyllands-Postens lokale innovations-hattrick

Vogue Scandinavia lanceres til august 🟢 Medie tilbagebetaler journalisternes lønreduktion

Udgivet

den

Nyhedsbrevet den 27. maj 2021:

Der er mindst tre ting at glæde sig over, når Jyllands-Posten nu lancerer JP Lokal, der i første omgang skal bringe mere lokaljournalistik til Randers, Vejle, Viborg og Horsens:

  1. Vi kan ikke få for meget lokaljournalistik. Punktum. Lokaljournalistikken har længe været presset og jo mere konkurrence og nytænkning, der kan skabes, jo bedre.
  2. JP Lokal søger i første omgang 20 journalister. Indtil i marts ville man have sagt, at det var et helt usædvanligt antal jobåbninger, men dengang søgte Jysk Fynske Medier også 20 journalister til at ekspandere med en stribe lokale nyhedsbreve. 2 x 20 nyansættelser er dobbelt så godt, og det er en udvidelse af det lokale jobmarked, der vil kunne mærkes.
  3. Den tredje pointe, som er værd at notere er, at Jyllands-Posten både vil sælge de nye titler som en del af JP-pakken og som særskilte abonnementer. Det vil sige, at interesserede kan vælge mellem at købe de nye medier separate eller som et ekstra element i deres JP-abonnement.

Pointe nummer tre, kan umiddelbart virke relativt betydningsløs. Men ideen og lysten til at ompakke abonnementer og give lidt ekstra her og der og sælge noget andet særskilt, er et principielt og sundt opgør med den traditionelle abonnementstankegang, hvor brugerne enten er inde eller ude.

De fleste mennesker vil kun købe noget, som de oplever giver dem større værdi end den pris, de skal betale. Derfor kan dyre abonnementer, der indbefatter en del overflødigt indhold, være med til at afskrække en masse potentielle abonnenter. Men det betyder ikke, at de slet ikke ønsker at købe et eller andet – for eksempel noget relevant lokaljournalistik.

Jyllands-Posten bevæger sig derfor ind på en spændende bane, som nogle har haft succes med og andre har mindre gode erfaringer med.

Blandt succeserne kan man for eksempel pege pĂĄ Esquire, der tilbyder, at læserne kan nøjes med at købe adgang til deres mest populære skribent, deres politiske redaktør. Det sker uden, at det gĂĄr ud over salget af hele pakken, fordi tilbuddet rammer et segment, som under ingen omstændigheder ville kunne lokkes til at købe hele pakken.

Et andet eksempel er The Economist, som har succes med at sælge deres brand i en kortfattet morgenversion, kaldet Expresso. Et lignende nyhedsprodukt forsøgte Information herhjemme at søsætte i 2019, men efter godt et ĂĄr blev forsøget lagt i graven pĂĄ grund af for fĂĄ salg i forhold til salgsomkostningerne.

Uagtet Informations erfaringer, er eksperimenter og lyst til at pille ved de ofte firkantede abonnementsmodeller lige så vigtige som at udvikle ny (lokal)journalistik. Derfor bliver det spændende at følge skæbnen for de nye JP-titler, som i parentes bemærket lanceres midt i Jysk Fynske Mediers udgivelsesområde.

Hvad det kan få af betydning, kunne let blive et kommende tema i nærværende nyhedsbrev.

Dette nyhedsbrev bliver – apropos – ikke sĂĄ langt, da jeg har travlt med at forberede et deep dive-kursus om netop lokaljournalistik 🙂

God læselyst – Jan

⇓

1. SĂĄdan bliver JPs fire nye lokalmedier

Allerede efter sommerferien lanceres de fire nye lokalmedier, og ifølge pressemeddelelse, jobopslag, twittertråde og samtaler, kan jeg konstatere, at de fire medier i første omgang går i luften som hjemmesider og nyhedsbreve.

Senere kan der komme yderligere tiltag, som podcast, apps og events.

Nogle af de medier, der inspirerer JP Lokal, er blandt andre norske Amedia og svenske Bonnier News Local. Her er især det sidste kendt for gode erfaringer med personaliserede nyhedsforsider. Altså, at nyhedsmixet tilpasses hvert enkel modtagers behov og interesser.

Det bliver spændende at se, hvor langt ud af den vej, JP Lokal vil gå.

Læs mere

⇓

2. Kursus: Fra nyhedsørkener til nyhedsoaser

Lokale medier er under pres, men gudskelov pibler det frem med gode ideer og lovende resultater mange steder.

PĂĄ dette kursus – den 2-4. juni – sætter vi spot pĂĄ de mest nytænkende og inspirerende cases herhjemme, i USA, Canada og i vores nabolande.

Blandt andet får vi oplæg fra Robin Govik, der er arkitekten bag Bonnier News Locals succes med personaliserede forsider i Sverige.

Vi angriber lokalmediernes udfordring ved at følge tre centrale spor:

  • Journalistik og indhold
  • Nærhed og engagement
  • Teknologisk udvikling

Der er ledige pladser fordi kurset desværre har været rykket på grund af nedlukning. Men nu gennemføres det.

Læs mere

⇓

3. Mediehus tilbagebetaler journalisternes lønreduktion

Da corona-pandemien lukkede verden ned og ramte medierne hårdt på især annonceindtægterne, var det britiske mediehus Reach nødt til at reducere medarbejdernes løn med 10 procent i en periode på tre måneder.

Men nu har ledelsen besluttet, at tilbagebetale medarbejderne. Ledelsen gik 20 procent ned og kommer ikke til at fĂĄ kompensation.

Læs mere

⇓

4. New York Times har 8 millioner abonnenter – men det er ikke til nyheder

Hvis der er noget, New York Times er gode til, så er det at få alle andre til at føle sig meget små.

Lige nu har giganten i alt 8 millioner abonnenter fordelt på alle tænkelige platforme. Se diagrammet, der viser fordelingen af de syv millioner digitale abonnementer (ca. 1. mio. er printabonnementer)

News indeholder adgang til nyhedssites og nyhedsbreve.

Den øverste del af søjlen omfatter podcast og de selvstændige specialiteter, som der både kan købes særskilt adgang til eller som en del af den samlede pakke. De indbefatter blandt andre:

  • Wirecutter – produkttest og forbrugerjournalistik.
  • Cooking – madopskrifter.
  • Crosswords – kryds og tværs, sudoku og andre spil
  • NYT Kids – for børn.
  • NYT Parenting – rasende populært site og nyhedsbrev for forældre

New York Times strategi er at nå 10 millioner abonnenter i 2025. Derfor pønser de, ifølge kilder til Axios, på at købe sportsmediet The Athletic, som har 1,2 millioner abonnenter.

Læs mere

⇓

Arbejder du med nyhedsbreve?

Tilbagemeldinger fra første masterclass

Medietrends nye netværk for nyhedsbreve er nu i fuld gang og allerede på søndag kommer nyhedsbrev nummer to.

Som medlem af netværket får du fem online masterclass om året og et omfattende månedligt nyhedsbrev. Og naturligvis adgang til arkiv med tidligere nyhedsbreve og masterclasses.

150 kr. om mĂĄneden eller 1.500 kr. ĂĄrligt.

Læs om Signup her

Her er programmet for masterclass 2021:

  • UndgĂĄ spamfilteret og fĂĄ bedre ĂĄbningsrater. Masterclass om at undgĂĄ spamdøden. David McNally fra Ubivox.
  • Det perfekte emnefelt. Søren Ipland, Føljeton, Astrid Maria Bigoni, Nerdy by Nature samt endnu en erfaren nyhedsbrevsredaktør +Jan Birkemose, Medietrends. 
  • NĂĄr læserne skaber vækst. Mange store amerikanske nyhedsbreve vokser med hjælp fra læserne. Joseph Lichterman fra The Lenfest Institute i USA giver os overblik over de mest interessante cases. Tav Klitgaard fra Zetland fortæller om deres erfaringer med at gøre læserne til ambassadører.
  • Nyhedsbreve og moderne kommunikation. Nyhedsbreve spiller en stigende og ofte afgørende rolle i moderne kommunikation, ogsĂĄ som motor til værdifuld thought leadership. KommunikationsrĂĄdgiver Astrid Haug deler erfaringer og tips. 
  • Tone-of-voice – personlig uden at være privat. Kristoffer Dahy Ernst fra Euroman fortæller, hvordan han har udviklet sit personlige nyhedsbrev Morgenpost. 
  • Nyhedsbrevstendenser lige nu. Overblik og indblik i de tendenser, der rører sig lige nu/Jan Birkemose. Januar 2022

Læs meget mere om netværket.

⇓

Flere historier efter job og kurser

⇓

Nyt job

Se mange flere job pĂĄ Joblisten og fortæl din HR-chef, at Joblisten pĂĄ Medietrends er det klogeste sted at slĂĄ job op, hvis man vil i kontakt med dem, der kigger fremad.

Sendt dette link til HR.

⇓

5. Vogue Scandinavia lanceres til august

Magasingiganten Condé Nast lancerer nu en fælles skandinavisk udgave af Vogue.

Så vidt jeg kan forstå bliver redaktionen placeret i Stockholm og udgivelsen sker i et samarbejde (licensaftale) mellem Condé Nast og udgiveren Four North.

Læs mere

⇓

6. Berlingske sagsøgt for fem millioner kroner

Berlingske er blevet sagsøgt for at have »fremsat beskyldninger af en stor grovhed« i en række artikler om aarhusianske webshopejere, fremgår det af stævningen.

Ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen afviser, at der skulle være problemer med dækningen.

Læs mere

⇓

Nu ĂĄbner tilmeldingen til efterĂĄrets kurser

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, ĂĄbner tilmeldingen til efterĂĄrets kurser pĂĄ mandag.

Og det er værd at notere sig, at støtten fra Pressens Uddannelsesfond er hævet med 50 procent i efteråret og foråret.

Tjek detaljerede kursusbeskrivelser pĂĄ kursussitet

⇓

Det var alt for denne uge

Tak for din tid

Jan

⇓

Vil du støtte Medietrends?

  1. Du kan udbrede kendskabet ved at dele nyhedsbrevet med venner og kolleger.
  2. Du kan støtte med 25 kroner om mĂĄneden
  3. Eller du kan overbevise din HR-afdeling om, at de skal slĂĄ ledige mediejob op pĂĄ Medietrends, fordi, der vrimler med +2700 andre kloge mennesker som dig.
  4. Eller mĂĄske 1+2+3 = âť¤ď¸Źď¸Ź

Læs også